Af Martin E. Hansen, Medlem indtil 2018
Dojo-kun, det kan vi bare 🙂
Shindenkan er altid fremme i skoene også når det gælder nytænkning inden for stævne og udvikling af eleverne på selvsamme. Gennem årene har Honbu-dojo erfaret, at JokoKidz og JokoTeens ofte er meget hurtigere til at lære end de voksne, men også at de har brug for konstant motivering for at bevare gejsten til at træne. Samtidig ses det ofte at JokoKidz og JokoTeens kan mere pensum end de voksne med højere grader, derfor er det nye stævne også en mulighed for at JokoKidz og JokoTeens kan få en streg mere på bæltet, og ikke skal gå en halv sæson fra august til x-mas stævnet uden mulighed for graduering. Det første specialstævne var tænkt som pilotprojekt for at prøve konceptet af (læs mere om baggrunden i artiklen ”Velkommen til sæson 47; 2014-2015!”).
Pilotprojektet blev igangsat og rammen sat af Honbus Kompetence- og udviklings chef og chefinstruktør, Kimu Sensei, og i tæt samarbejde med projektleder Søren Renshi og projektgruppen bestående af Martin Renshi og Kjeld Renshi-dai, tog det nye koncept form i løbet af de to måneder udviklingen varede til det færdige produkt; JokoTeens special stævne for 12-15 årige!
JokoTeens har det som andre teenagere godt med at sove længe, så derfor var specialstævnet for dem tilrettelagt således, at det startede efter JokoKidz stævnet kl. 12.00 🙂 Så omkring middagstid begyndte de første JokoTeens at indfinde sig for at blive krydset ind. I alt ca. 20 JokoTeens var mødt frem til stævnet som de forventede sig meget af. I lighed med JokoKidz stævnet startede Søren Renshi med at byde velkommen til special stævnet og introducerede de forskellige instruktørteams, der nu var reduceret grundet færre antal deltagere og derfor en optimering af ressourcer. For instruktørerne betød det at de nu var alene om hver deres hold og skulle køre rollespillene med dojo-kun på en anderledes måde, for i lighed med JokoKidz stævnet ville også JokoTeens stævnet have fokus på dojo-kun. JokoTeens blev ej heller snydt for de ”uvorne” instruktører, der under den indledende hilsen viste, hvordan man absolut ikke skal gebærde sig i en dojo, men pædagogisk korrekt rettede det efterfølgende.
Herefter kunne lektion 1 starte, der bød på PowerPoint præsentation, hvor også forældre var inviteret med til at lytte på og stille spørgsmål. Præsentationen forklarede formålet med special stævnet, hvorfor det var blevet til, hvad JokoTeens og deres forældre kunne forvente og meget andet. Det tog godt en halv time, hvor både JokoTeens og forældre lyttede intenst og stillede gode spørgsmål eller kom med anerkendende bemærkninger, specielt synes JokoTeens at det var godt at der endelig var kommet et stævne kun for dem, hvor de havde mulighed for at fordybe sig. Herefter blev forældrene bedt om at forlade hallen og i stedet bruge nogle timer med en kop kaffe og en sludder ude på gangene, for senere at komme igen til gradueringen. Afskeden med forældrene blev naturligvis gjort med ordentlig dojo-kun, hvor også forældrene høfligt måtte bukke inden de forlod hallen.
Kjeld Renshi-dai stod efterfølgende for en forløsende opvarmning, så den smule nervøsitet, som deltagerne havde med sig lagde sig. Da opvarmningen var overstået blev JokoTeens inddelt i 3 grupper, der gik ud til hver deres instruktør som var Søren Renshi, Martin Renshi og Kjeld Renshi-dai. Lektion 2 blev herefter fordybelse i dojo-kun og kihon. Det blev en meget koncentreret undervisning, da holdene ikke var så store som under JokoKidz stævnet, men samtidig blev stemningen meget intens og JokoTeens fik en god oplevelse med de forskellige dojo-kun cases, hvor de selv fik en aktiv rolle og instruktørerne også pludselig spillede roller på tværs af de 3 grupper, hvilket var ganske underholdende og lærerigt.
Efter en kort pause blev det tid til dagens sidste lektion inden den store graduering, hvor JokoTeens havde fået at vide, at man skam godt kan dumpe bl.a. hvis man ikke viser korrekt dojo-kun. Derfor var de også meget opmærksomme i lektion 3, der i lighed med lektion 2 omhandlede dojo-kun, med udgangspunkt i kumité og det sikkerhedsaspekt der SKAL være, hvor dojo-kun er et godt regelsæt at følge samtidig med at man har respekt for hinanden. JokoTeens var rigtig gode til dojo-kun og man kunne se at de fleste var ganske rutinerede, men også at de fik en god oplevelse med at fokusere på dojo-kun, selvom der var hverdag – og man kan altid blive bedre.
Det var tid til en kort pause med lidt i maven i form af vand, saft, chokolade og hvad der ellers var medbragt inden der blev stillet op til graduering. På gulvet var Kjeld Renshi-dai nu alene, og dommerpanelet reduceret til Søren Renshi og Martin Renshi. Men det blev det ikke en dårligere graduering af den grund, som var præget af god fokuseret indstilling og stemning. At der var færre på gulvet af gangen betød også at der var mere opmærksomhed på den enkelte og det gjorde kun koncentrationen bedre 🙂 Det var en flot graduering og der blev udøvet flot teknik og dojo-kun, så det var en sand fornøjelse at betragte og alle bestod naturligvis deres graduering.
Inden JokoTeens forlod gulvet fik de lejlighed til at komme med feedback, der konkluderede at de var rigtig glade for det nye tiltag, da de nu under deres eget stævne havde mulighed for at fordybe sig, fik en masse opmærksomhed uden forstyrrende larm og en masse JokoKidz omkring dem. Samtidig var det også en god overgang til voksenrækkerne og træning i den indstilling der skal til når det er hele grader der skal uddeles.
