Af Michael Nørgaard, Shidoin-dai, 3. kyu Yakami Shinsei-ryu, 2. kyu Bujutsu Kodosokukai Gensei-ryu Karate-do

PROJECT OLD MODERN WARRIOR

Del af sortbælte værktøjskassen, TG4
3 moduler, hvoraf det sidste modul forløb over 2 dage.

POMW I A
Jeg var rimelig spændt på, hvad vi nu skulle igennem. Selv om der var givet en temmelig god beskrivelse i kursusindbydelsen. Der er vel altid (det plejer der at være) plads til en overraskelse eller 2!

Først gav Kimu Sensei en grundig beskrivelse af hvad indholdet af POMW var, og hvordan projektet var opstået (se andre artikler på www.jokokan.com)

Herefter gik vi videre med våbenudvikling og brug af våben i krigerens liv igennem tiderne, herunder relationer mellem kampkompetencer og afstand til modstanderen ved brug af forskellige våbentyper.

Konklusionen var at jo tættere du er på din modstander, jo vigtigere er dine kampkompetencer.
Tænk på:

Tænk ligeledes på den seneste debat omkring ubemandede droner, der kan ramme mål styret med en mus fra den anden side af jorden.

– Hvor meget kamperfaring / -kompetence kræver det af ”musseføren”?

Konklusionen må være at længde/rækkevidde og kompetencer (Kvalitet/teknik) betyder noget!

Og kombinationen af dette, DO – MICHI – Den moderne vej og den oprindelige vej, må betyde at kan vi kombinere den menneskelige udvikling, selverkendelsen (Densho grader) med den teknologiske udvikling, har vi opnået nogle samlede næsten uovertrufne kompetencer.

Men den altoverskyggende faktor vil altid være:

– Hvor er du i din udvikling – hvor langt er du i selverkendelsen (Densho grader)!

POMW´s niveau (selverkendelse / afklaring) kan beskrives som overgangen mellem ”Elite soldaten” og ”Elite Samuraien” – Niveauet flydende mellem TG3 og Okuden. Vil en ”Elite soldat” kunne ”gå tilbage” og begynde at arbejde med sig selv, begynde ”forfra” ad ”mesterens vej”? Han / hun er jo en fantastisk kriger – i hvert tilfælde i egne øjne. Det er ikke i mange tilfælde dette vil ske. Hvorimod ”Elite Samuraien” altid vil kunne arbejde på ”Elite soldatens” niveau.

Kimu Sensei gav et eksempel til eftertanke:
”Hvis du og din familie står over for en person der truer jer med en pistol, men personen taber pistolen – er du så klar til at samle den op ……….. og bruge den? !!!

Her er det igen din indre afklaring der testes! Er du klar til at tage pistolen op? velvidende at, hvis du gør det kan du blive nødt til at anvende den – måske med dødelig udgang for din modstander! Er du afklaret?

70 % af os døde – vi var ikke afklarede!!

POMW B
Startede med en kort opsummering af POMW A, hvorefter vi gik igennem basis skydeteknik med udgangspunkt i

SIKKERHED – SIKKERHED – SIKKERHED – SIKKERHED – SIKKERHED – SIKKERHED – SIKKERHED

Og skydeteknisk håndbogs grundregler: Sikkerhed, korrekt basis og optimal skydeteknik.

Dette opnås ved at følge de 5 grundlæggende trin:

1. Korrekt dobbelt håndstilling
– højre hånd 30-40 % pres (Krafthånden)
– venstre hånd 60-70 % pres (Styrehånden)
Hvide knoer, hver gang!

2. Korrekt anvendelse af sigtemidler (hver gang!)
– sigt mellem 5 og 14 sekunder inden skudafgivelse, afhængig af afstanden til målet
– sigtet skal stå klart – målet skal være sløret
– begge øjne åbne – sigt med det dominerende øje (pegefingertesten!)

3. Korrekt aftræk
– Indånding på sigtet og udånding på aftræk
– Squeeze og press

4. Korrekt rekylkontrol
– test helhedsstillingen (Heiko-dachi, papir under hæl), korrekt åndedrag og indstilling
Hver gang!

