Af Martin E. Hansen, Medlem indtil 2018
En varm sommerdag i Danmark – kan det virkelig passe, spørger man sig selv? Og ja, den var god nok, Shindenkans sommerstævne 2013 blev faktisk omsluttet af en varm sommerdag d. 22 juni. Så varm at det var godt at sponserede drikkedunke med vand fra hanen kunne slukke tørsten, for dem der havde glemt drikkelsen hjemmefra. Som vanligt var dette stævne et stort tilløbsstykke og 157 elever ud af over 200 tilmeldte indstillet til graduering.
Arbejdet med at stable et stævne på plads har en undervisningsside og en praktisk side. Honbu-dojo under ledelse af Kimu Sensei står for undervisningen, tilrettelæggelsen og ledelsen, og den praktiske del i forbundsregi tager Søren Renshi sig af. Herfra uddelegeres opgaverne. Derfor er der naturligvis forberedelse op til stævnet på begge ben om man så må sige. Chefinstruktørerne får nogle dage for inden stævnet starter en ramme, som de så skal udfylde med relevant pensum og samtidig uddelegere til de instruktører de får tildelt til at hjælpe med at undervise som en del af deres egen udvikling og træning. Den praktiske del bliver ligeledes uddelegeret såsom måtte transport, opstilling af podium, udlægning af måtter etc, hvilket Søren Renshi har en fin forkromet plan for. De sidste deltaljer og planer bliver aftalt på instruktørmødet inden stævnet, hvor den totale plan gennemgås så det hele køre som sild i olie. Instruktørteams har også haft lejlighed til at gennemgå træningsplanen aftenen før til deres eget SBTLUS stævne.
Således kunne Kimu Sensei byde velkommen til Shindenkans sommerstævne 2013 fra podiet i Måløv hallen, hvor han traditionen tro indledte med en kort national informationstale. Hovedpunkterne var at præsentere de frivillige kræfter i den ny Shindenkan organisations struktur og organer tilpasset tidens trend og behov, nu hvor Shindenkan efterhånden er blevet en betydelig størrelse.
Størrelsen betyder også at Shindenkan nu er blevet mere attraktiv for sponsorer og der blev til dette stævne uddelt drikkedunke ved indtjekning, gennem sponsoraftalen som er indgået af Kimu Sensei selv. Som et andet tiltag fik alle deltagere et brev med hjem omkring en ny støtteforening ”Shindenkans Venner” der har til formål at støtte fællesskabet og udvikling i Shindenkan. Shindenkans Venner er stiftet af frivillige kræfter i Shindenkan bestående af både udøvere og familiemedlemmer til udøvere.
Det andet hovedpunkt i Kimu Senseis tale var det i Danmark kontroversielle, men internationalt anerkendte POMW projekt, hvor skytteuddannelsen; POMW Pistol ”Fundamentals” nu er løbet af stablen med 28 beståede deltagere. 80 % endte med at skyde dansk divisionsstandard, og de sidste 20 % var tæt på. Projektchef Kimu Sensei har været total kompromisløs i hans internationale udvikling af POMW på absolut topplan, og er det stadig nu på POMW LRS (long range shooting) og essensen af skydning gennem POMW skydeteknik har vist sig virkelig at slå igennem og bevise Minouchi Senseis teori. Resultaterne taler for sig selv og deltagerne har lært at skyde i det man godt kan tillade sig at kalde den bedre halvdel rundt regnet 20-60 gange hurtigere end hvad skytteverdenen ellers er kendt for. I kan læse mere om resultatet af POMW 1 + 2 = POMW Pistol Fundamentals, her på hjemmesiden.
Overbygningen på POMW Pistol ”Fundamentals”; POMW Pistol ”Intermediate”, som har udgangspunkt i terræn- og IPSC skydedisciplinerne, vil løbe af stablen i august og september med maksimalt 20 deltagere.
