”Vi møder der hvor folk er, og tager dem med på en rejse”, DAN forløbet og forhistorien

I perioden 1967 til ca. 1981 blev der i organisationen mere trænet enkeltsporet karate-do med læringsafstikkere til andre kampsportsformer, hvor det efter ca. 1981 mere og mere gik over i SST’s flersporede familiesystem med mere end 1.000 års erfaringer. Dette hørte selvfølgelig også sammen med SST´s dygtiggørelse indenfor kampkunstens verden og hans udnævnelse til kommende Soke for det ældgamle kampkunstsystem. I perioden 1981 – 1989 brugte SST tiden på at træne og udvikle familiesystemet, således at det kunne blive tilgængeligt for alle. Her stod han over for en stor opgave, fordi det oprindelige familiesystem først er fra Okuden, 6.dan enkeltsporet karate-do og han blev derfor nødt til at udvikle en ny gren til systemet, som gjorde overgangen til familiesystemet mulig. Dette trin blev Yakami-ryu Jikitai (Karate-do) og Enshin. Kort fortalt er Yakami-ryu Jikitai og Enshin stadig et flersporet kampsportsystem, som er yderst krævende, men forbereder eleverne optimalt og målrettet på overgangen til kampkunsten, hvor ”begyndergraden” er Menkyo, 7-8.dan enkeltsporet karate-do.

Syv års perioden fra 1990 til 1997 var en meget spændende og udviklende tid i Shindenkan. For Kimu Sensei, medførte tiden både eksportpriser, Prins Henriks æresmedalje osv, men alt dette hårde arbejde var vand ift opfyldelseskravene omkring træningen med SST!. Kimu Sensei kunne qua sit daværende arbejde som eksportchef for Japan og Fjernøsten i Danish Crowns koncernhovedkontor med over 200 rejsedage årligt, blive undervist af SST seks gange årligt over weekender og helligdage over tre ugers perioder af gangen. Hverdagene forløb oftest således; 07:00-24:00 arbejde. 24:00-04:00 søvn. 04:00-05:30 Meditation og ki-øvelser. 05:30-07:00 kampkunsttræning. Lørdag og Søndag; 06:00-01:00 undervisning af SST i både Ryugi og Ryuha. Ryugi (kosmos, sammenhænge og viden om livets hemmeligheder efter Menkyo. Før Menkyo; filosofi, tankerækker og værktøjskasse). Kampkunsttræning lægger meget vægt på ikke at begå samme fejl som den som kom før dig, – og have respekt og accept for dette. Derfor tog SST ofte Kimu Sensei ud til gamle templer, slotte og kulturattraktioner, hvor SST lærte Kimu Sensei at ”udtrække” viden og erfaring igennem symboler, placeringer og sammenhænge, hvor intet var tilfældigt, da det var opfyldelsen af menneskets fulde potentiale opsamlet igennem tusinder af år. Det var utrolig livsbekræftende oplevelser.

Efter Kimu Sensei havde bestået sin graduering til Menkyo i 1994, ændredes træningsmetodikken drastisk. Ikke fordi at ”Vil du det ikke nok én gang, så har du fejlet én gang for meget, og så er du ikke god nok og vores veje skilles” undervisnings pædagogikken ikke gjaldt mere, men den betød mindre. Ikke kun fordi Kimu Sensei nu var ”Master of all the martial arts”, men mere fordi at han nu kendte selv fuldkommen, og præstationsangsten og frygten for ikke at være god nok osv, derfor ikke var tilstede mere. Dette åbnede op for helt nye muligheder for at lære. Som SST påpegede en ”mindst 10 gange hurtigere indlæringshastighed end dit bedste nogensinde før”.

Dette betød en ny verden åbnede sig, og Kimu Sensei blev nu introduceret for en inderkreds af andre Budo og Bujutsu stormestre fra andre ældgamle systemer, – japanske som kinesiske, som han nu kom til også at træne sammen med og blive undervist af – i netop deres systems essens. Denne essens er den samme for alle kampkunstere, og er kun forskellig for alle kamsportsudøvere.

