Efter at være udskudt et par gange, kom dagen endelig, hvor vi skulle fortsætte POMW projektet. Formålet med POMW er kort fortalt, at lære at håndtere skydevåben, og i sidste ende blive IPSC-skytte (IPSC-sportsgrenen praktisk skydning). Faktisk kan man gennem Shindenkans læringsprincipper blive eliteskytte på relativ kort tid, hvor andre er 5-30 år om at komme der til!
Med forventning om en lang (8:30-16:00) og spændende dag, var vi ca. 25 kursister og instruktører mødt op på Tjørnelyskolen iført gi, sikkerhedsbriller og høreværn, for vi skulle nemlig skyde med airsoftguns.
Denne kursusgang er den sidste i POMW I, en overgang til POMW II. I POMW I øver vi med airsoftguns og i POMW II skal vi skyde med rigtige pistoler, kaliber .22 og 9 mm. JokoKidz skal skyde med luftpistoler med hagl.
Søren Renshi og Martin Renshi stod for underholdningen, som startede med en grundig teoretisk gennemgang, en opsummering de fra tidligere sessioner omkring Minuchi Senseis teori, den hele pizza og at forholde sig til samtiden, som andre tidligere har beskrevet, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på.
Den praktiske del startede også med opsummering, derefter læring af nyt, for til sidst på dagen at kulminere med en test af alle de egenskaber vi havde tildraget os.
I POMW gør vi ligesom vi gør i karate. Vi opbygger en god basis. Dårlig basis i karate er lig ringe udført kata. Dårlig udført basis i POMW er lig en ringe skydeteknik. Basis har vi trænet tidligere og øvet hjemme. Vi får testet vores basale skydeteknik af, og får konkretiseret de tre korrekte stillinger, nemlig korrekt ben-stilling, korrekt hånd-stilling og ikke mindst den korrekte ind-stilling, fokuser på sigtemidlerne og ikke på skiven, spænd i hånden før aftræk, så knoerne bliver hvide og aftræk med blommen af pegefingeren.
Ligesom japansk er kommando-sproget i karate, er engelsk (amerikansk) kommando-sproget i skydning, og disciplinen er stadig den samme, og måske endnu hårdere. Det er jo ting man kan dræbe med, vi har mellem hænderne, og hvis man peger piben bare den mindste smule den forkerte vej, får man 2 minutter på bænken. Også selvom det indtil videre “kun” er legetøjspistoler. Men meningen er at de skal håndteres som rigtige pistoler.
Herfra skulle basis så være på plads. Så videre skridt for skridt, og i en rød tråd, med at bygge på derfra.
Først: To skud på en trækning. Målet er at andet skud skal ramme det hul den første lavede, hvilket er forholdsvist nemt med airsoftguns, men uden tvivl en del sværere med en rigtig 9 mm med rekyl. Derefter to skud på een målskive, dreje mod en anden målskive og skyde to skud, afstand 3 meter, d.v.s. et drej på 45-60 grader. Her er det vigtigt at udføre (ligesom i shiho niveau 1) “se, retning, teknik”, altså: “se, flyt hofter i retning og centrer på målskive, skyd”. Jeg erfarede at hvis jeg glemte at se på skive to før jeg flyttede, var jeg længere tid om at placere sigtemidlerne korrekt. En anden faldgruppe var også at man afgav skud på anden skive mens pistolen stadig var i bevægelse, hvilket resulterede i at skuddene ramte lidt ved siden af skivens center, i bevægelsesretningen.
Det næste er skydning under bevægelse. Bevægelse tættere og længere væk fra målet samt bevægelse langs flere mål, mens man sigter og skyder. For mit vedkommende noget af det sværest. Det var virkeligt svært at sigte og gå samtidig; Enten gik jeg eller også sigtede jeg. Jeg sigtede mest. Det galt om at finde et kompromis; for mit vedkommende måtte jeg slække på præcisionen, for også at kunne huske at gå.
Alt dette, samt andre øvelser, som skydning på forskellige mål med forskellig afstand, de allerede beskrevne øvelser udført med SIRT-laserpistoler, var tilrettelagt gennem dagen, der kulminerede med en bane opbygget, så vi kan sætte på prøve, hvad vi har lært i løbet af dagen. Jeg havde det nok ligesom en hund, som for første gang får snoren af, og får kommandoen “fri”. Jeg skulle bevæge mig frit og skyde, og samtidig overholde alle de regler der er og samtidig håndtere softgunen rigtigt og sikkerhedsmæssig rigtigt. Det tangerede grænseoverskridende, men det var sjovt. Bagefter havde jeg det som et lille barn, der havde prøvet den store rutchebane, der kildede i maven, for første gang, og stod nærmest og hoppede og klappede og sagde: “igen, Igen”.
Indtil videre har det været både lærerigt, spændende og sjovt at deltage på POMW og jeg er overrasket over hvor nemt det er at skyde og ramme, bare man anvender de værktøjer udviklet i POMW. Jeg glæder mig til at komme ud på skydebanen Hanebjerg næste gang og skyde med rigtige pistoler.
