Af Martin E. Hansen, Medlem indtil 2018

Er der snart mere at berette fra de RRCAMPs, tænker du måske derude bag skærmen. Betragt et øjeblik dig selv – du må gerne gå hen til spejlet og kigge, har du mere at lære her i livet, kender du dig selv – ikke, godt. Du ved heller ikke, hvad der sker i morgen, men det kan være det bliver den bedste dag i dit liv, så der er en hel masse at berette. Det lyder meget filosofisk , og det er det måske også men en RRCAMP er både Ryugi og Ryuha deraf navnet RR, så det står ikke for Rolls Royce selvom de fleste RRCAMPS er blevet afholdt på Hilton Hotel Malmö 🙂 – det er kun fordi Kimu Sensei har rigtig rigtig gode forbindelser og et kæmpe netværk, der giver adgang til rigtig gode priser og upgrades på bl.a. Hilton, der gør at værelsespriserne nærmer sig det en vestjyde vil kalde et rigtig godt tilbud.

RRCAMP11.2 var som den første for mit vedkommende og de fleste af de andre på nær Jens Kyoshi den første af 2 dages varighed. Det var stort set hvad vi vidste inden vi ankom til Hilton i Malmø – nå ja så var der jo også udsendt en meget udførlig agenda, der i detaljer fortalt nogenlunde hvornår vi skulle tjekke ind, spise morgenmad, frokost (måske) og aftensmad og tjekke ud igen. Kimu Sensei havde udsendt denne i en mail et par dage før CAMP’en med kommentaren ”Og hvem siger I ikke får noget at vide 🙂 ” – virkelig god humor. Men i bund og grund er det også fuldstændig ligegyldigt, da det hele drejer sig om at møde frem med åbent sind og ikke forvente noget – eller forvent det uventede – kort sagt forsøg at være i nuet og slå lyttelapperne ud. Som du sikkert har læst i tidligere artikler fra de andre RRCAMPs har der ikke været meget af den luksus man kalder søvn invovleret, og det var faktisk noget nær den eneste ting jeg var sikker på til denne RRCAMP – de dejlige senge på Hilton skulle kun bruges i ganske få timer, faktisk lidt synd, men når man er i det læringsforum og er høj af viden, følelser og koffein, er meget lidt søvn helt OK. Kan en soldat i aktiv tjeneste i f.eks. Afghanistan eller kunne en Samurai i en sværdduel der gjaldt livet kigge på uret eller solen og sige – Jeg er træt og det er blevet tid til at jeg skal i seng, ikke uden konsekvenser – livet.

Vi nåede frem til Hilton kl. 12.50 og før omtalte agenda sagde, at vi skulle være der kl. 13.00 og der ville være indtjekning kl. 13.01 så vi var i rigtig god tid, og kunne nå at nyde de brede læderstole i hotellets foyer, mens vi ventede på at Kimu Sensei skulle dukke op. Selvfølgelig havde vi snakket lidt sammen under den fælles køretur fra Søren Renshis bopæl på Amager, hvor der er ca. 35 min. til Malmö, men alligevel var vi det tættere på RRCAMP, så igen blev der gættet på, hvad vi skulle igennem. Lidt over et, dukkede Kimu Snsei op, og gik straks til skranken og begyndte at tjekke os ind og muligvis forhandle med de søde concierger bag desken, i alt fald kunne han storsmilende fortælle os at vi havde fået upgrades på upgrades og alle skulle bo på business floor (16 & 17 etage). Man kan kun bøje sig i støvet og sige tak og respektere den mand og hans forhandlingsteknik, der er en jysk superkræmmer værdig.