Dette forstod Kimu Sensei og i 1996 bestod Kimu Sensei sin graduering til Menkyo Kaiden og 8.dan flersporet kampkunst i flere forskellige systemer. Det blev senere efterfulgt af yderligere højere gradueringer i 2000, 2005 og 2008, da udvikling af organisationer, grupper og mennesker forpligter, – Kimu Sensei måtte selv gå forrest og vise vejen, da intet i verden står stille.

Få måneder efter rejste Kimu Sensei og Jens Hanshi-dai (daværende 4.dan) til Cypern, hvor hovedskolen for Shindenkans Grækenland og Cypern lå. Træningslejren var annonceret over hele Cypern i både radio og TV, og skulle foregå på den engelske base; Royal Akrotiri Airforcebase. Der deltog derfor både instruktører fra flere britiske specialstyrkeenheder, som chefinstruktører fra forskellige kampsportskoler og Shindenkans egne elever. Træningslejren var en stor succes, og Kimu Sensei blev inviteret til at blive nærkamps chefinstruktør hos nogle af de britiske specialenheder, som han dog takkede pænt nej tak til efter moden overvejelse omkring tid og prioriteringer, også selvom den tilbudte ”indholdspakke” var rimelig fleksibel og interessant. Denne beslutning blev også taget i lyset af, at beslutningen efter denne uge lange træningslejr, var taget om at Grækenland, Cypern, Irland og UK blev bedt om at forlade organisationen, da der var ”gået politik i den” med alt hvad dette medfølger. Dette betød at Jokokan Europe blev koncentreret omkring Shindenkan Scandinavia og reduceret med ca. 90 %. Beslutningen var helt rigtig dengang, som nu.

I denne periode blev også to grupper specialtrænet af Kimu Sensei i hans gamle lejlighed, Danmarksgade 12, st, Randers. Det var en herskabs lejlighed, som dog havde tabt fordums glans, men havde hele tre stuer. Derfor foregik træningen i den ene stue på ca. 30 m2, som også fungerede som soveværelse – der stod under alle omstændigheder en seng!. Endnu engang beviste, Anette, Kimu Sensei´s hustru sig som en meget tolerant og tålmodighed en af slagsen!. Den ene gruppe bestod af Jens Iversen, som var den højest graduerede efter Kimu Sensei, og den anden gruppe bestod af sortbælter. Træningstiderne var altid de samme og bestod af 80 % ryuha (teknisk pensumtræning) og 20 % Ryugi (filosofi, tankerækker og værktøjskasse) og bestod af; Fredag 16:00-02:00 træning. Lørdag 07:00-22:00 træning. 22:00 festmiddag. Søndag; 08:00-18:00 træning. 18:00, afrunding & lektier.

Jokokan Randers fungerede også fint her, men var kun for sortbælter. Jokokan Randers opstartede med tre nøje udvalgte sortbælte topelever fra et andet kampsportsystem, men blev hurtigt blot til én elev, som stod distancen og kravene. Da denne elev blev 1.dan, Yakami-ryu, blev han inviteret til at undervise på hans gamle systems træningslejre med meget stor succes, trods at dette system og lokalskole var verdens daværende mest vindende indenfor denne turneringsform. Men det er jo heller ikke første gang, at 1.dan, Yakami Shinsei-ryu sortbælter, beviser deres viden og flersporede kompetencer overfor andre kampsportsystemer, hvilket vi selvfølgelig er glade for.

Men der har nu også været nogen 1.dan, Yakami Shinsei-ryu sortbælter, som har anvendt deres flersporede viden og kompetencer for egen vindings skyld og gået solo. Dette er både sket udenfor og indenfor Danmarks grænser. Men sådan er det moderne samfund og efterspørgsel, og efterfølgende har det også vist sig at de forretningsmæssigt har gjort det rigtig godt i deres valgte set-up, og mange folk har synes det er hip som hap om de betaler til private foretagender, eller som hos Shindenkan, frivilligt og ulønnet foreningsarbejde, – blot de får leveret det produkt de netop ønsker.

