Af Martin E. Hansen, Medlem indtil 2018
Shake it….
Vi er efterhånden nået et maksimum deltager antal på vores stævner i Shindenkan Danmark, hvilket ligger omkring de 200 deltagere plus publikum naturligvis, således vi oftest er imellem 400-500 igennem et stævne. Dette var således også tilfældet ved dette års forårsstævne med 203 tilmeldte, hvoraf de ca. 132 var indstillet til graduering. Der kan selvfølgelig gøres plads til nogle flere, så vi går stadig efter at slå rekorden – måske bliver vi 250 til sommerstævne, hvem ved 🙂 Forårsstævne var nu så meget sagt, da termometeret stadig viste minusgrader og med udsigt til sne og endnu lavere temperaturer. Men i Shindenkan bærer vi varmen i hjertet og intet kan slå den gode stemning ned ej heller en bidende forårskulde.
Ret usædvanligt startede dette års forårsstævne først kl. 13:30, hvilket skyldtes et nyt koncept i Shindenkan. Kimu Sensei udvikler til stadighed pensum, men også undervisningsform og rammerne og havde i år valgt at introducere BB LUS (Brunbælte Leder Udviklings Seminar), akkurat som det er tilfældet med SBTLUS før xmas og sommerstævnerne. Det var Jens Hanshi-dai der havde fornøjelsen af at fylde rammerne ud og undervise efter den røde tråd og plan lagt af Kimu Sensei. BBLUS startede fredag eftermiddag til sen aften og fortsatte så lørdag frem til ca. kl. 12.00, hvorefter deltagerne så fortsatte på forårsstævnet. Dem der så tror at de nu kunne slappe af på forårsstævnet må tro om igen, da det jo først er her de får Kimu Sensei’s bevågenhed og skal vise alt det de har lært under BBLUS implementeret i træningen på forårsstævnet. Fremadrettet er det også meningen at man som led i brunbælte gradueringen skal deltage på BTLUS akkurat som det er tilfældet på sortbælter på SBTLUS. Dette både for at sikre en høj standard, men også for at Kimu Sensei har en chance for at se graduanterne præsterer i længere tid. Hvordan BBLUS forløb kan I læse meget mere om i videns forummet, når deltagernes artikler kommer op. Men efter deltagernes ansigtsudtryk og svedige gier at dømme, havde det været helt fantastisk og meget lærerigt.
Traditionen tro indledte Kimu Sensei årets forårstræningslejr med en velkomst og en kort præsentation af træner teams, som meget modvilligt blev introduceret fra podiet. En meget vigtig detalje, da alle deltagerne så ved hvilket undervisningsteam de skal søge hen til når lektionerne skal i gang. Undervisningen er arrangeret efter TG grupper – efter samme røde tråd som pensum. Det er kun takket være Kimu Senseis planlægning og oplæring af instruktørerne, at et så stort stævne kører som sild i olie, og alle instruktørerne brænder efter at give deltagerne en rigtig god oplevelse. Samtidig er der også alle forberedelserne både med hensyn til undervisningen, men også det praktiske som stævnechef Søren Renshi sørger for er på plads og der er bemanding til alle opgaverne – opstilling af podium, kørsel og udlægning af måtter, afkrydsningspersonale osv.
