POMW kurserne havde jeg, ligesom Hsing’i kurset, set meget frem til. Jeg var nysgerrig efter, at finde ud af hvad det ville indeholde og mine forventninger var da også, at vi lærte at håndtere et skydevåben. Dagen startede med en teori del, der omhandlede information om forskellige skydevåben, samt introduktion til basis teknik med pistol. Det viste sig, at der var en stor lighed mellem vores karate-basis og denne f. eks hvordan kropsholdningen er i bestemte stillinger og når man skyder. I slutningen af intro forløbet blev der vist videoer af nogle meget dygtige IPSC skytter og til det er der kun at sige ”er du vimmersvej hvor går det hurtigt” min tanke på daværende tidspunkt var, at Lucky Luke godt kunne gå hjem og pakke sammen.

Efter vi havde fået en grundig introduktion, var det blevet tid til at afprøve det i praksis. Det foregik ved, at vi skulle skyde med Honbu Dojo’s airguns efter en skive som var henholdsvis 3, 5 og 8 meter væk. Jeg fandt hurtigt ud af, at det med at skyde så nemmere ud, end det rent faktisk var. Og hva gør man så, når det ikke lige kører, jo man husker på alt hvad der står i skydehåndbogen. Begge øjne åbne, korrekt benstilling, håndstilling, rekylkontrol, anvendelse af sigtemiddel, vejrtrækning og aftræk. Derudover er man nødt til kun at koncentrere sig om hvad man står og laver, INTET andet, både før under og efter skuddet – dels for et ordentligt skud og sidst men ikke mindst sikkerheden! Resten af dagen gik med at skyde og få styr på teknikken omkring skydningen og selvom det gik udmærket, så var det som om der manglede noget. Til slut rundede Kimu Sensei af, hvor han bad os om at øve en halv time hver dag, indtil del 2 om 3 uger. Da jeg ikke havde nogen airgun måtte jeg ud og købe en legetøjspistol.

3 uger senere…

Der var nu gået 3 uger og jeg havde fået trænet en masse. Derfor var det med spænding i kroppen, at jeg ankom til Tjørnelyskolen i Greve, hvor POMW C.1 skulle løbe af stablen. Dette kursus fortsatte hvor POMW B slap. Først spurgte Kimu Sensei hvor meget vi havde øvet og vi blev inddelt i hold efter dette. Det viste sig, at det jeg havde savnet og som jeg følte manglede, i forhold til at skyde godt, var øvelse. Simpelthen lidt rutine. Det gik godt med skydningen og det var dejligt at det man havde indøvet gav pote. Ligesom POMW B, skød vi på forskellige afstande og inden for en bestemt tidsgrænse. Det er utroligt, at man kun efter tre ugers træning, og så oven i købet med en legetøjspistol, kan mærke en markant forbedring i ens skydning. Som aftenen skred frem gik det godt med skydningen og jeg følte at jeg blev mere og mere fortrolig med airgun’en.

Så blev det tid til, at vi skulle skyde efter 2 mål. Det vil sige, at vi skulle skyde efter det ene mål og derefter dreje kroppen og skyde på mål nr. 2. Her var bevægelsen for hvordan man bevægede sig det samme som i Shiho niveau 1 – det vil sige kigge først og så dreje. Det var rigtig god træning fordi der var flere mål og samtidig blev man presset på tid. Dette blev også bedre som tiden gik og jeg følte faktisk at dagen gik over alt forventning, måske fordi at jeg aldrig havde troet at en legetøjspistol kunne give så stor forbedring. Til det er der kun at sige, at man skal passe på inden undervurdere legetøjet fra fætter BR. Jeg blev glad da Kimu Sensei roste alle deltagere, og sagde, at vi havde overrasket ham positivt. Da dagen sluttede var det med en god fornemmelse, men også en træthed, som formentlig skyldes koncentrationen under hele kurset. Selvom jeg var træt da jeg kom hjem kunne jeg alligevel ikke lade være med at træne med min fætter BR pistol, må indrømme at jeg er en drengerøv.

Tidligt næste morgen var det afsted igen, så vi kunne hjælpe med at gøre klar til en dag hvor mine forventningerne pludselig var store, da den forgående dag gik fantastisk. Jeg forventede at mine skud ville blive lige så gode som dagen før og at der ville komme mere tempo på ligesom til sidst dagen før. Jeg blev ikke skuffet. Mine skud var også fine om lørdagen og det skulle vise sig at der kom fuld fart på. Vi fik lov til at skyde på flere mål og med bevægelse. De andre dage havde vi stået stille og skudt efter skiverne.

Det med bevægelse imens man affyrede skud, syntes jeg var meget svært, men her er også en del læring gemt. Jeg lærte at vores basis er meget afgørende og at det hele hænger sammen. Derudover blev jeg opmærksom på at jeg skal træne en del mere med min Jo, da den kan hjælpe mig i denne sammenhæng. Vi lavede flere forskellige bevægelses øvelser den sidste dag. Først hvor vi bevægede os lige frem og lige tilbage, imens vi affyrede skud. Derefter lavede vi skydeøvelser hvor vi gik/løb sidelæns imens vi skød. Vi fik også stiftet bekendtskab med laserguns som vi brugte til, at skyde på længere afstande.

Til sidst skulle vi løbe igennem en handle bane, meget i stil med nogle af dem vi brugte i forsvaret, dengang jeg var inde og aftjene min værnepligt. Banen skulle gennemføres hurtigst mulig og selvfølgelig med flest muligt træffere. Der var opstillet 26 skiver som både sad højt og lavt, undervejs var der også magasin skifte, så alt blev trænet under pres. Det var meget sjovt at prøve og i et kort øjeblik følte jeg mig lidt som agent 007.

Det var, set med mine briller, et anderledes, men sjovt og lærerigt kursus. Det er tankevækkende sådan som ens karate basis kan anvendes til stort set alt og hvor meget man kan lære på så kort tid, når man lærer af de bedste, med den rette indstilling.