Sådan er det jo netop ikke i Shindenkan og har aldrig været det. Vi har nogle gradueringskrav som skal opfyldes, og det bliver der ikke gået på kompromis med. Vi har 1.000 års lærdom og den har vi stor respekt, accept og ære for, – men derfor kan vi sagtens have det sjovt samtidigt, men det sparer unægteligt noget tid og gør det ultra effektivt, når du træner direkte mod et klart mål, – ligemeget om du er motionist eller elite.

Men derfor blev Jokokan skolerne før år 2000 også opfattet som meget elitære og målrettede skoler, hvor 2-4 dan, sortbælter fra andre systemer vurderede, at en 3.kyu, brunt bælte oftest i viden og kompetence svarede til mange andre systemers 2.dan til 3.dan, sortbælte. Hvilket resulterede i sjove episoder, hvor nykårede karate-do VM medaljetagere i Japan, fik store udfordringer med Jokokans 3.kyu, brun bælter under gæstetræninger, eller sagt med deres egne ord ”Vi fik mega bank og vi led et giga ego-knæk!”.

Det var dengang almindeligt med 12-18 timers ugentlig undervisning i Dojoen, hvor det var nødvendigt med næsten ligså mange selvtræningstimer ved siden af. Træningsstævner af 7 dages varighed fra kl. 06:00 til 24:00 i tre-fire gange fire timers blokke dagligt, dog med en halv hviledag midt på ugen. Efter sådant et træningstævne var det ikke unormalt, at man først efter 2-4 uger igen var oppe på dupperne. Det var også i denne peiode, at den fysiske grundformstest til sortbælte var 3 x militær bronzecirkel på maks 5 minutter (normalen var under 4 minutter). Tre minutters pause til at skifte til løbesko, hvorefter den stod på 10 km løb på maks 50 minutter (normalen var under 40-45 minutter). Tre minutters pause til at aftage løbesko, hvorefter grundformstesten afsluttedes med 3 x militære guldcirkler på maks 9 minutter (normalen var under 6-7 minutter). Derefter var det normalt, at vi efterfølgende trænede i dojoen 2-3 timer.

Var det blot den fysiske del, kunne bl.a. de elever som var kontinental eller verdensklasse og/eller landsholdsatleter godt følge med, men de kom oftest til kort omkring brunt/sort bælte, når det hurtigt viste sig at de fysiske udfordringer blot var vand i forhold til de psykiske og mentale udfordringer!. Der var ganske enkelt ikke plads til dårlige dage – fra dag 1. Der er meget stor forskel på kampSPORT, og ”gå vejen” mod den ældgamle elitære kampKUNST. De kan faktisk slet ikke sammenlignes med hinanden, bortset fra at du sammenligner viden, erfaring og indsigt ”om jorden fra én der aldrig har været udenfor deres by i hele deres liv, med én som har rejst verden tynd” – det er to dybt forskellige verdener og perspektiveringer.

Det siger sig selv i sagens natur, at denne meget elitære form, ikke ligefrem var en ”kioskbasker” og frafaldsprocenten på nye medlemmer det første år, var gennemsnitlig omkring 95 %. Men alt hvad der var fokus på, var at udvikle sig efter den gamle japanske metodik og indlæringsform, som har sin oprindelse i ”den komplette elitære samuraitræning igennem den optimale forberedelse fysisk, psykisk og mentalt til den kommende borgerkrig, som ekstra overlevelse- og motivationsfaktor”.

Den moderne forklarings- og motivationsfaktor, og udfordring var jo bare, at der f.eks. ikke havde været borgerkrig i Japan siden 1860´erne, og i Danmark i over 1.000 år, – og vi omkring årtusindeskiftet blot var ca. 45 medlemmer. Dertil var der blot én der havde opnået kompetenceniveauet kampkunststormester og én kampkunstmester i Danmark, efter den ældgamle japanske densho-grads målestok – et noget magert resultat efter 46 års arbejde og målrettet indsats og titusindevis af udøvere igennem tiden, – men efter SST´s målestok et meget flot og tilfredsstillende resultat!.

