Koryu Naihanchi shodan og Nidan er kata’er som man kan finde i mange forskellige udgaver rundt omkring i de forskellige karatesystemer. Men det man ikke kan finde mange steder er den oprindelige viden omkring formålet med disse kata’ers virke og principper. Denne viden er vi i Shindenkan heldige at kunne modtage idet systemet vi træner har en historie og et fundament der er mere end 1000 år gammelt og dermed et system hvor viden og erfaring er givet videre igennem generationer.
På dette sortbælteleder udviklings seminar var temaet at fylde indhold på den flaske der hed Koryu Naihanchi Shodan og også Nidan. Hvis ikke der kommer det rette indhold på så bliver disse kata som så mange andre bare en serie af bevægelser som er god fitness. Og det er ikke måden vi gør det på i Shindenkan. Her fylder vi den rette viden på den rette flaske og på rette tid og sted.
Alle deltagerne havde igennem et stykke tid trænet bevægelserne i begge kata således at vi på SBTLUS kunne koncentrere os om at få fyldt korrekt viden på. Når man kan udføre bevægelserne som det det er, nemlig kun bevægelser, så kan man efterfølgende fylde indhold på således at disse bevægelser går fra kun at være bevægelser til at give sammenhæng og effekt på en måde man måske ikke troede man kunne udføre.
Kroppen kan meget mere end man egentlig regner med. Og når man først får kroppen til at generere kraft så kan teknikker udføres så effektivt at det kan komme bag på hvem som helst. Dvs. man behøver faktisk ikke være stor og stærk for at slå hårdt. Hvis man har den rette viden på den rette flaske så kan man faktisk slå som en hest sparker uden alt for store bevægelser.
Det lyder måske mystisk og giver måske ikke helt mening for alle men der er faktisk ting i livet som kan udføres uden mystik og uden at det bliver raketvidenskab. Det er simpel logik og meget nemt – når man kan det 🙂
I Koryu Naihanchi kata’erne genereres der energi i en størrelse der får princippet ”one stroke one kill” til at give lidt mere mening – der er selvfølgelig mere i princippet end man tror men noget kom der ind på lystavlen :-). Samtidig skabes der sammenhæng og links til andre kendte kata’er som også lige pludselig giver mening.
For mit vedkomne kom der ligeledes lidt mere lys over sammenhæng i pensum og rækkefølgen af de kata’s der er i vores pensum. Eller det tror jeg der gjorde, for der var ligesom noget der faldt på plads og jeg kunne se en rød tråd, som jeg har set før men som nu bliver mere tydelig. Det kunne være jeg skulle begynde at skrive det ned således at jeg kan forklare det – ikke mindst for mig selv 🙂
Den første lektion på SBTLUS var ryugi. Her fik vi mulighed for at få svar på nogle af de spørgsmål vi alle havde og som vi så gerne ville vide mere om. Kimu Sensei havde skruet Ryugi’en og Ryuha’en sammen så vi fik svar på en del spørgsmål der hvor de hørte til. Nogle svar er nemmere at give under Ryuha end under Ryugi og omvendt.
Lektionerne fik mig til at tænke på, at hvis man lader sig styre af omgivelserne og ikke af sig selv, så bliver ens liv som de samme tomme bevægelser man udføre når man laver kata uden det rette indhold. Hvis ikke man selv styrer sit liv indefra en selv, så kommer man aldrig i den retning man så gerne vil. Man vil aldrig rigtig kunne træde i karakter som den man i virkeligheden er.
Fredagens Ryugi og Ryuha lektioner var en kamp for mig. En kamp som handlede om at min selvmedlidenhed gerne ville overtage men der stod en ting i vejen for den skulle bekæmpe. Nemlig mit eget jeg. Et jeg som udmærket godt var klar over, at selvmedlidenheden ikke skulle vinde. Denne kamp er ikke en særlig fornuftig kamp for det viser bare at min indstilling ikke var på rette spor. Så lørdag morgen gjorde jeg det som jeg skulle have gjort fredag eftermiddag – nemlig det at træffe den rette beslutning. Jeg besluttede mig for at det var mig der skulle styre mig selv.
Det er egentlig mærkeligt, for beslutningen var ikke særlig svær at træffe og ej heller svær at udføre. Det var en beslutning jeg vidste, var korrekt og en beslutning som virkede naturlig at træffe.
Det var også en beslutning, som sammen med resten af SBLUS gav mig en indsigt i sammenhængen imellem kata’s udførelser og ens udførelse af livet.
Kata er en kamp imod en selv – det er livet også.
Den eneste der står i vejen for succes i kata er en selv – sådan er det også i ens liv.
Den eneste der kan gøre en forskel i kata er en selv – sådan er det også i ens liv.
Energien i en korrekt udført kata kommer indefra – det gør det også i ens liv.
Så man kan sige at udtrykket ”man er sin egen værste fjende” lige pludselig giver mere mening. Eller det gør det i hvert fald for mig. Og den eneste der kan gøre noget ved det er mig selv – hvis jeg vil det.
Man kan kæmpe imod sine indre dæmoner og bruge en masse energi på det. Man kan også træffe en beslutning der hedder, at man ikke vil lade sig styre af dem men i stedet vil bestemme selv. Den beslutning tog jeg under SBTLUS og X-mas lejren 2012.
En beslutning der føltes rigtig og som gav mig en god følelse. Også en beslutning som jeg nu ved, jeg kan træffe og som jeg kan bruge når tiderne er til det – for de vil komme igen og igen og igen …….
SBTLUS X-mas 2012 viste mig at inde i mig selv findes det sande jeg. Et jeg som gemmer sig og som jeg skal finde, således at jeg kan få det frem til offentlig skue for alle og enhver.
Et jeg der hverken er ondt eller dårligt men et jeg der er bevist om de beslutninger der skal træffes og som ikke er bange for at træffe dem.
Og hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke at der er så mange steder at det kan gemme sig. Mon ikke det hele handler om, at jeg skal se i stedet for bare at kigge.
