Af Christian H. Olsen, Medlem indtil 2022

Kimu Sensei spurgte os om hvad vi forventede af kurset, og om vi havde forestillet mig at vi skulle lære at slå ’the secret Bruce Lee one-inch punch.”

Nøgleord til Hsingi er: Hurtighed, præcision, kraft.

Viljesskabelse – ’empowerment’.

Paralleller til Yari (spyd), Jo (stav), og til POMW og ura- (indre) vs. Omoto (ydre) – kursusforløb.

Vær villig til at lære 100%. Erkend at I/vi/jeg på en gang intet ved/kan og vil, og samtidig omvendt.

’Hvis du (læs:jeg) ikke har din egen vilje bliver du (læs:jeg) underlagt andres. Hvis du (læs:jeg) ikke vil underlægges andres vilje må du (læs:jeg) udvikle og have din ((læs:min) egen.’

Blev bedt om at vise Ido Unsuko først en gang og så med100% intention

Ido Unsoku

Sproglig betydning?

I sin essens handler det om Tai-Sabaki (kropsforflytning) med skridt fra udgangpunkt i Heisoku-dachi frem og tilbage på ve. og hø. i Zenkutsu-dachi, tilbage i Kokutsu-dachi, og til siden i Kiba-dachi og Shiko-dachi.

Formålet er at træne kropsforflytning fra pkt A til pkt B optimalt.

Unsoku nr. 1

I sin essens handler det Tai-Sabaki (kropsforflytning) med glid lige frem, parallel forskudt frem til venstre og højre, tilbage og parallel forskudt tilbage til venstre og højre, på skrå i Kokutsu-dachi.

Herefter tilbage skridt på skrå ud af linie i 30 grader og tilbage igen, tilbage skridt på skrå ud og ind af linie af linie i 45 grader og tilbage igen, i 90 grader med ben- og armskift og tilbage på modsatte ben, kryds over i Kake-dachi og Neko Ashi-dachi på vej frem og tilbage, samt taido ushiro Eji-dachi og tilbage i kokutsu-dachi.

Unsoku nr. 2

I sin essens handler det Tai-Sabaki (kropsforflytning) med glid og kombinerede glid og skridt frem og tilbage, lige og på skrå i Neko Ashi Dachi, Mae Taido (forlæns koldbøtte), Shuto, Ushiro-taido (baglæns koldbøtte), Mae og Ushiro Ukemi (forlæns og baglæns fald), tilbage og frem i Neko Ashi-dachi, tilbage og frem i zenkutsu-dachi, tilbage og frem shiko-dachi, tilbage i kokutsu-dachi og neko ashi-dachi.

Derefter trænede vi optimal Tsuki på pude med TF niveau 1 og 2 med stående og flytbart mål; 2) kontakt på pude – slå igennem pude, og 1) undgå at blive ramt.

Fik at vide at vi skulle slå 5 højre og 5 venstre Tsuki igennem pude med maksimal teknik.

Oplevede at jeg kunne flytte Mike med ca. samme vægt men lavere tyngdepunkt, men ikke Bjørn, der vejer 1½ gang så meget og er stærk som en Bjørn. Før Kimu Sensei spurgte mig hvorfor jeg holder igen? Kimu Sensei sagde med lysende klare øjne, at jeg ville få hjerteproblemer, hvis jeg (fortsat) holder igen. Og spurgte mig hvorfor holder du igen, og bad mig slip ’det’ fri.

Så hvorfor holder jeg igen, i stedet for at slippe energi fri. Det tror jeg at jeg gør, fordi jeg egentlig gerne vil passe på mig selv og andre, og ikke vil skade mig selv og andre. Men ved at hold igen skader jeg faktisk mig selv og andre. Sandheden er at jeg ikke tør stå frem og vise hvem jeg er på godt og ondt og nok også, at jeg ofte slår mig selv og helt sikkert dermed også andre med Janteloven. At jeg ikke tillader mig eller andre at være deres fulde potentiale, måske pga. smålighed i stedet for storsind, måske pga. mit eget mindreværd i stedet for selvværd. Måske pga. min frygt for ikke at være god nok som jeg er, frem for at sige til mig selv at jeg og andre er gode nok – at de er lige som de skal være.

Derefter trænede vi Oi- og Gyaku-tsuki med glid og skridt. Totalt ’Bruce Lee’, når det lykkedes.

Fysikkens love: På længere afstand kan skabes højere hastighed, og dermed større kraft.

På kortere afstand kan skabes hurtigere kontakt men mindre kraft.

