Sortbælte LUS – Hastighed, kraft og præcision fortsat

Af Martin E. Hansen, Medlem indtil 2018

Knap var dette års Hsing-i kursus afsluttet, hvilket var fredag d. 22 juni kl. 17.00 før at årets første sortbælte LUS (leder udviklings seminar) kunne starte. Dette lederudviklingsstævne er rettet mod sortbælter og elever på vej mod sort bælte, dvs. fra 2. kyu og opefter. Det var ikke tilfældigt det var planlagt til, at starte lige efter Hsing-i, som afsluttedes med godt 2 timers Ruygi træning, hvor deltagerne fik serveret hele historien bag Hsing-i og, hvorfor vi har det med i Shindenkans curriculum, men det kan du læse meget mere om i de mange artikler fra kurset. Så deltagerne skulle direkte tage det lærte fra kurset med på sortbæltestævnet, hvor Kimu Sensei ville løfte det endnu et niveau.

Alle deltagerne stod på række foran Kimu Sensei og ventede spændt men også svedige efter dagens træning, der var startet allerede kl. 13.00. Det havde været 2 timer med hård Hsing-i træning efterfulgt af 2 timer i klasselokalet, så nu trængte alle til at røre på sig igen 🙂 Kimu Sensei indledte træningsstævnet med at fortælle, hvor vigtigt det er, at man er opmærksom og forsøger at få så meget ud af det som muligt på et personligt plan, og derfor stiller alle de spørgsmål, der er brug for og gerne det samme flere gange om nødvendigt. Men samtidig forventer Kimu Sensei også, at man retter de ting, der nu bliver påpeget for at kunne udvikle sig under stævnet. Et sortbælte lederudviklingsseminar handler om at tage lederskab for sig selv og dermed andre mennesker, derfor er seminaret også skemalagt en fredag, hvor alle andre typisk holder fri. Det fortsætter så lørdag morgen og ud på eftermiddagen, hvorefter det almindelige sommerstævne for alle går i gang. Dette sommerstævne er samtidig en instruktøropgave, som skal løses i forlængelse af sortbælte seminaret dvs. det ses gerne, at de deltagere, der efterfølgende skal fungere som instruktører på sommerstævnet, bruger det de har lært under sortbæltestævnet. De fleste af deltagerne havde allerede prøvet dette nye Sortbælte LUS koncept før xmas stævnet og vidste godt, at det blev en lang fredag, der var skemalagt frem til kl. 23.30. Herefter var det hjem og sove for at møde op næste morgen kl. 7.45 og fortsætte træningen enten Ryugi eller Ryuha afhængig af behov.

Efter denne peptalk og opvarming var det tid til at tage hul på selve træningen, hvor Kimu Sensei indledte med at sige at nu skulle deltagerne fordybe sig med Hsing-i og få en fornemmelse af at blive hurtigere og levere mere kraftfuldt og præcist. Så træningen fortsatte hvor Hsing-i kurset slap, med pudetræning med en makker. Til at starte med blev 3 grundteknikker trænet i langsomt tempo, for så at blive øget til 100% med den regel, at hvis man gik på kompromis med kvaliteten af teknikken, skulle man gå ned i tempo på efterfølgende slag. De tre teknikker som gik igen under hele seminaret var: ”step frem og tsuki”,” step frem og optræk bagerste ben og gyaku tsuki” og ”step frem, skridt frem og tsuki”. Det lyder ikke af meget, men der var rigeligt for alle deltagere at arbejde med, når der skal tilføres hastighed, kraft og præcision. Alle deltagerne oplevede den ene eller anden form for succes og ind imellem lykkedes det sågar at overraske dem selv så hurtige de var :-), når de tilførte de rigtige ingredienser efter Kimu Sensei’s opskrift. For at gøre det med præcisionen en anelse sværere blev de store sparkepuder udskiftet med mindre slagpuder som er ca. ¼ størrelse. Efter samme princip og med skiftende makkere blev de samme teknikker igen kørt igennem. Eftermiddagens træning blev dog afbrudt, da 2 brunbælter var i gang med deres graduering, og skulle gennemføre stop test 2,3 og 4 (Teori, pensum og kumite test). Deltagerne trænede selv videre mens Kimu Sensei havde de 2 elever gennem det hårde gradueringsforløb og først til sidst under kumité testen, var der deltagere fra seminaret, der skulle deltage i testen for, at de to graduanter kunne få lidt modstand i shiai kumite 🙂

Eftermiddagen var fløjet af sted og dermed var træningen slut og deltagerne kunne nu nyde en halv times frihed i bad eller med mad inden aftenens program kunne starte. Kl 19.30 var det tid til gruppeopgaver, hvor Kimu Sensei på forhånd havde inddelt deltagerne i 3 grupper. Som alle andre gange gælder der selvfølgelig præmier under disse stævner, men det skal være lidt af en opgave for læserne selv at linke begreberne tudekiks, rising star, ”se den lille kattekilling” og naturligvis armstrækninger. Opgaverne var designet af Kimu Sensei med henblik på at få input til Shindenkans fremtidige strategi i forbindelse med optimering af bl.a. træningsudbud og ressourcefordeling inden han selv foretager den store planlægning i hele juli måned under ”GGM Honbu strategy & planning camp”. Kl 23.30 lukkede og slukkede deltagerne deres pc’ere og tog hjem for at få et par timers søvn inden næste dags strabadser.

Der var blevet samlet ind til morgenmad, så næste morgen kl. 7.45 mødte de fleste af deltagerne frem for at svælge sig i friske rundstykker og lækkert brød som Doc. Christian havde medbragt. Samtidig blev der også brugt lidt tid på at gøre klar til Shindenkan sommertræningsstævne for alle senere på dagen. Kimu Sensei og Jens Hanshi-dai ankom, hvorefter der blev nydt lidt morgenbrød inden aftenes opgave løsning skulle fremlægges for alle. Input’et til strategi planen var i form af en score på forskellige parametre bl.a. på det igangværende POMW projekt. Det rejste også en del spørgsmål fra deltagerne som Kimu Sensei fint besvarede og samtidig drog paralleller til gårdsdagens Hsing-i kursus. Denne ryugi træning tog et par timer og det var derfor ret sent og omkring kl 11.00 at deltagerne tog fat på lederseminarets sidste lektion. Kimu Sensei indledte den med at sige ”Nu er det eksamenstid, Nu skal i vise mig hvad i har lært”. Der blev gået til den fra start med 100% på puderne og skiftende modstandere. Dernæst fortsætte det helt uden puder, hvor der dog var plads til en enkelt langsom teknik, inden der blev kørt op på 100% igen. Det var overraskende og en succesoplevelse for de fleste der også selv mente de var blevet hurtigere på nær et par stykker :-), som lige skulle overbevises. Kimu Sensei afsluttede seminaret ved at opfordre deltagerne til at træne videre i sommerferien, bare 5-10 min. om dagen på Hsing-i, så det blev vedligeholdt og som optakt til den nye sæson.

Det var med næste gennemblødte gi’er at deltagerne stillede op på række for at takke Kimu Sensei for en god træning. Deltagerne var rigtig brugte og de fleste forstod langt mere, hvad det vil sige at udføre teknikker med Hsing-i principper som værktøj – hastighed, kraft og præcision. Alle uden undtagelse kunne tydeligvis mærke det i kroppen, ”Bare rolig, det er værre i morgen” kom det fra en smilende Kimu Sensei. Det var med kun godt en halv time til at spise frokost, at der blev bukket af, før end at sommerstævnet for alle Shindenkanere ventede, og dermed dagens og for mange sæsonens sidste omgang træning.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login