Inden stævnet officielt gik i gang fortalte Kimu Sensei også at dette stævne bød på rigtig mange gradueringer – hele 157 af slagsen samt flere højere grader. Læs deres individuelle artikler her på hjemmesiden samt den nye gradueringsartikel, der mere i dybden fortæller om gradueringsprocessen.
Stævnet blev som vanligt sat i gang med en TG holdopdeling, så hver gruppe kunne få tildelt et team af holdinstruktører ledt an af Jens Hanshi-dai, Søren Renshi, Martin Renshi og Kjeld Renshi-dai. Første lektion var Ukemi (fald træning) på måttearealerne, der på forhånd var lagt ud af deltagerne på SBTLUS og andre frivillige, der var mødt lidt før stævnestart. Gennem den næste times tid blev deltagerne taget igennem de basale fald – forlæns og baglæns rullefald samt sidefald og frontfald.
Som noget ny var der allokeret flere instruktører til denne lektion, hvilket Kimu Sensei havde besluttet på baggrund af tidligere stævners erfaringer. I Shindenkan prøver vi altid at optimere på tingene og gøre det bedre og mere effektivt, hvis vi kan, hvilket også gælder praktisk uddannelse af nye potentielle instruktører på nationalt niveau. Så nogle af SBTLUS deltagerne, blev anvendt som hjælpeinstruktører og var i forvejen blevet sat ind i deres nye rolle. De klarede det alle godt og flere af dem blev også mødt med udfordringer der skulle løses undervejs, og det kan jo ligne kaos når 200 deltagere skal lave faldøvelser J.
En halv time var der afsat til faldteknik, hvorefter der var en kort pause til at få måtterne ryddet af vejen og få lidt at drikke. I pausen kunne alle mærke at det ville blive en lang og varm dag, da det allerede var meget trykkende inde i hallen, så det blev påpeget at det var meget vigtigt at man fik noget at drikke.
Efter pausen blev TG grupperne sendt ud til de samme hovedinstruktører, der nu i de næste par timer skulle undervise i dybden med standardisering af kata og bunkai. I shindenkan bygges man op trin for trin, hvilket også var budskabet i denne lektion, ligesom det havde været det i lektionen med faldtræning. At lære kata er som at bygge et hus, først bygger du fundamentet – som er basisteknikken, så bygger du væggene – som er kumite, og til sidst taget – så står der et kata-hus færdigt og helst efter stormesterens oprindelige tegning.
I alle grupper blev der arbejdet hårdt og energien var til tider lav, men så blev stemningen løftet med små energizers fra instruktørteamet. Alle deltagere blev udfordret og de fleste blev introduceret til en ny kata eller nye bunkai, så de havde noget at arbejde med, men samtidig fik de en større forståelse på deres eget niveau for, hvad kata er og hvorfor den er som den er. Det nytter jo ikke noget at du kan vise en kata uden at kende til indholdet, det svarer til at du altid snakker om en vin og kan vise flasken, men aldrig har smagt den og ved, hvad den rent faktisk indeholder.
Med denne lektion sluttede den officielle del af sommer stævnet og traditionen tro skulle der tages et fællesbillede af alle deltagerne inklusive det massive publikum, der efterhånden er faste gæster til Shindenkans stævner. Det kræver dog efterhånden en massiv vidvinkel linse at rumme alle på billedet, som du kan se, men det er jo kun dejligt at vi bliver flere og flere til vores stævner. Vi nyder virkelig den gode support fra familier, venner, støtter eller hvem der nu har lyst til at betragte deltagerne fra bænken. Tak!.
