Af Karsten Nielsen, Medlem indtil 2016

Det var ikke den bedste søvn jeg fik fra torsdag til fredag, da jeg havde en del at spekulere på. Derfor var dynen også lidt tung fredag morgen, da min alarm i telefonen bippede. Jeg var træt, men glædede mig som altid til træningslejren. Jeg havde aftalt kørsel med Claus Shishu som altid er flink til at hjælpe mig med transporten. Derudover havde vi aftalt, at jeg lavede nogle sandwich, så vi havde noget at spise til senere på dagen. På vej mod Ballerup snakkede Claus Shishu og jeg om en masse ting, selvfølgelig mest om karate, og om hvordan lejren ville forløbe.

Da vi ankom til Måløv var det første vi skulle træne, Koryu Naihanchi. Dette var jeg glad for, fordi der er så mange detaljer der skal være på plads i kata’en. Den minder mig om, at intet er tilfældigt i karate – heller ikke når man laver kata. Det samme gør sig gældende for Koryu Naihanchi Nidan, som vi også trænede meget. Under træningen gik Kimu Sensei rundt og kom med rettelser, hvilket gjorde at der virkelig var meget at tænke over. For mig var det en meget intens træning, men det var måske også derfor, at jeg følte, at jeg havde rykket mig.

På et tidspunkt gik Kimu Sensei rundt og trak i ærmet på gi’en i forbindelse med at få os til at ”slippe os selv fri”. Jeg lærte, at man nogle gange er nødt til, at gå lidt ud over grænsen og dermed miste kontrollen, fordi det giver bevidsthed om hvor langt man kan bevæge kroppen, indenfor grænsen hvor der stadig er kontrol.

Efter træningen blev vi inddelt i grupper, hvorefter vi fik en opgave som vi sammen skulle løse. Det der er rigtigt god ved disse gruppe-opgaver er at:

• Man får snakket på tværs af klubberne.
• Debatten giver plads til alles holdning og uanset om man er enige eller uenige, så foregår det i Shindenkans ånd.
• Man finder ud af, at de tanker man selv har, er fælles for den Team Gruppe man er i.

Denne opgave fik mig til at tænke over hvor meget karate betyder for mig, og hvordan jeg forestiller mig selv i forhold til karate i fremtiden. Den fik mig til at tænke over fremtiden generelt og hvordan man ser sig selv i overensstemmelse med hvad man ønsker.

Efter den fælles opgave havde jeg en anden opgave sammen med Elisabeth Shishu, vi skulle assistere Jens Hanshi-dai når han skulle undervise eleverne dagen efter. Den gruppe vi skulle undervise i var 10 kyu gruppen hvor der var rigtig mange elever, hvilket er rigtig dejligt. Derudover er der meget læring i, at undervise så mange.

En anden ting der også fik sat mine tanker i gang var de Ryugi undervisninger der var på denne lejr. Kimu Sensei startede med, at byde velkommen og fortælle os, at der var fokus på teknikken i Koryu Naihanchi og Koryu Naihanchi Nidan. Derefter besvarede Sensei nogle af de spørgsmål der var blevet sendt til ham i den forgangne uge. Disse spørgsmål skulle bidrage til udviklingen i gruppen og der blev også snakket lidt om forventninger generelt.

Den anden Ryugi del, fik også sat mine tanker i gang. Der blev forklaret en del om densho graderne som også er nævnt i pensum og at menkyo betyder at man kender sig selv. De andre foregående densho grader fører mod menkyo. I forbindelsen med dette kom Kimu Sensei også ind på, at når man alligevel deltager i noget, så kan man lige så godt lære det rigtige fra starten.

Jeg er meget glad for, at jeg deltog på denne træningslejr og føler, at jeg har fået rigtig meget, at tænke over, arbejde med og lært meget. Jeg føler at jeg har flyttet mig meget og det er jeg meget taknemmelig for.

Det var rigtig dejligt at se alle de mange Shindenkanere om lørdagen, og jeg var meget spændt på de, af mine elevers vegne, der skulle op til graduering. De klarede det alle sammen meget flot og har virkelig fortjent deres nye grader. Tilbage er kun at sige tak til alle for en fantastisk lejr, tillykke med graderne og jeg glæder mig til at se jer alle i det ny år.