Derfor opstod der i kølvandet på denne selvransagelse i år 2000, en re-definition af kompetencekrav, indstilling, undervisningsmetodikker og bygning af en bro imellem østens som vestens mystik – det bedste af det bedste fra begge dele. Det medførte leveråd og mottoer såsom; ”Plads til alle – eliten som motionisten”, ”Vi møder folk der hvor de er, og tager dem med på en rejse” og ”Du kan meget mere end du selv og andre påbyder dig” osv.

Dette medførte en gigantisk kulturforandring og turnaround af Jokokan i Europa og Danmark. Grækenland, Cypern, Irland og UK var tidligere skåret fra i 1996, da der var ”gået politik i den” med alt hvad dette medfølger. Dette betød også en naturlig afgang og udskiftning af mange instruktører og senior udøvere, da fokus nu var lagt om til ”Plads til alle – eliten som motionisten”, hvilket også medførte et langt større krav omkring ledelses- og organisationsudvikling, midt under en turnaround og kulturforandringsproces, samtidig med en voldsom ekspansion af medlemmer og lokalskoler. Det blev i mange år ”Tordenskjolds soldater” som det oftest bliver i det frivillige og ulønnede foreningsarbejde, hvilket naturligt også medfører mange kasketter for de meget få.

Den største udfordring var faktisk hele kernen i Jokokan; at gøre det over 1.000 år gamle system forståeligt og synligt, samtidig med at ”Vi møder folk der hvor de er, og tager dem med på en rejse”.

Den eneste som kunne gøre dette, var en kampkunststormester, som havde et ”fuldt svendebrev” efter den 1.000 år gamle kompetencestandard indenfor kampkunst, således 1.000 års viden og kompetencer blev videreført intakt med en klar rød tråd. Så efter 20 år som forbundsformand, gav Kimu Sensei formandsfaklen videre til den næste generation for, at koncentere sig om Honbu dojo og lokalskole Jokokan Ballerup Karateskole, som var opstartet af Jens Hanshi-dai og Kimu Sensei, som et samfundsansvarligt bidrag til deres bopælskommune.

I årene 2005-2011 blev det flersporede kampsportssystem Yakami Shinsei-ryu gjort mere forståeligt ved, at synliggøre værdierne, hvor de forskellige fagkompetencer blev synliggjort, men efter en klar rød tråd på rette tid og sted i det enkelte medlems udvikling i systemet. Seks år tog det Kimu Sensei, at lægge sidste hånd på det sidste KYU kursus, som en som alle blev udført i kompromisløs kvalitet efter højeste internationale standard. Dette medførte også den største internationale anerkendelse fra SST og de andre kampkunststormestre fra forskellige japanske og kinesiske kampkunstsystemer.

Kimu Sensei er nu igang med alle sortbælte kursusforløbene. Med kun én ressource til at udføre dette arbejde, kan der normalt blot færdiggøres ét Sortbælte kursusforløb pr. sæson, muligvis to til tider. Som I kan læse om i ”Yakami Shinsei-ryu´s pensumhåndbog”, er der over 40 sortbæltekursusforløb op til JODEN, 4.dan Yakami Shinsei-ryu, 5.dan Bujutsu Kodosokukai Karate-do. Dette betyder, at dette arbejde sandsynligvis ikke bliver færdiggjort i Kimu Sensei´s levetid – men han har lovet at gøre et forsøg. Men det er jo også muligt, at fremtiden forhåbenlig vil bringe endnu en kampkunststormester på banen, således ressourcerne fordobbles og arbejdet halveres. Det kan vi kun håbe på og stræbe efter, men ingen består uden at opfylde de samme kompetencekriterier som i over 1.000 år. Her er det komplet kompromisløst.