Som vanligt blev vi sat sammen i makkerpar, men for at undgå at jeg og min bror – Claus Shisu, skulle dele værelse, blev min makker for denne gang, Kjeld Renshi-dai, så Claus Shishu måtte nøjes med Søren Renshi og ikke hans brors snorken, familiære kommentarer og andet. Hurtigt tog vi elevatoren til 16 etage hvor vi havde 10 min. inden vi skulle mødes i plenum rum på 17 etage, hvor Kimu Sensei, men også Jens Kyoshi havde værelser. Plenum rummet skulle være vores træningsarena de næste omkring 48 timer kun afbrudt af den søvn, der måtte blive os tildelt samt hurtige måltider. Hurtigt blev rummet organiseret med 5 stole, projektor og varmt vand til kaffe og RRCAMP11.2 kunne for alvor gå i gang, man skal blot huske, at fra det øjeblik man møder Kimu Sensei er træningslejren i gang, så den havde allerede været i gang et stykke tid.

Dagens første træningslektion var at få det nye medlem af Shihan-kai – Claus Shisu opdateret på, hvor vi andre var dvs. vores personlighed, stærke og svage sider, hvorfor vi trænede, hvad vi havde gået igennem osv. Så han fik en halv time i enerum med os hver inklusiv mig selv, for selvom vi er brødre havde jeg ikke fortalt min bror alt, da der jo er fortrolighed i Shihan-kai og hvad vi træner på RRCAMPs. Vi følte alle at vi havde fortalt det vigtigste om os selv og Claus Shisu var blevet en hel del klogere på os og RRCAMPs, godt suppleret med den viden han havde fra artikler, som denne, på vores hjemmeside.

Resten af eftermiddagen gik med at Kimu Sensei underholdte med strat 2015(20) og de tanker han havde gjort sig omkring udvikling og nytænkning og det bliver rigtig rigtig spændende de næste mange år, for der er intet som står stille, kun hvis du selv vælger at du vil stå stille. Ofte har man stillet sig selv det spørgsmål, hvordan kan jeg bruge 1000 år gammel krigskunst, som samuraierne brugte på slagmarken og forbinde den med den moderne verden – praktisk, og hvad er nødvendigt for at gøre dette. Det havde Kimu Sensei svaret på og vi andre kunne kun nikke anerkendende og glæder os til i fremtiden at komme i gang med det, og det bliver stort, men det oplever du selv senere 🙂 , jeg glæder mig i alt fald til at blive en del af det. Aftensmaden skulle være hurtig og billig, det er trods alt lokalskolerne og dermed medlemmernes penge, der betaler vores uddannelse og RRCAMP, så derfor er valget faldet på Sverige og den lave kurs på svenske dollars. På forhånd havde Kimu Sensei udset sig Burger King som en mulighed, da en af de lokale Burger Kings fejrede 3 års fødselsdag, så der blev bestilt 6 whopper meals til en pris af 35 SKK pr. stk. inkl. drikkevarer, så det kan ikke gøres billigere og så går det jo stærkt.

Et andet værktøj som også blev brugt på denne dag var ”den varme stol”. Denne øvelse går ud på at en af deltagerne sætter sig i stolen i et givet tidsrum eks. 20 min, hvorefter der bliver ”skudt” løs fra de øvrige deltagere omkring et emne, der vedrører den der sidder i stolen. Denne øvelse kan faktisk betragtes som mental kumite. Emnet kan være alt fra ”Hvorfor bestod du ikke din sidste graduering og årsagen hertil” til at fortælle om dine dybeste følelser. Denne øvelse er fantastisk fordi man bliver nødt til at acceptere mange af de ting der bliver sagt fra træningskammeraterne, og der er ikke tid til at ”forsvare” sig og det vigtigste er egentlig også at fange de andres opfattelse af dig som person og relatere sig til dette. Jeg fik gode input til min seneste tids udvikling og hvor jeg kan sætte ind mentalt for at komme videre, og det var virkelig rart, selvom det var hårdt.

