Fredag kl. 17.00, ulvetimen står for døren efterfulgt af Disney sjov og fredagsslik.

Men ikke i Shindenkan, for her starter vi på kurset Jujutsu 1 – faldteknik, hvor vi arbejder med kropskontrol, balance- og tyngdepunkt igennem struktureret indlæring, trin for trin.

Der skulle lægges måtter i hele lokalet, og denne gang skulle nogle af dem fiskes ud af det ny måtterum, hvor de lå allerbagerst helt oppe under loftet, så det tog lidt længere tid end forventet.

På nær en enkelt lille forsinkelse, var alle 25 deltagere fremmødt til tiden – ikke dårligt. Faktisk kom de fleste så tidligt at der var god hjælp til at lægge måtterne ud.

For mange var dette deres første kursus i Shindenkan, og der var derfor både lidt nervøsitet og spænding i lokalet.

Kurset startede med Ryugi; filosofi og teori – hvorfor, hvor kurset sættes i perspektiv.

Derefter varmede vi op, og gik vi i gang med Ryuha – selve teknikken. Kurset blev gennemført med ekstra bemanding, i form af Jan Shisho og Oliver Shidoin, der var i højt humør, og konstant aktivitet.

Vores fælles opgave var at levere et godt kursus til eleverne– dvs. ikke kun rettelser, men også opmuntringer, og fastholdelse af nøgleordene: TaiChi tempo=meget langsomt, bliver du svimmel går det for hurtigt, pas på dig selv, bænkebider/badebold osv.

Vi arbejdede og igennem de forskellige faldteknikker med lang tid til det mest basiske fald, og tog så vores erfaring med til det næste fald osv – trin for trin. Alle arbejdede godt igennem, afbrudt af demonstrationer og tekniske input.

Efter halvanden times tid var freden forbi, idet tyverialarmen gik, og blev ved med at ringe. Jeg checkede døren, og snakkede med en gymnastik instruktør fra den nærliggende hal, der meddelet at vagten var på vej for at slukke for alarmen. Jeg opfordrede eleverne til at tage det som en udfordring – forstyrrende elementer er der jo altid masser af ude i den virkelige verden, men blev af en elev der var næse-øre-hals specialist, gjorde mig opmærksom på at man kunne få tinnitus af sådan en vedvarende hyletone. Så der var desværre ikke andet for end en ekstra pause der blev tilbragt udenfor i det dejlige solskin, indtil G4Security vagten kom et par minutter senere og slukkede alarmen.

Vi kom i gang igen, og alt forløb fint igen.

Der blev arbejdet godt, JokoKidz som voksne fik opmuntring og tog godt imod det. Forlæns fald med makkerhjælp blev gennemført og det sammen med baglæns fald. Selv udfordringen med højt sidefald tog næsten alle op.

Vejrmøller var dagens højdepunkt. Det plejer det at være for JokoKidz, men da jeg gik godt foran med abehoppet (forøvelse til vejrmølle) med lyde og alting hoppede alle faktisk på vognen – jeg var selv lige ved at gå på halen så entusiastiske var alle. Både på gulv, over plint, og på gulvet igen. Først da vi gik over til ”rigtigt” vejrmøller, blev nogle alvorlige igen, legen gik væk, og nu var det ”svært” igen.

Ja for ”du kan meget mere end du selv og andre tror”, især når du har det sjovt, tror på dig selv og bruger din fantasi.

Vi sluttede efter 3 timer med fællesbillede, hvorefter alle hjalp til med at rydde måtterne væk.

Tak for en god indsats til både elever som instruktører.