Af Martin E. Hansen, Medlem indtil 2018
Det var tid til den store eksamensdag, eller det var faktisk en hel weekend i oktober, hvor forberedelserne i POMW 3 skulle stå sin prøve til IPSC A-licens kurset. Vi var 5 chefinstruktører af sted, da vi alle har været igennem det specielle POMW forløb for at blive Shindenkan skydeinstruktører, hvilket kræver et væsentligt højere niveau end i de traditionelle skytteforeninger. Første del af kurset var allerede bestået i form af den teoretiske prøve, som alle chefinstruktører havde bestået under POMW.Praha, hvor en teoretisk prøve skulle besvares online, som hovedsagligt er sikkerhedsmæssige spørgsmål i IPSC håndbogen. Den praktiske prøve skulle vise om vi havde forstået teorien, men samtidig ville der også komme testspørgsmål til teorien. Det vigtigste var dog, at vi måtte ikke blive DQ’et under selve eksamen som bestod af 4 IPSC stages.
Lørdag d. 13 oktober ringede telefonvækkeuret kl. 6.30, den store dag var kommet, hvor POMW 3 skulle stå sin prøve til eksamen i IPSC A-licens kurset. Kimu Sensei havde allerede forberedt os på, at det ville blive et par hårde dage og samtidig sagde vejrudsigten, at det oven i købet ville blive en ret våd omgang med regn både lørdag og søndag. Jeg havde pakket det meste dagen i forvejen og renset min pistol godt og grundigt. Det var en tung oppakning, da jeg også havde en ammunitionskasse med 1000 9mm patroner at slæbe på. Ud over dette havde jeg pakket en del tøj, da det både ville blive koldt og vådt. Jeg blev hentet af min bror – Claus Shishu omkring kl. 7.15, da vi skulle være på Hanebjerg i Nordsjælland præcis kl. 8.30. Vi ankom omkring kl. 8.15, hvor Jens Hanshi-dai og Kjeld Renshi-dai var ankommet, men som aftalt på forhånd kendte vi ikke hinanden, hvilket var aftalt, da det ikke skulle bringe yderligere pres på POMW projektet, at IPSC instruktørerne vidste, at 5 Shindenkanere med kun 5-7 mdr. struktureret skydeerfaring skulle op til A-licens eksamen 🙂 En ældre cigarrygende herre, som senere skulle vise sig at være en af vores instruktører, modtog os under halvtaget ved den bygning, hvor vi skulle starte op med morgenmad og introduktion til kurset. Søren Renshi dukkede også op, som vi hilste pænt og formelt på ligesom de andre kursister, der også ankom. Endelig blev vi bænket indenfor og ventede kun på Claus Henneberg, som var hovedinstruktøren og ham vi havde tilmeldt os hos og havde haft al kommunikation med undervejs. Da Claus Henneberg så endelig dukkede op 5 min. forsinket var det til klapsalver både fra hans medinstruktører men også nogle kursister, hvortil han svarede ”Ja I skal jo lige huske på, hvem der endeligt skal udstede Jeres A-licens”. Under morgenmaden skulle vi så introducere os selv efter at instruktørerne på sand ”ego trip” måde havde forklaret, hvor mange mennesker de havde mødt rundt omkring i verden og hvor berejste de var osv. Da turen kom til mig fortalte jeg, at jeg havde skudt lidt i et par år, men var blevet træt af baneskydning og gerne ville prøve noget andet. Jeg kunne så blot håbe på at jeg ikke faldt igennem når det så endelig kom til skydningen. Det skal lige siges, at der også var ganske flinke instruktører på holdet, der ikke ledte efter den mindste mulighed eller svaghed de kunne ”mobbe” os med. Vi var på forhånd blevet advaret mod den hårde tone og personagerne, så jeg tog det med oprejst pande og kørte skuespillet hele vejen, hvis jeg kunne.