Nu havde vi brugt det meste af dagen på Strat15, men en strategiplan skal bakkes op af lokal skolerne, da det i bund og grund er her fundamentet i form af medlemstilstrømning og økonomi dannes. Så derfor blev aftenens opgave at ligge det næste års skoleplan og satellitskoleplan, for dem der nu skal åbne en sådan. Planen er at opfylde og styre efter de 5 KPI som mange af Jer sikkert har hørt om, hvilket sikre en stabil lokal skole med klare mål og sunde værdier efter Shindenkans værdisæt. Vi har prøvet øvelsen før, men den er altid vigtig at få gennemtænkt og specielt når man er på en koncentreret RRCAMP, hvor du hele tiden er i det optimale læringsforum. At denne opgave så havde et andet formål vender jeg tilbage til senere. Opgaven havde vi frem til kl. 03.00 at løse, hvor vi skulle gå i seng, for lige at hvile øjnene og hvis man var heldig få hele 3,5 times søvn frem til kl. 7.00, hvor vi skulle mødes til den overdådige Hilton morgenmad der var inkluderet i værelsesprisen. Vi fik også at vide at vi i løbet af natten skulle nå 30 minutters motion i fitness centeret på øverste etage, hvor der er adgang alle døgnets 24 timer. Der skal også være plads til hygge så Kimu Sensei havde som sædvanlig medtaget 2 flasker god rødvin, der blev åbnet, så vi kunne dele en flaske på hvert værelse mens vi arbejdede….Normalt drikker jeg ikke rødvin så sent og heller ikke om natten når man skal holde sig vågen, og det er netop de tanker som er den værste fjende, så det handler om at smide dem over højre skulder og bare leve med og tage det som det kommer. Der blev arbejdet intensivt på værelserne og jeg nåede i træningscenteret sammen med Kjeld Renshi-dai kl. ca. 02.00. Jeg var ikke helt færdig med min præsentation kl. 03.00, men vi skulle jo gå i seng, så jeg måtte slippe den og tage kritikken når vi skulle præsenterer efter morgenmaden senere samme morgen efter morgenmaden.

Jeg blev revet ud af min søvn kl. 06.30 hvor jeg havde stillet uret så vi begge kunne nå i bad og være klar til morgenmad. Jeg må indrømme at der havde været lidt spekulationer over det jeg ikke nåede at få med og om præsentationen var god nok inden jeg skulle sove, men jeg formåede alligevel at fjerne fokus og få den sparsomme søvn man nu kunne få, også en øvelse i sig selv. Præcis kl. 07.00 mødtes vi til morgenmad der blev skyllet ned med lidt ekstra espresso. Efter morgenmad var det tid til dagens første lektion, hvor vi mødtes i plenum og kiggede mere på Strat15 men fokus begyndte at blive drejet over mod os og lederudvikling, hvilket var en af formålene med nattens arbejde. Så en af træningslektionerne gik ud på at vi skulle præsenterer vores skoleplaner for de andre og modtage al den kritik de andre kunne finde på, hvor vi så havde mulighed for at modargumentere, en slags verbal kumite dvs. tankegangen skulle være som i kumite – tøver du får du tæsk. Vi havde 20 min. hver i ilden og det var rigeligt, for vi kender hinanden godt og efterhånden kunne man påpege ting i de andres præsentationer, som man selv ikke havde gennemarbejdet. En rigtig god øvelse, der gør en bedre til præsentations teknik, men også gør at man tænker meget over sit ordvalg og argumentation – se det kan bruges også i vores dagligdag – kumite på arbejdspladsen. Så det var meget vigtigt at vi var saglige og skød med skarpt så meget som muligt.

