Hsingi – hvad er det nu for en størrelse?

Skrevet af Anders og Søren S. Hansen, Medlemmer indtil 2013

Hsingi er blevet nævnt i mange sammenhænge gennem de seneste år af Kimu Sensei. For os stod det som ét af de uafklarede områder, vi nu ville være så privilegeret, at få indsigt til det kommende kursus afviklet over tre weekend seancer. Det var blevet omtalt som ”læren om kraftudladningen” men ellers var vi på bar bund. Nettet bragte en smule mere indsigt i Hsingi ’s historie og udøvelse, herunder at det var ”aggressive, seemingly linear movements and explosive power”. Tænk hvis vi kunne finde ”knappen” til at få kraft bag vores slag/spark/bevægelser og samtidig optimere genereringen af kraft på et lille afgrænset område til skade for modstanderen. Det ville være helt fantastisk.

Yderligere studier på nettet forklarede og understøttede tanken om kraftudladning som ”coordinated movements to generate bursts of power intended to overwhelm the opponent, simultaneously attacking and defending. Forms vary from school to school, but include barehanded sequences and versions of the same sequences with a variety of weapons. These sequences are based upon the movements and fighting behaviour of a variety of animals”. Dette er jo interessant, idet det omtaler teknikken som brugbar med et spænd af våben – meget relevant i Shindenkan hvor vi jo både har kniv, sværd, jo samt pistol udover de bare næver. At teknikkerne er baseret på dyrs bevægelser samt opførelse fremgik af de lange og indviklede forklaringer af hvor Hsingi stammede fra og hvorfor der er forskellige grene.

Men alt dette behøver vi ikke at bekymre os om, idet vi lægger vores lid til, at Kimu Sensei har taget essensen ud af Hsingi‘s historie og at kun det relevante bliver præsenteret på et sølvfad.

Dette var det andet modul af tre og der var en naturlig forventning til, at de udstukne retningslinjer blev fulgt. På det først modul havde vi ”øvet” os på at udfordre hinanden med slag hvor én var placeret i midten og skulle afbøde slagene fra de andre. I løbet af dette modul var der megen øve tid krydret med selvevaluerings seancer hvor udviklingen i vores angreb blev diskuteret. Samtidig blev basis teknik og principper som TAK indøvet. Rigtig kontakt, hofternes vigtighed blev repeteret.

På dette andet modul troede vi, at det var tid til at gå til makronerne for puderne blev taget i brug helt fra starten af. Gennem forskellige slagprincipper og flytninger øvede vi slag mod puderne, og var på et tidspunkt helt høje. Men denne selvfedme blev hurtigt taget fra os. På den sædvanlige diplomatiske facon, fortalte Kimu Sensei at ”Far er ikke sur, far er skuffet”. Det havde taget mere en 1½ time for os at komme i omdrejninger, at få intensiteten op på det niveau som der forventedes samt og at vi totalt havde tilsidesat den læring vi havde fået på bl.a. POMW kurserne som har ligget i umiddelbart forlængelse heraf. Vi gik alt for meget for at bevise vores værd, at få succes med slagene fremfor at indøve teknikken i slagene samt kroppens forskydning. Så hvor kold kan en kold dukkert være.

Nå, tilbage på hesten igen, op i intensitet og så bare udføre det der bliver bedt om. Og i samme omgang fik vi i ord og handling at se hvad Hsingi går ud på. Flytte kroppen optimalt, den mest direkte vej til målet (under den forudsætning at man ved hvad man skal), ind og udføre gerningen med størst mulig kraft. Noget som vi hos dyrene kalder instinkt.

Kimu Sensei viste hvordan det skulle gøres mens Jens Hanshi-dai holdt puden. Her blev alle principperne for TAK (korrekt teknik, afstand og kontakt), MITT (korrekt Mai-ai, indstilling, Tai-sabaki og Teknik) og CT (korrekt center og timing) taget i brug. Dette satte det hele i perspektiv. Ikke hermed sagt, at nu kunne vi dét der – men der var helt klart nogle ting, der begyndte at falde på plads, for i en kamp at være modstanderen overlegen.

Den efterfølgende træning krævede den helt store koncentration for at få så meget som muligt til at gå op i en større enhed. Men det var rart at få suppleret med nogle redskaber i redskabskassen som kunne anvendes ikke bare til Hsingi men i hele vores gennemgående træning.

Efter dette modul tog vi derfra uden at vide hvor trætte vores kroppe og hjerner var. Det var voldsomt mere anstrengende end vi umiddelbart troede. Det var en spændende dag med rigtig megen læring og perspektivering.

Vi ser frem til 3. modul i den kommende weekend.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login