Shiatsu kursus 2014 – det gavnlige tryk

Af Martin E. Hansen, Medlem indtil 2018

Endnu en gang er det succes- og omfangsrige Shindenkan Shiatsu kursus blevet afholdt. Denne gang var der tilmeldt 10 deltagere, som alle er elever i en lokal Shindenkan skole, selvom kurset som inspirationskursus egentlig også er åbent for udefrakommende, der har interesse deri. De 10 deltagere stod overfor et forløb på ca. 4 måneder med 3 kursusdage samt en eksamen, hvor der imellem kursusdagene skulle gennemføres og dokumenteres i alt 25 Shiatsu behandlinger. Shiatsu kurset er som alle andre kurser i Shindenkan udviklet, standardiseret af Kimu Sensei og videregivet til hjælpeinstruktører i Honbu-dojo, så de kan lære af og udvikles ved at videregive viden til deltagerne.

Martin Renshi havde fået fornøjelsen denne gang, at indføre deltagerne i Shiatsu massagens gavnlige og virkningsfulde verden. Shiatsu, der på Japansk betyder fingertryk, er som viden flere tusind år gammel og senere sat i poplært system af Tokujiro Namikoshi (1905-2000) der også åbnede deciderede skoler, hvor der blev undervist i Shiatsu og stadig gøres det den dag i dag. Shiatsu kurset i Shindenkan bruger de samme teknikker plus en mængde andre, filosofien er nemlig, at det der virker også skal anvendes uanset, hvad det så kaldes. Shiatsu giver et indblik i at forstå kroppens anatomi og elektriske kredsløb, de såkaldte meridianer, og hvordan de hænger sammen. Denne viden kan bruges til at helbrede kroppen ved at behandle direkte på musklerne, men også gennem meridian banerne, som jo gennemstrømmer hele kroppen og dermed også musklerne. Populært kan man sige, at man kan betragte meridianbanerne som floder og vandløb. Der kan opstå blokeringer, der opdæmmer vandet, hvorved der ikke er balance, hvilket udtrykkes som over- eller underenergi. Behandlingsfilosofien i Shiatsu er, at man genopretter den balance i kroppen ved at behandle blokeringerne enten direkte eller på specielle punkter og dermed bruge kroppens naturlige helingsmekanismer. Shindenkan er kampsport og kampkunst, hvilket også betyder at denne viden er vigtig set i forhold til kamp, da man jo kan give skade gennem de samme punkter. Men først og fremmest giver det en indsigt i én selv og andre mennesker og kan man skade, skal man også kunne helbrede.

Shiatsu kurset er bygget op i 3 moduler. Første modul blev afholdt d. 1. marts, hvor der blev brugt 3 timer på at introducerer deltagerne til Shiatsu og generel afspænding af kroppen, hvorved de kunne blive stive i teknikkerne og ikke musklerne. Frem til andet modul som blev afholdt 29. marts skulle deltagerne så gennemføre og dokumenterer 5 behandlinger i henhold til det lærte, for at blive lettere rutinerede. Andet modul varede 4 timer, hvor der blev bygget ovenpå med behandling specifikt af arme og ben samt lettere diagnosticering. I østens filosofi går man meget efter at årsagsbehandle og ikke som udgangspunkt symptombehandle, som man gør i traditionel vestlig medicin. Til at diagnosticere blev deltagerne introduceret ganske let til energiflowet gennem kroppen, det såkaldte organur. Samtidig blev der gennemgået nye tryk og herunder meridianstræk, som ud over at strække den berørte muskel også behandler direkte på den/de meridianer, der gennemstrømmer eksempelvis benet, hvor musklen er lokaliseret. Efter modul 2 skulle deltagerne så internalisere det lærte ved at gennemføre 10 behandlinger i den måned, der lå frem mod tredje og sidste modul d. 26. april. Det skal siges at gennemfører deltagerne ikke de behandlinger der skal til, kan man ikke gå til eksamen og dermed bestå kurset, hvilket også blev påpeget flere gange i løbet af kurset. Det tredje modul var det mest teoretiske, hvor deltagerne blev introduceret til mere avanceret diagnosticering og årsagssammenhænge i sygdoms/skadesforløb gennem organuret og 5 elementteorien samt en gennemgang af de 12 organmeridianer. På dette modul viste instruktøren også 2 praktiske behandlinger på to frivillige kursister der hver især havde deres at døje med. Frem mod den afsluttende eksamen skulle der så gennemføres yderligere 10 behandlinger, så de i alt 25 dokumenterede behandlinger kunne påføres deltagernes C.V.

Efter eksamen havde 50% af deltagerne bestået umiddelbart. 2 deltagere var frivilligt faldet fra undervejs og kunne dermed ikke bestå kurset. For at give de 2 resterende en fair chance blev de efterfølgende tilbudt en reeksamen med nye spørgsmål. I Shindenkan gælder der ens krav for alle, da vi ikke går på kompromis med standarden og viden. Shiatsu kurset er et langt forløb, der sætter høje krav til deltagerne, men de får også en solid Shiatsu uddannelse, der ”ude i byen” er væsentligt dyrere. Shiatsu vil i fremtiden blive en del af Shindenkans næste store projekt SHIELD KISS, som du kan læse meget mere om her på hjemmesiden. Uden at sige for meget bliver det en altomfattende helse uddannelse, der seriøst vil flytte på opfattelsen omkring træning, sundhed, motion etc. ikke bare nationalt men også Internationalt og måske udfordre det etablerede sundhedssystem… hvem ved 🙂

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

login