Omkring frokost var vi lige på tidsplanen, så igen skulle vi finde en løsning som gik hurtigt, og overfor Hilton på torvet findes en lille kinesisk grill som har små retter som stegte nudler og diverse dyb stegte ting, men de har også en disk der vender ud mod fortovet hvor man kan få en Chinabox med ris eller stegte nudler og lidt tilbehør oveni til omkring 40 kr. Så her hentede vi 6 madpakker og fik samtidig lidt tiltrængt luft, der kan nemlig hurtigt blive lummert i et hotelværelse med 6 mennesker. Vi gik på værelserne og indtog frokosten mens vi arbejde videre på præsentationen, da vi jo snart skulle præsenterer for Kimu Sensei. Vi fortsatte eftermiddagen i plenum, men nåede aldrig til at skulle præsenterer igen, vi fik dog udstukket en opgave vi havde et par timer til at løse i samarbejde, der omhandlede udfordringer når to vidt forskellige ledelsestyper på højeste plan skal bygge en organsation som Shindenkan og Jokokan er. Inden var det selvfølgelig blevet gennemgået af Kimu Sensei, så vi havde noget at forholde os til. Vi lavede sammen en kortfattet præsentation, som vi medbragte på en netbook, som vi ville præsentere under aftensmaden. Der var bestilt bord kl. 20.00 på TGI-Fridays, som efterhånden er vores stamsted når der skal indtages aftensmad på RRCAMPS, det er god mad og vi får 20% rabat på brobizz, så det kan klart anbefales hvis i tager et smut til Malmö. Vi havde knap åbnet computeren og begyndt at fremvise resultatet forenden af et restaurant bord førend Kimu Sensei lukkede computeren sammen og blev personlig 🙂 Vi fik nogle sammenhænge og konklusioner, men vi begyndte også at komme nærmere ind på os selv, hvilket var optakten til resten af aftenen og næste dags store clue.

Vejen til og fra restauranten var igen et pusterum, hvor vi fik lejlighed enten til at gå i stilhed og filosofere og dagens læring eller snakke indbyrdes om vores privatliv og hvad der røre sig, hvilket jeg brugte især på vejen tilbage efter maden, da man hurtig kan gå og blive lidt træt, og så er det rart at kunne snakke med et fornuftigt menneske 🙂 Tilbage på hotellet var trætheden begyndt at melde sig, men det er der råd for, så Kimu Sensei kørte en power meditation, hvilket er lige så godt eller bedre end søvn og vi havde energi til lytte videre og klar til at løse de næste opgaver, som blev stillet omkring kl. 22.00 som jeg husker det. Opgaven var meget konkret, nemlig at planlægge de næste 5 års kursus/træningskalender (den som er på hjemmesiden) ud fra nogle givne forudsætninger såsom rækkefølge, feriemåneder, helligdage, TG-grupper etc. Denne opgave var en team opgave og skulle løses i samarbejde, og når vi så var færdige kunne vi så arbejde videre med vores skolepræsentationer. Hvis trætheden meldte sig havde vi altid fitness centeret vi kunne benytte os af…stort smil, men vi måtte ikke gå senere i seng end kl. 05.00. Den første opgave fik et lille krydderi, da Kimu Sensei sagde ”Resten af aftenen hedder i noget andet, så i får militære titler det er da bedre end bare at få et nr., ingen har jo lyst til bare at være et nr.” Så vi blev kaldt Oberstløjtnant Jens, Major Søren, kaptajn Kjeld og Martin og sekondløjtnant Claus. Der var selvfølgelig en bagtanke med dette, men som sædvanlig hoppede vi i med begge ben, og fandt først hemmeligheden dagen efter. Vi levede os hurtigt ind i rollerne og det hierarki der jo associeres med hæren om end jeg synes stemningen var lidt løs og vi arbejdede på lige fod. Vi fik lavet en god kursus kalender og var færdige omkring kl. 03.00, hvor der også havde været tid til lidt træning i fitness centeret når øjnene blev for trætte. Men det var en rigtig god samarbejdsøvelse under tidspres og en hvis træthed om natten, hvor opgaverne skulle fordeles, men hvor der samtidig skulle være fælles struktur for ikke at ende med et resultat der slet ikke kunne fungere. Jeg må indrømme at der gik ikke længe før at jeg faldt i søvn efter mit hoved havde ramt puden kl. 5.00 om morgenen.