5. Fejlfinding / evaluering
– sænk pistolen sikkert!, efter hvert skud og evaluér din performance

– OG LÆR AF DET – HVER GANG! (det er her det bliver rigtig svært 🙂 )

HUSK:
– Aldrig fingeren på aftrækkeren før målet er i sigtet
– Fingeren fra aftrækkeren straks skuddet er afgivet
– Afladning: magasin ud, vis tomt kammer, sænk hanen
– Våbenretning skal altid være sikker

Herefter gik vi i gang med at betjene det våben vi fik udleveret per gruppe af to.

Arbejdet med de grundlæggende trin er jo let sagt, skrevet og læst men spørg lige om det er svært at arbejde med HELE TIDEN – JA!

Der er godt nok ikke meget John Wayne over dette, men for hver gang jeg gennemgik hele øvelsen, fik jeg en lidt bedre forståelse for at det rent faktisk havde en effekt.

Hold da op hvor var jeg god! – Ja, lige til Kimu Sensei kom forbi og straks så at min håndstilling vist mere var John Wayne end POMW. En god rettelse, hvor min hånd fysisk blev placeret i den korrekte stilling og jeg følte jeg havde et korrekt greb lige indtil Kimu Sensei slap min hånd. Det her var vist ikke helt så let, og jeg var vist ikke helt så god som jeg mente i første omgang.

Efter nogle timer, der fløj afsted, med skydning fra forskellige afstande, og med adskillige DQ´s (Disqualified) når sikkerhedsforskrifterne blev overtrådt, blev vi sendt hjem.

Jeg var træt, men allerede klar til næste gang.

Indtil næste gang skulle vi alle træne de 5 grundlæggende trin, men uden skud (tørtræning), i 30 minutter hver dag.

30 minutter !!!

POMW C
Vi mødtes igen og alle var spændte og snakkede om, hvor meget man have fået øvet sig siden sidst.
Det var lidt forskelligt spændende fra 12-14 dage til 21 dage.
Forløbet over de to dage samlet som ét modul er i mine øjne en slags opvågning til at skyde korrekt.

De 30 minutters øvelse hver dag (næsten 🙁 ) havde faktisk gjort underværker. Det der for mig havde den største betydning, og som jeg havde og stadig har sværest ved, er det dobbelte håndgreb. Det er svært, men ikke umuligt. Hver gang jeg synes jeg lykkes med det, kan det også ses på min evne til at samle mine skud på måltavlen. Ikke altid i midten af tavlen, men i en pæn samlet ”plamage”

POMW C kan for mit vedkommende beskrives bedst som ”Træning-træning-træning” med konstante gode råd og rettelser fra Kimu Sensei. Uhensigtsmæssigheder fra os alle blev med jævne mellemrum kommenteret med det formål at alle kunne lære af alle. En sund indstilling – ”Den dybe tallerken er allerede opfundet”

Vi trænede på forskellige måder, for at øve forskellige senarier.

Vi skød mod én tavle, mod to tavler med skift fra én til den næste med korrekt kropsbevægelse.

Vi skød, mens vi bevægede os ned langs flere skiver og vi trænede med laserpistoler for at tydeliggøre vores aftræk (kunne tydeligt ses af lysprikken, der røbede os øjeblikkeligt)

Slutteligt skulle vi alle igennem et forløb hvor vi så hurtigt som muligt, men stadig med korrekt teknik, skulle igennem en opstillet bane. Banen skulle ”løbes” igennem sikkert, med så mange ”plettere” som muligt og på den bedste tid.

I mit første gennemløb gik der fuldstændigt ”John Wayne” i den, så jeg fik en tydelig formaning om at tænke på hvad jeg havde lært.

Det reelle gennemløb gik meget bedre, og jeg havde ”kun” 4 missere. Det er jeg faktisk ret stolt over 🙂

Dette POMW forløb har for mit vedkommende været utroligt lærerigt, ikke kun hvad angår skydeteknik, men i endnu større grad hvad angår erkendelsen af hvad det er muligt at lære med de rigtige teknikker, den rigtige indstilling og ikke mindst hvor meget det betyder at lære fra dem der allerede har lært!

”Den dybe tallerken skal kun opfindes én gang”