Graduerings seancen blev indledt med en kompetence graduering i kotachi (træ-kniv), hvor de 10 deltagere på gulvet udførte flot teknik og der var virkelig stil over Benedikte som havde valgt at møde frem til både stævne og graduering med benet i gips og tilhørende ”støtteben”. Dernæst blev TG-grupperne kaldt på gulvet en efter en i stigende grader og skulle udføre udvalgte teknikker fra deres pensum. Kimu Sensei var som sædvanlig i godt humør og gav alle grupperne en udfordring da de blev bedt om at vise teknikker der ikke var direkte på deres pensum. De klarede den alle i flot stil og kunne slutte af på gulvet i den traditionsrige kataudskilning, hvor man udføre kata fra bunden af penum op indtil man ikke kan huske den næste kata i rækkefølgen. Imponerende at se at der var 9. kyu der udførte Jin-i og andre højere kata 🙂
Da der også i år var brun og sortbælte deltagere til graduering skulle de nu igennem deres sidste stoptest, som også traditionelt sker under stævnet, da det for det første har en høj underholdningsværdi J men også god opbakning fra en masse mennesker. Den sidste stoptest er pudetesten, hvor graduanten skal igennem 3 runder af ukendt varighed. Den første er slag med hænder/arme på slagpude holdt af en instruktør, den anden spark på slagpude og endelig kombination af begge. Testen er ment som stamina test og i jo bedre form graduanterne er jo længere tide varer den. Der var dog en forskel i denne test fra tidligere og det var at én af deltagerne ikke var til graduering, men var blevet bedt om at tage en pudetest….
Omkring kl. 18.00 var det så slut med gradueringen og chefinstruktørerne gik sammen for at votere, mens de øvrige instruktører underholdte med nedvarming, hvorefter Kimu Sensei fra podiet kunne uddele streger og nye bæltefarver til 157 indstillede elever.
Der var dog en graduering der var noget helt særligt og faktisk er Shindenkan historie. Kimu Sensei har jo som den eneste prokura til at graduere ud over regler og retningslinier, og som han siger ”En gang imellem skal regler og retningslinier brydes”. Kimu Sensei beskrev den unge mand som længe havde imponeret ham med sin indstilling og fightervilje, igennem hele sæsonen 2012-2013, som havde udviklet sig meget positivt på det sidste og altid var i godt humør, en god kammerat og underviser, hvorefter han bad Karsten Nielsen fra Korsør træde op på podiet og graduerede ham til 1. dan senior, reelt et halvt år før han havde muligheden. Det var en meget stolt, men også dybt rystet og rørt Karsten der modtog en velfortjent hyldest og klapsalve fra gulvet.
Dette skete også for Pia Hornung fra Jokokan Ballerup Karateskole, som Kimu Sensei graduerede 4.kyu Yakami Shinsei-ryu, et halvt år før hun kunne gå op. Pia er en stille pige, men har løbende gjort sig godt bemærket med sin store indsats og vilje til at lære, under hele sit medlemsskab af Shindenkan.
Sådanne to meget specielle gradueringer, er ikke sket efter år 2000 – det er helt specielt, og begge graduanter kan med rette være særdeles stolte over deres præstationer. Sådan en præstation tager årevis at opnå med konstant indsats, indstilling og vilje til at gennemføre og lære. Men dette havde Kimu Sensei noteret sig i sin sorte bog (rygterne siger at det idag er et EXCEL program).
Der var naturligvis også klapsalver og rosende ord til de nye sortbælter, som i kan læse mere om i deres artikler her på hjemmesiden og Søren Renshi kom velfortjent i hus med ny densho grad JODEN HIDEN. Alt i alt en flot graduering før sommerferien. I Shindenkan hylder vi også dem som træner selvom de har en kronisk skade eller skavank – er denne officielt 5% eller højere i men grad (jf. Arbejdsmarkedstyrelsen tabel), kan de tildeles Kohaku-Jin der symbolisere deres indstilling og vilje som rollemodel trods deres ”handicap”. Jane Nielsen fra Jokokan Korsør fik tildelt kohaku-jin bronze, Asger Chandler og Anette Bjarkmann, begge Jokokan Ballerup fik deres bronze mærke skiftet til et sølvmærke, som man kan få tildelt efter at have båret bronzemærket i 3 år eller mere. Honbu-dojo under ledelse af Kimu Sensei ville også gerne takke de frivillige kræfter, der havde undervist i sæsonen på kurser og stævner ved at belønne og takke dem med lidt godt til ganen i form af nogle gode flasker rødvin.
