Af Per Vedel, Medlem indtil 2016

Kurset blev holdt af Søren Renshi og Martin Renshi, og som det første instruktørkursus sluttede, starter nummer to med rollespil: Et instruktørpar og resten er elever med forskellige forstyrrende karakterer, lige fra flirtende forældre, hyperaktive elever til elever, som vil slås. Alle skal gøre deres bedste, for være med til at spolere den ellers veltilrettelagte træning. Vi var otte i alt på holdet, hvorfor vi naturligvis gennemførte fire cases, så alle kunne prøve at være i skudzonen.

Jeg var med, som det første instruktørpar, og jeg må sige at mine elever var noget sløve: De gav ikke rigtigt den udfordring, som jeg havde forventet, hvilket Søren Renshi også kommenterede til evalueringen. Derefter gav vi den så rigtig gas og udfordrede de følgende instruktørpar.

Formålet med disse cases er at presse instruktørerne til grænsen og gerne lidt over. Situationen er selvfølgelig urealistisk ekstrem, men de spillede karakterer er virkelige nok: Helt almindeligt er det at børnene står og pjatter, mens instruktøren viser noget, men jeg har bl.a. selv oplevet forældre, som retter på deres børn under træningen og folk som sidder og kommer med tilråb.

Efter at have leget os gennem fire cases var det tid til noget teoretisk viden. Søren Renshi fortalte om fortid og nutid. Tilhørsforholdet til og i Jokokan-organisationen og Bujutsu Kodosokukai. Vi hørte om Shindenkans 4-trins opbygning, den røde tråd, forskellen på dan- og densho-grader, forskellen på budo og bujutsu, samt forskellen på Shindenkan og andre karatesystemer. Alt i alt en opsummering og en uddybning af det som står i pensumhåndbogen og på nettet… Har jeg glemt noget? Jeg fik selv en forklaring på noget af det, jeg ikke selv havde forstået, og en bekræftelse på de ting jeg mente, at have forstået.

Hvis man er typen, der synes at de rollespilcases, som instruktørkurserne handler om, er grænseoverskridende, så få det overstået og ha´ det sjovt imens. Få grænsen overskredet, lær lidt mere om dig selv, og se frem til en interessant teoretisk undervisning.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login