Vi startede de praktiske øvelser i ”hullet”, hvor vi også 3 gange fulde dage havde øvet POMW skydeteknik og IPSC med SIRT laserguns under Kimu Sensei’s kyndige vejledning, så nogen af os var på ”hjemmebane”. Første øvelse var egentlig meget simpel, da vi allerede havde prøvet det før, det gik i bund og grund ud på at lære at skyde på en IPSC skive, dvs. hvor man skal sigte (alfa, charlie og delta) samt grundlæggende skydeteknik. Med hensyn til skydeteknik var vi allerede niveauer over det der blev vist, men vi legede med på legen og gjorde som der blev sagt og senere vendte vi tilbage til det vi havde lært af Kimu Sensei. Claus Henneberg forklarede grundlæggende hvordan han mente en pistol skulle betjenes og han sagde direkte ”Der kommer en masse guldkorn ud af min mund under dette kursus, så i må hellere høre efter”, hvorefter han forklarede en masse som vi vidste i forvejen, men det kunne han jo ikke vide. De fleste på holdet skød ret godt, men jeg så også uden at prale, at jeg var den sammen med de andre chefinstruktører der faktisk havde de flotteste samlinger, og der blev da heller ikke sagt ret meget. Det sjove var at de andre på holdet var en sammensætning af skytter bl.a. med politi baggrund der alle havde skudt i adskillige år. Vi blev ret hurtigt delt op i to hold, hvor Søren, Kjeld og jeg kom på det ene hold og Jens og Claus på det andet hold. Vi blev spurgt om nogen på de 2 ”squads” kendte hinanden, hvortil vi svarede nej 🙂 Mit hold gik til en korte ”bane” i nærheden af ”hullet”. Det var egentlig bare en udgravning i en stor vold og var et sandt mudderhul. Herfra og frem til frokost havde vi så fornøjelsen af Claus Henneberg, som instruktør. Noget af det første han sagde var ”Vores opgave er at gøre det så svært som muligt for Jer så vi kan DQ’e Jer” Egentlig ganske fint, for jo sværere det er, jo mere lærer man. Så det næste vi blev introduceret til var transitioner :-), hvilket jeg så igen var på hjemmebane i, dvs. vekslen mellem flere mål. Vi blev også introduceret til kommandoerne indenfor IPSC skydning, som vi også havde indøvet til hudløshed (load and make ready, are you ready, standby… osv.) Hele tiden forsøgte Claus Henneberg og de andre instruktører at gøre det sværere for os, og på et tidspunkt sagde han, at vi faktisk var rigtig dygtige, hvilket jo var et kompliment. Inden frokost nåede vi også at blive introduceret til skydning i bevægelse, dvs. det var ganske simpelt, hvor vi skulle rende frem til en boks, markeret af fire trælister, og fra denne beskyde en 2 IPSC skiver. Først fik vi til opgave selv at vise hvad vi kunne, hvilket jeg synes vi klarede rigtig godt, det var ikke hurtigt men sikkert. Claus tog sit udstyr på og sagde ”Nu skal i se, hvordan jeg vil skyde den, men når jeg skal vise det kan jeg aldrig ramme noget”. Inde i mig selv tænkte jeg ”Hvordan kan du som instruktør og rollemodel fortælle sådan noget og sige, hvordan vi skal gøre, men ikke selv udføre det!” Da han demonstrerede det var han også rigtig, rigtig hurtig, men han ramte som han sagde heller ikke noget, i alt fald ikke skiven og slet ikke alfa zonen. Det var blevet tid til frokost og godt for det, vi var nemlig lige kommet indendørs, da det for alvor begyndte at regne.
Heldigvis stilnede det lidt af og det silede kun lidt da vi skulle i gang over frokost. Her begyndte vi så på de egentlige stages, som vi ville møde dem under eksamen dagen efter og hvis vi kom ud til en rigtig konkurrence. Claus Henneberg er rigtig god til at bygge baner, så det var en sand fornøjelse at træne efter hans fantasi. Vi var faktisk startet på at skyde stages noget tidligere end beregnet, for som han sagde ”I er så dygtige og har så god fremdrift at vi allerede er i søndagens program”. Resten af eftermiddagen brugte vi så på at skyde stages, dvs. samme stage blev modificeret og på et tidspunkt byttede vi også med de andre i ”hullet”, så vi kunne skyde den stage, de havde bygget der. Vi blev hele tiden udfordret på sikkerhedsvinkler og barrikadeskydning, der næsten var umulig at udføre uden at blive DQ, og blev man det ikke, blev banen blot gjort endnu sværere. Jeg nåede da også selv at blive DQ’et et par gange både på pegevinkler (Dvs. pistolen må ikke pege udenfor en sikkerhedsvinkel angivet med 2 flag), som var meget snævre men også på at fingeren var i aftræksbøjlen uden at jeg havde sigte. Men jeg var fuld af fortrøstning, da vi kørte hjem efter den første dag, da jeg vidste hvad jeg skulle være opmærksom på. Jeg behøvede ikke at tænke over at skyde godt, for det kunne jeg, det drejede sig kun om sikkerhed, sikkerhed og sikkerhed. Så da jeg nåede hjem om aftenen rensede jeg pistol og tørtrænede med fokus specielt på at have fingeren ude af aftræksbøjlen for til eksamen næste dag, ville dette betyde en DQ og dermed kunne man tage kurset om, og resten af planlægningen frem mod A+ licensen ville falde til jorden.
