Det var blevet fredag eftermiddag og alle Chefinstruktørerne var i fuld gang, med at opbygge baner således at POMW B og C1 kunne komme i gang. Kl. 17.00 gik vi i gang med ca. 12 timers praktisk skydetræning iht. Shindenkans Skydetekniske håndbog og med Yamana Sensei som vore guide.
Det var 12 timer, fordelt på to dage med skydning på bane med forskellige afstande og skydning i bevægelse imod flere mål. Hvilket jeg glædede mig rigtig meget til, for det havde jeg aldrig prøvet før og det skulle blive spændende, om ens skyde erfaring og træning af ens skyde basis gjorde en forskel.
Efterhånden som fredagens kursus del skred frem, blev det meget klart at træning iht. Shindenkans skydetekniske håndbog gør en kæmpe forskel. Når man lægger et solidt fundament og bygger oven på trin for trin, så kan der kun komme et godt resultat ud af det. Og det viste sig meget tydelig, at de deltagere der 3 uger forinden ikke kunne ramme en ladeport, nu kunne ramme skiven. Det viste sig også for de af os, der har trænet denne basis i snart 5 måneder, fik bedre og bedre samlinger på vores skud. Så da lørdagens kursus del gik i gang, var det med en hvis entusiasme i kroppen vi gik i gang.
Lørdagen startede med baneskydning på flere afstande og på tid. Dvs. at man f. eks havde imellem 3-5 sekunder fra 3 meters afstand og f. eks 5-7 sekunder fra 5 meters afstand. Det gik i og for sig udemærket indtil vi kom ud på ca. 7 meters afstand. På det tidspunkt begyndte jeg at miste fokus og min indstilling gik i en forkert retning. Jeg udnyttede ikke tiden og mine skud blev spredt ud over hele skiven.
Det der i virkeligheden skete var, at jeg skød over evne og ikke gjorde som jeg havde fået besked på. Succesen fra 3 og 5 meter tog jeg med mig på en forkert måde, for jeg ignorerede min basis og fokuserede på at ramme. Det værste af det var, at resten af holdet gik i samme retning. Vi var to chefinstruktører på holdet og vi begik begge den samme fejl. I stedet for at være vores bedste og nogle rigtig gode rollemodeller, så blev vi det stik modsatte. Havde vi været befalingsmænd i en militær deling så havde hele delingen været døde.
”Hvordan kan man så sammenligne det”.
Jo – det er nemlig en af de ting som hele POMW kurset handler om, nemlig ledelse af sig selv og igennem det ledelse af andre. Kan du ikke lede dig selv så kan du heller ikke lede andre. I hvert fald ikke uden at det kan få katastrofale konsekvenser.
Holdets situation blev ikke bedre da vi blev DQ’et pga. en pistol blev lagt på gulvet. Det var slet ikke godt og et eller andet skulle der gøres. Det eneste man faktisk kan gøre i den situation er at kigge ind i sig selv og rette sin indstilling. Hvis ikke indstillingen er korrekt så bliver resultaterne også derefter. Er indstillingen at man ikke træner sin basis korrekt og i de mængder der er nødvendige, så kommer resultaterne også på samme måde. Man kan ikke ændre det der er sket, men man kan ændre sin indstilling således at det ikke sker igen.
Efter en pause var det tid på skydning imod flere mål. Dvs. igen på lige baner men med bevægelse i kroppen imod to mål. Efterhånden blev dette også udført på tid og det resulterede i en holdmatch, hvor mit hold skulle op imod et andet hold. Efter skydningen hvor der var en upartisk dommer, blev de to hold stillet op og resten af kursusdeltagerne skulle stille sig sammen med det hold, som de mente havde vundet.
Mit hold fik over 90 % af deltagerne over på vores side. Min første tanke var at de kendte til resultatet, men jeg fik godt nok noget at tænke over efterfølgende.
Resultatet var nemlig at det andet hold havde vundet, med 25 % bedre skydning i forhold til os. Det var såmænd ikke resultatet der overraskede mig, men at man som chefinstruktør og sortbælte, kan være en folkeforfører uden egentlig at ville være det.