Pilotprojekter, den historiske læring og udviklingen af det nuværende læringshjul

TG4, TG5, TG6 og TG7, DAN kursusforløbene er forudsætningen for progression og grundlæggende fagkompetence forståelse i det flersporede kampsportsystem; Yakami Shinsei-ryu. TG grupper er grader som vi af erfaring ved har glæde af hinanden som gruppe, da der både er nogen foran, bagved og lige ved siden af én selv på rejsen. Især for Dan-grader har dette meget stor betydning. Det ved vi igennem tre DAN-grads pilotprojekter;

• En tidligere international elite sportsmand og meget erfaren landstræner, som har frembragt adskillige verdens- og europamestre, trænede som TG4 med i TG5 gruppen igennem en årrække. Det var intet problem for ham fysisk, men de konstante psykiske og mentale udfordringer omkring udvikling var næsten på knækpunktet for ham. Det betød en særlig stor indsats og markant ressourceforbrug for at få ham over i TG5 gruppen igennem udvikling ”på vejen – do – Michi”.
• JokoTeens sortbælter er normalt ”opvokset” i Shindenkan og har lokalt levet meget beskyttet, hvor de oftest er blandt de bedste og mest talentfulde i den lokale skole. De sidste to års pilotprojekter har lært os, at overgangen her er for brat. Dvs overgangen fra at være den lokale helt/heltinde til at være den som ikke kan følge med, trods særlig opmærksomhed, ressourceforbrug og hensynstagen. Der har været for stor forskel fra det forholdsvis bekyttede og trygge lokale miljø, til nationalt som kontinentalt niveau. Frafaldet af JokoTeens i denne pilotperiode var ca. 50 %, hvilket viser at overgangen har været for stor for de frafaldne, da de ganske enkelt har givet op og har undgået flere nederlag, selvom dette er en del af udviklingsprocessen, stamina og indstilling til at nå målene indenfor det flersporede kampsportsystem; Yakami Shinsei-ryu, og har været det i mere end 1.000 år. Dette har været tankevækkende da de faktisk har enkeltsporede kampsportskompetencer fra 1.dan, 2.dan og 3.dan niveau – de er absolut ikke ikke nybegyndere!. Men i vores flersporede system modsvarer dette 1-2.kyu, brunt bælte og 1.dan sort bælte. Der er en verden til forskel.
• Pilotprojekterne og historien har også vist, at overgangen kan opleves for voldsom for især TG4 mod TG5, men også for TG5 mod TG6. Dertil viser historien også, at jo større krav og jo sværere det er, jo mere ”mætte” bliver folk. Alle mennesker vil udvikling og kommunikerer dette, men det skal være på egne betingelser og hvis det bliver for krævende, sker der en omprioritering, da dette også kraftigt udfordrer et menneskes mindreværd og ”livsgodteposer”. Men sådan har det været i over 1.000 år med systemet, og denne naturlige selektion findes jo også i andre aspekter i livet. I gamle dage var det et spørgsmål om overlevelse, så motivationen var meget høj, idag skal det være af egen lyst, drive og vilje. Der er stor forskel. Overgangen fra TG6 til TG7 er absolut den sværeste, da dette er broen imellem kampsport og kampkunst. Præmien er ”Kend dig selv” og denshograden Menkyo, som betyder ”Master of all the martial arts”. Men har kravene følt store op til denne grad, er det intet at sammenligne med kravene efterfølgende – dette er kampkunstens verden.

Kombinationen af vidensdelingkravene, lærdommen fra pilotprojekterne, og at gøre det over 1.000 år gamle system forståeligt og synligt, samtidig med at ”Vi møder folk der hvor de er, og tager dem med på en rejse” har været særdeles udfordrende da den er ultra kompleks med ultra mange ubekendte og skiftende strømninger hos medlemmerne i Shindenkan.

Dette medførte, at Kimu Sensei udviklede følgende set-up for flersporede sortbælter indenfor tre hovedlærings- og udviklingscirkler med hver deres underliggende cirkler.