Søndag startede vi lige så tidligt, hvor vi efter morgenmaden straks gik i gang med at klargøre stages vi kunne øve os på inden vi over frokost skulle til den endelige eksamen. Det gik rigtig godt og jeg kunne begynde at fokusere mere på noget teknik og skydning i bevægelse, som vi havde indøvet det med SIRT’er under POMW 3. Jeg nåede dog at blive DQ’et et par gange på samme bane med pegevinkel og for at sweepe (Pege mod egen kropsdel med ladt våben), men så lærte jeg noget igen, til gengæld var min aftræksfinger kureret 🙂 Tiden frem til frokost gik rigtig hurtig, og man bliver ret sulten af at fare rundt og skyde hele formiddagen, så de 3 stk. smørrebrød der var pr. mand blev hurtigt fordøjet. Efter frokost blev vi bedt om at blive i hovedbygningen, hvor vi også havde spist mens instruktørerne ville bygge banerne til vores eksamen. Mens vi ventede fik vi lejlighed til at snakke sammen i Shihan-kai’et, da alle instruktørerne jo var optaget med at bygge baner et godt stykke væk. Så vi fik lige talt lidt om, hvad vi skulle fokusere på så vi alle kunne komme i hus uden at blive DQ’et. Efter ca. 45 min blev vi hentet, og regnen havde igen taget lidt til, men vi kunne snart se en ende på det hele, så det betød ikke det store. Der var blevet bygget to ret gode stages, som så med modifikationer blev til nr. tre og fire også. Den ene var bygget i hullet og den anden i ”bugten”, altså de samme steder vi havde trænet. Det var nogle ret fede baner og til vores store lettelse var det med ret normale sikkerhedsvinkler, så det var blevet noget nemmere end under selve kurset. Efter jeg havde skudt den første stage, blev jeg bedt om at følge med Claus Henneberg, det undrede mig lidt, men det viste sig at han lige skulle spørge ind til noget af teorien, hvor jeg bl.a. skulle score en ”besværlig” skive og fortælle om nogle regler ved materialefejl på en stage. Det gik godt og jeg kunne vende tilbage til resten af holdet og vente på den næste stage. Det gik rigtig godt med at skyde alle 4 stages og vigtigst af alt, så blev ingen af os DQ’et. Da vi alle havde været igennem og ryddet banerne væk gik vi ned til hovedbygningen, hvor instruktørerne sad og voterede. En for en blev vi kaldt ind til en kort feedback og et forhåbentligt bestået resultat. Alle før mig kom ud med det lille plastikkort der betød at de havde deres midlertidige A-licens, så jeg var også ret sikker på at jeg var bestået. Jeg blev kaldt ind og var spændt på min feedback. Der blev sagt med det samme at jeg selvfølgelig var bestået og der intet var at udsætte på det. Faktisk så de mig som en rigtig god IPSC skytte de var sikker på de ville se rigtig meget mere til på banerne. Jeg fik også at vide at jeg var rigtig god til at bevæge mig. Jeg gav også dem en kort feedback omkring kurset, da de gerne ville vide, hvad jeg havde synes om det, hvorefter jeg gik ud til de andre som stod og ventede. Da alle havde fået feedback og var bestået kom Claus Henneberg ud og sagde tillykke til alle, vi havde gjort det godt og vi var det bedste hold han havde haft igennem. Han havde stadig ikke fattet mistanke til at fem af os kom fra Shindenkan selvom vi havde det samme rensesæt og rangebags, som han havde set dagen før, da han ville vise os hvordan man rigtig renser en CZ 75 SP-01 shadow, vi havde den samme måde og fejl (efter deres mening) når vi trak fra hylster, vi havde identisk udstyr og et par andre småting 🙂
Det var med stor tilfredshed vi kørte fra kurset, hvor vi nu kunne kalde os selv for provisoriske A-licens skytter. Vi formåede at holde skjult at vi alle kendte hinanden og vi kommer fra Shindenkan og POMW projektet. Vi faldt ikke igennem og havde faktisk meget bedre skydeteknik end de fleste andre på holdet. Vi kan takke Kimu Sensei for den optimale forberedelse op til licenskurset både teknisk men også mentalt, og vi vidste 100% hvad vi gik ind til og hvad vores fokus skulle være uanset, hvad der blev sagt til os under kurset. Da resultatet af de 4 eksamens stages dukkede op mandag eftermiddag efter kurset talte det også sit eget sprog. Søren Renshi havde den højeste score efterfulgt af mig med et mulehårs margin, svarende til 1,72 point eller et enkelt point afgivende skud. Faktisk var der kun 2 andre skytter, der blandede sig fra at vi havde de 5 første placeringer. Det er jo meget godt gået i forhold til at de andre på kurset havde mange års erfaring i skydning. Næste skridt bliver så at gennemføre 2 matches uden DQ, hvorefter vi kan kalde os permanente A-licens skytter. Første match bliver også på Hanebjerg d. 20/10-2012, hvor vi skal skyde med i SSIN’s klubmesterskab.