Som det sig hør og bør havde instruktørerne forberedt noget sjov til opvarmingen, som følger tidens trend, så Martin Renshi introducerede et nyt begreb ShindenShake en dansestil, der mest af alt ikke kan fastslås, da den er total stilløs. Det eneste man er er enige om er at dansen starter efter en indikation fra en hoveddanser, der holder hofterne i bevægelse frem til det øjeblik hvor alle går amok. Faktisk har Harlem Shake dansen tyvstjålet begrebet fra Shindenkan 🙂 Første lektion som var sat til en lille halv times tid og gav en introduktion til faldteknik efter den gamle skole, for nogen blot en recap på ju jutsu kursus 1, for andre et indblik i blot en af Yakami Shinsei-ryu’s flersporede søjler. Budskabet i dette basale Ju-jutsu, som samtidig er det vigtigste er, at passe på sig selv i flere henseender, da korrekt faldteknik kan redde dig fra at slå dig, hvis du falder eller bliver kastet i kamp, men også at du bliver opmærksom omkring dig og skal overskue de andres og din egen sikkerhed når du skal lave faldteknik. Som med alt andet i pensumhåndbogen bygges ju-jutsu op trin for trin når eleven er klar til det og slutter foreløbig med ju-jutsu 3 som bl.a. er en introduktion til gulvkamp i sin mest brutale form 🙂
Efter en pause var det blevet tid til næste lektion som strakt sig over næsten 2 timer kun afbrudt af en kort pause. Her var der lagt vægt på essensen inden for karate – kata. Men kata er ikke bare tomme bevægelser og gymnastik, selv om det vitterlig ligner dette. Der er selvfølgelig karate systemer, hvor det bare bliver til en pointgivende figurøvelse og dermed det visuelle udtryk der bliver lagt vægt på. De gamle mestre der har lavet kata’erne i sin tid må vende sig i graven, da kata’erne selvfølgelig er lavet af en årsag 🙂 Årsagen er simpel – kamp. Når der trænes kamp efter kata, kaldes det bunkai (Oversat fra Japansk betyder det analyse eller dissekering) dvs. man ”piller” kata’en fra hinanden og undersøger den bid for bid, hvad bruges den til? Det tager selvsagt tid og de næsten 2 timer var slet ikke for meget til at nå igennem blot én kata for hver TG-gruppe. Værktøjerne til at forstå kampen dvs. bunkai trænes gennem kihon og kumité, derfor omtales det oftes som de 3 k’er kihon, kumite og kata i den rækkefølge og ikke at forveksle med en ekstremt højreorienteret bevægelse fra de nordamerikanske sydstater KKK.
Mange af deltagerne var godt møre og specielt jokokidz’ne, da kl. nærmede sig 16.30 og slut for dagens lektioner, men starten på højdepunktet for mange – graduering. Men ingen afslutning uden en god nedvarming, der igen blev foretaget til løssluppen ShindenShake – denne gang fremført af Søren Renshi. Således i godt humør kunne der tages det officielle fællesbillede. Det begynder efterhånden at knibe med at få alle med, så de stadig kan genkendes på billedet, selvom vidvinkelen er helt i bund, så det er dejligt, og det må da skabe bare lidt misundelse i Japan 🙂
Der var rigtig mange på gulvet til graduering og de gjorde det super flot i alle grupperne. Et par jokokidz med lilla bælte udmærkede sig ved under det traditionsrige kataudskilningsløb at fremføre Jin-i. Det gav bonus da de til den efterfølgende ceremoni modtog en ekstra streg for deres bemærkelsesværdige præstation – godt gået 🙂 Som afslutning på gradueringen blev de to erfarne rotter – Søren Renshi og Martin Renshi kaldt op på podiet for at modtage en besked om, at de nu indledte et indstillingsforløb mod den næste densho grad, som for dem begge er Joden Hiden. Kimu Sensei havde haft dem i søgelyset siden sommeren 2012 og vurderet deres personlige resultater og træning bl.a. deres RRCamps og SBTLUS proces og resultater, Instruktørudvikling, og POMW proces og cementerende resultater. De modtog begge udfordringen med stor glæde og gav håndslag på, at de med sikkerhed vil gøre deres bedste for at indfri den idenfor tiden, som kan være alt fra 1-12 mdr. afhængig af hvornår de rammer ”tonen”.
Vi takker alle for at bidrage til et stemningsfuldt forårsstævne og tillykke med de nye streger og bælter. Vi ser frem til at det rent faktisk bliver forår, og så er der ikke lang tid til sommerstævne, hvor vi alle mødes igen, forhåbentlig med mere sol og højere temperaturer. Samtidig skal lyde en stor tak til alle de frivillige kræfter, der har tid og lyst til at hjælpe med alt fra måttekørsel til oprydning.