Efter halvanden time begyndte vi at gøre som der blev sagt, og havde den rigtige indstilling. For mig er det egentlig erkendelsen af at jeg egentlig intet ved og kan. At jeg i enhver træningssituation må starte fra 0, og helst hutigt, præcist og kraftfuldt nå 100 % hvor alt går op en højere enhed lige her og nu. Det gøres lettest ved at erkende at hjulet og den dybe tallerken er opfundet, at tage imod når essensen serveres på et sølvfad og have 100% tillid til, at når en mester overbringer sin viden og kunnen, så er det i kærlighed til systemet og os der er en del af systemet. Så lyt, forstå og lær. Gør det let for mig selv og andre. Tillad dem og mig at lære, og opnå deres og mit fulde potentiale.

De gange det lykkes er jeg er jeg egentlig i en tilstand af lykke og på en gang fuldstændig mig selv og ikke mig selv. Ved ikke hvordan jeg kan forklare det. Det er dybt meningsfyldt, som en slags budbringer for noget større og det bliver samtidig ubetydeligt at få succes på den korte bane. Det er nogle af de få øjeblikke hvor det lykkes at slippe ego. Men her lurer faren for jagten på den korte succes a la ’se hvor dygtig jeg er, ’far’ (synes du ikke nok?). Faren for jagten på anerkendelse fra ’far’ Kimu Sensei, faren for egen selv’fed’hed, selvtilfredshed og selvtilstrækkelighed og selvhævdelse.

En af mine livs udfordringer har været jagten på anerkendelse hos min far. Følte ofte jeg ikke var god nok, og skulle bevise mig selv for at få hans kærlighed. Ønsket om at give og modtage kærlighed kan være en virkelig stærk drivkraft, men frygten for ikke at få eller få lov at give den kærlighed jeg så inderligt/desperat ønsker giver alene næring til et lavt frem for højt selvværd og medfører vist kun ulykke frem for lykke.

Så skriver jeg nu det her fordi jeg pga. lavt selvværd i virkeligheden ønsker at hævde mig selv og gøre mig bedre end jeg egentlig er, eller fordi jeg ønsker at dele en sand erkendelse med andre for at gavne dem. Jeg er ikke bedre end jeg er – det ved de andre jo godt. Så hvis jeg virkelig ønsker at lære må jeg erkende at jeg intet ved og kan (også det jeg tror jeg kan eller det jeg bilder mig ind andre må tro jeg kan). Jeg håber andre kan lære af min ærlighed og selverkendelse – og komme videre, som jeg er på vej til igennem min træning i værktøjet Yakami Shinsei-ryu.

Hvorfor ikke være ærlig og erkende at hvert nu er nyt, og så lære hele livet. Hvorfor ikke bare lade det være let og være 100% ærlig over for mig selv og andre.

Hvorfor ikke bare acceptere mig selv som jeg er med de lyse og mørke sider. Hvorfor ikke bare være mig og tillade andre at være dem, også under pres især når det ikke et let. Hvorfor ikke bare tillade mig selv at være som jeg er, på godt og ondt, lære af det, udvikle nu og her, hver dag resten af livet, og gå mod Menkyo. Har jeg egentlig andet fornuftigt valg.

Jagten på at slippe sit ego og samle for at få små succes oplevelser, kan jo ikke måle sig med den virkelige ego-frigørelse i erkendelsen af at det er den eneste virkelige meningsfulde vej til opfyldelse af sit fulde potentiale. Måske er det noget af det Kimu Sensei taler om når han siger succes på den lange bane. Og hvordan er det så lige jeg skaber det i mit eget liv. Først og fremmest vel ved at tage 100% ansvar, have klare mål og drømme og gøre det der skal til. Ok, så hvis jeg gerne vil være Menkyo og kende mig selv 100%, så må jeg jo være det her og nu, i det næste nu osv. osv. – lettere sagt end gjort. Er jeg villig til at betale prisen (for at lade være). Jeg vil gerne, også være Menkyo i mit eget liv, og gavne almenvellet (alle andre mennesker og verdenssamfundet), som jo egentlig er det jeg har svoret at gøre i lægeløftet.

Nå, tilbage til basis. Et er mentalt at forstå noget andet er at vise; jeg troede fejlagtigt jeg forstod at det handler om TAK-MITT-CT, men kunne ikke udføre det da det gjaldt).

Et er at kunne – noget andet er at forstå (Jan kune udføre en korrekt oi-tsuki i glid med skridt frem, men forstod ikke hvad det var han gjorde, og det gik galt da han tænkte). Kimu Sensei forklarede og viste, og vi lærte håber jeg.

Glid (med fod) og træk (med hånd). Træd frem i oi-tsuki – nærmest med et spark frem, glid lige henover gulv. Det er hurtigt, kraftfuldt og præcist – den lige linie mellem to punkter.

Hvad er bedst en 16-årig der kan sparke baglæns cirkelspark i hoved eller en 65-årig der ikke kan løfte benet højere end hoftehøjde? Det handler om at vide at man er så god, at man ikke behøver at vise det. At kunne uskadeliggøre en modstander, eller vide man er så god at man bare kan lade være. Passe godt på både sig selv og sin modstander.

Bh. Christian