Langt de fleste af de deltagere der mente at mit hold havde vundet, mente det grundet de to chefinstruktører der var på holdet. På det modsatte hold var der kun en chefinstruktør. Så med to sortbælter i forhold til en, så måtte vi være dobbelt så gode. Det havde vi sikkert også været, hvis vores indstilling var på plads. Det var den bare ikke.
Man kan sikkert også skyde skylden på pistolerne, solen skinnede eller det var sidst på dagen. Det er bare dårlige undskyldninger for ikke at ville erkende, at det er indstillingen der gør hele forskellen og ikke noget andet. Havde vi haft indstillingen på plads hele vejen igennem, så var hele holdet trukket op, i stedet for ned. Det skal dog siges, at på trods af to mindre gode rollemodeller, så gjorde resten af holdet en rigtig god indsats.
Efter denne match var det tid for skydning i bevægelse – hvilket jeg havde glædet mig rigtig meget til. Først på linje frem imod en skive og derefter tilbage fra en skive. Her er det at vores erfaring fra Yakami Shinsei-ryu og gående basis, for alvor kommer i spil. Efterfølgende var det skydning imod flere mål langs en linje. Ca. 15 mål skulle rammes og man er undervejs nødt til at skifte kropsholdning for at kunne udføre den form for skydning.
Skydning under bevægelse er lige som at træne Ju-Jutsu principper og Jo-jutsu principper. Jeg vil ikke komme nærmere ind på det her, for det kræver at man har prøvet det, for at forstå det 🙂
Jeg må erkende at det kom bag på mig hvor svært det er at skyde under bevægelse men samtid var jeg glad for at kunne linke det hele til Ju- og Jo-jutsu.
Under hele denne session blev der ikke kun skudt med airguns, men også laserguns blev brugt. Samme type som benyttes at de bedste militære elitekorps i verden.
Eftermiddagen skred hastigt frem og kurset nærmede sig sin afslutning. Men inden det kom så langt, så var der skabt en IPSC bane som vi alle skulle prøve. Der havde hele dagen, været forskellige muligheder for at skyde imod de skiver der bliver benyttet på en IPSC bane. Papskiver i forskellige højder, Poppers (metalskiver der falder ned når de rammes) og skiver der viser forskellige lys nå de rammes.
Alle deltagerne blev stillet op på en linje og skulle igennem banen en af gangen. Først ramme 15 mål langs en linje, med skifte af kropsholdning undervejs, derefter ændre retning 180 grader, lave et magasin skifte og så 7 skiver der hver skulle have to skud. Derefter skifte til højre og skyde imod 3 poppers på gulvet og en plate på væggen, der skulle have to skud. Alt sammen på tid og med så få missere som overhoved muligt.
Her var det rigtig vigtigt, at alt hvad vi havde lært af skydeteknik, indstilling og fokus var på plads, for ellers gik det galt. Der var flere der blev DQ’et undervejs pga. sikkerhedsbrud og der var enkelte, der undervejs løb tør for både kugler og Co2 således at de måtte foretage et ekstra magasin skifte undervejs. Under denne sektion blev det helt klart for mig hvorfor at IPSC betegnes som skydningens formel 1. Alt skal samles til en enhed og helst gå op i samme.
Jeg har efter kurset tænkt på, hvorfor stort set alle har haft succes mht. skydning under POMW kurset. Og faktisk er det temmelig simpelt. Fundamentet er på plads og der kan bygges ovenpå trin for trin, således at den bedste indlæring opnås. Basis er fundamentet på samme måde som i karaten. Forskellen er måske bare, at i skydning ser man resultatet tydeligt på skiven, hvor man i karaten måske har svært ved at se resultatet på sig selv, for man skal kigge indvendigt. Og det er måske svært at tro på et resultat, som bliver overskygget af Jantelov og selvværd.
Så her er et budskab til alle:
F… Janteloven og tro på jer selv. For I kan meget mere end I selv og andre tror. Det er jo lige bevist i POMW B og C1.