1. ”Alle er velkomne – eliten som motionisten” og eleven vælger selv til eller fra, alt afhængig om eleven ønsker progression eller ej, – efter de fælles standarder; Yakami Shinsei-ryu Pensumhåndbog.
   1. Indslusningstrinnet; SBTLUS -SortbælteTemaLederUdviklingsSeminarer af ca. 27 timers varighed i december og juni
   2. Det første trin; KKKPV – KYU Komptence Kursus Pensum Vedligehold – 10 seminarer á 1 times varighed, sammen med og efter brunbælte holdets seminarundervisninger.
   3. Det andet trin; PTLUS – PensumTræningLederUdviklingsSeminar – 8-10 CISIS selvtræningsseminarer á 3 timers varighed, hvor alle TG grupper er sammen. CISIS står for Centrering, Integration og “Se” andre træne I Stilhed = CISIS, som blev udviklet af Kimu Sensei i år 2000. CISIS træningen foregår efter Kimu Sensei´s planlægning og indhold – både KYU og DAN TG indhold.
   4. Det tredie trin; TTLUS – TemaTræningLederUdviklingsSeminar – 1H – 6 til 8 undervisninger á 3-4 timers varighed af Kimu Sensei. Fordybelse og udvidelse af kendt pensum
2. ”By Invitation” af Kimu Sensei, efter elevens trackrecord, indsats, indstilling, motivation og egne ønsker kontinuerligt vist igennem én hel sæson. Her ønsker eleven progression efter de fælles standarder; Yakami Shinsei-ryu Pensumhåndbog, og har vist dette i tanke, ord og handling. Der er stigende krav og krav om hjemmetræning til hver gang, således en progression kan sikres for både den enkelte elev, men også for hele holdet som ikke skal sinkes unødigt pga. manglende forberedelse.
   
   5. Det fjerde trin; KTLUS-TG4 – Kategori TræningLederUdviklingsSeminar – 2H – 6 til 8 undervisninger á 1-4 timers varighed af Kimu Sensei. Fordybelse, udvidelse og nyt pensum
   6. Det femte trin; KTLUS-CI – Kategori TræningLederUdviklingsSeminar-ChefInstruktører – 2H – 6 til 8 undervisninger á 2-4 timers varighed af Kimu Sensei. Fordybelse, udvidelse og nyt pensum
   7. Det Sjette trin; KTLUS-CITG6 – Kategori TræningLederUdviklingsSeminar-ChefInstruktører TG6 – 2H – 6 til 8 undervisninger á 3-4 timers varighed af Kimu Sensei. Fordybelse, udvidelse og nyt pensum
   8. Det Syvende trin; KTLUS-CITG7+ – Kategori TræningLederUdviklingsSeminar-ChefInstruktører TG7+ – 4-6 søndage á 6-8 timers varighed af Kimu Sensei. Fordybelse, udvidelse og nyt pensum
3. RRCamps – RyugiRyuhaCamp. Dette er specialdesignede camps fra gang til gang af Kimu Sensei og kun for chefinstruktører i Shindenkan. Varighed 1 til 5 dage over en weekend. Der indgår både teori og praktik, både i og udenfor dojoen. Fra TG5 er det ”By Invitation” af Kimu Sensei, efter elevens trackrecord, indsats, indstilling, motivation og egne ønsker kontinuerligt vist igennem én hel sæson. Her ønsker eleven progression efter de fælles standarder; Yakami Shinsei-ryu Pensumhåndbog, og har vist dette i tanke, ord og handling. Der er stigende krav og krav om hjemmetræning til hver gang, således en progression kan sikres for både den enkelte elev, men også for hele holdet som ikke skal sinkes unødigt pga. manglende forberedelse.
   Fra TG5 er det et krav med en tilknyttet egenbetaling, da RRCampén kan foregå udenfor Danmark, hvis der opstår en rimelig økonomisk tilbuds chance for dette. I Shindenkan er det vigtigt at lære af andre folkeslag, forstå disse og deres baggrund igennem historien, således en øget tolerance igennem øget forståelse, kompetencer og udsyn nødvendigvis vil opstå. Hvis en RRCamp foregår i udlandet, vil der være mange forberedende lektier omkring dette lands sociokultur og historie før afrejsen, og fordybelsen i dette vil være forberedt hjemmefra.
   
   9. Dette er en avanceret seminarrække for TG4, TG5, TG6, TG7+, som både er personligt-, som forenings-, og organisationsudviklende på både kort, som langt sigt.
   10. Det femte trin advanced level; RRCampCI-TG4 – RyugiRyuhaChefInstruktør. Dette er et 1-1½ dags weekend seminar, som har meget fokus på chefinstruktør- og lederrollen i en lokal forening efter den danske foreningslov, samt de styrings- og administrative værktøjer som allerede er udviklet til dette formål.
   11. Fordi det er frivilligt og ulønnet foreningsarbejde behøver det jo ikke køre ineffektivt, hvis man udnytter de kompetencer fra erhvervslivet i organisationen, som allerede er i Shindenkan. Det har vi selvfølgelig også gjort og forfinet det igennem hele vores historie. På denne måde, får vi også flere foreningskræfter på banen til at yde et aktivt bidrag lokalt som nationalt. Det er jo altid sjovere, når der er check på det og alle kan koncentrere sig mest om det de er kommet for; Yakami Shinsei-ryu!
   12. Det sjette trin advanced level 1; RRCampCI-TG5 – RyugiRyuha.Sr.ChefInstruktør. Dette er oftest et 2-4 dages seminar over en weekend, som har meget fokus på udvikling af lederrollen i en lokal forening efter den danske foreningslov, samt de styrings- og administrative værktøjer som allerede er udviklet til dette formål.
   13. Det sjette trin advanced level 2; RRCampCI-TG6 – RyugiRyuha.MasterChefInstruktør. Dette er oftest et 3-5 dages seminar over en weekend, som har meget fokus på udvikling af lederrollen og udvikling af andre på alle niveauer i en lokal forening efter den danske foreningslov, samt de styrings- og administrative værktøjer som allerede er udviklet til dette formål.
   14. Det syvende trin advanced level; RRCampCI-TG7 – RyugiRyuha.Sr.MasterChefInstruktør. Dette er oftest et 3-5 dages seminar over en weekend, som har meget fokus på udvikling af lederrollen og udvikling af andre ledere på alle niveauer både lokalt som nationalt efter den danske foreningslov, samt de styrings- og administrative værktøjer som allerede er udviklet til dette formål.
   15. Det ottende trin advanced level; RRCampCI-TG8 – RyugiRyuha.GrandMasterChefInstruktør. Dette er oftest et 3-5 dages seminar over en weekend, som har meget fokus på udvikling af lederrollen og udvikling af andre ledere på alle niveauer nationalt efter den danske foreningslov, samt de styrings- og administrative værktøjer som allerede er udviklet til dette formål.
   16. Det niende trin advanced level; RRCampCI-TG9 – RyugiRyuha.Sr.GrandMasterChefInstruktør. Dette er oftest et 3-5 dages seminar over en weekend, som har meget fokus på udvikling af lederrollen og udvikling af andre ledere på alle niveauer nationalt som kontinentalt efter den danske og de forskelliges landes foreningslove, samt de styrings- og administrative værktøjer som allerede er udviklet til dette formål.
   17. Det tiende trin advanced level; RRCampCI-TG10 – RyugiRyuha.GreatGrandMasterChefInstruktør. Dette er oftest et 3-5 dages seminar over en weekend, som har meget fokus på udvikling af lederrollen og udvikling af andre ledere på alle niveauer kontinentalt og internationalt efter de forskelliges landes foreningslove, samt de styrings- og administrative værktøjer som allerede er udviklet til dette formål.

Igennem de kommende måneder vil hver af de tre hovedlærings- og udviklingscirkler med hver deres underliggende cirkler bliver beskrevet nærmere igennem oplevelser, udbytter og reflektioner fra deltagere. Dette sker igennem artikler målrettet vidensdelings og læringsforummet; ”Hjulet & den dybe tallerken”.

Dette Shindenkan forum opstod direkte i kølvandet på Kimu Sensei´s vision om ”Tænk hvis ingen viden og erfaring gik tabt, – god som dårlig, men blev videregivet fra generation til generation og fra den næste til den næste i rækken i deres søgen efter sandheden om og i livet”.

Læs næste gang;

Honbus undervisningsstruktur igennem kompetence- og fordybelsesseminarer 2
”Vi møder der hvor folk er, og tager dem med på en rejse”, Dan-forløbet

Oplevelser, udbytter og reflektioner fra deltagere på Indslusningstrinnet; SBTLUS -SortbælteTemaLederUdviklingsSeminarer