2 timer senere ringede vækkeuret i mobiltelefonen og det var tid til et hurtigt bad inden vi igen mødtes til morgenmad kl. 7.30, det var jo trods alt søndag, så vi fik en halv time mere 🙂 Vi fik rigtig god tid til at spise morgenmaden, og først en time senere eller deromkring skulle vi mødes i plenum til den sidste lektion. Her skulle vi præsenterer kursuskalenderen og den struktur vi havde fundet frem til, hvilket ikke tog så lang tid, hvorefter jeg forventede vi skulle præsenterer vores skoleplaner, men nej. Her fik vi en lille overraskelse da det viste sig at Kimu Sensei havde hvid manipuleret med os, det er her øvelsen med militærtitler kom ind i billedet, øvelsen med kalenderen var tertiær, det var i virkeligheden vores handlemønster der var det vigtige. Det er svært at forklare her med korte ord, men vi valgte at påtage os roller i et hierarki og dermed fratage os et ansvar og springe i gængse roller i stedet for bare at være et nr., for det vil ingen jo være, så er det sjovere at have en høj titel eller rang – sagde du jantelov 🙂 . Kimu Sensei havde hvid manipuleret med vores underbevidsthed, noget man kan som man lyster som stormester. Men han havde gjort dette i en god mening i et sikkert læringsforum, så vi kan genkende det når og ikke hvis vi møder det ude i virkeligheden, hvor der findes chefer, kollegaer og menesker, der bruger sort manipulation for egen vindings skyld. Vi var alle ret forundret over denne konklusion, som også var en af essenserne for denne RRCAMP. Men det skulle komme endnu tættere på, da vi igen blev præsenteret for den varme stol, efter grundig opvarmning fra Kimu Sensei. Efter 2 døgn er de fleste forsvarsværker nede, og vi fik at vide, at vi skulle gå til den. Det var derfor vi skulle arbejde hele natten med vores præsentation, igen var opgaven det tertiære, og resultatet den mentale tilstand, at vi arbejdede længe og under pres for at blive trætte, det vigtige. Jeg vil ikke komme ind på, hvad vi gennemgik under øvelsen med den varme stol, men det var de dybeste følelser vi hver især kom igennem fra barndom til voksenliv og en tur rundt om ego’et, og følelserne kom også uden på kroppen, men det var befriende at opleve og gav stof til eftertanke og viderebearbejdning i den mentale selvtræning.

Kimu Sensei sluttede af med at konkludere for os på vores individuelle træning. Vi var ved vejs ende og havde 10 min. til at rydde plenum rummet og tjekke ud fra vores værelser, og vi stod i foyeren præcis kl. 12.00 klar til at tage afsked.

Denne RRCAMP har helt sikkert været den bedste ikke på grund af længden og de gode hotelværelser, men fordi jeg er nået meget længere ind i mig selv og lært mig selv at kende på nogle nye områder. Samtidig var jeg glad over at se de andre også kom rigtig langt med sig selv og ikke mindst min kære bror som oven i købet endte med at blive gradueret i foyeren, han studsede lidt over Kimu Sensei kommentar ”Det var en rigtig god lejr du havde Claus, der er bare et problem for den bliver rigtig dyr for dig”….”Du har bestået din 1. dan senior i Yakami Shinsei-ryu, det er aldrig før sket på en RRCAMP – tillykke med det”. Så har man nok ikke noget imod at punge ud med de par tusinde kr. når man får den med på vejen 🙂 . Under denne RRCAMP har jeg også lært at trætheden kan være en ven, for der kommer din sande natur og overlevelsesinstinkt frem. RRCAMPs er noget unikt og jeg tror ikke der findes et bedre ledelses- og selvudviklings forum. Andre steder vil man nok ikke byde sine kursister 5 timers søvn på 55 timer og servere rødvin om natten, men det er jo heller ikke Shindenkan 🙂 , hvor vi stræber efter at kende os selv, selvom vi virkelig er pressede. Jeg ser frem til den næste RRCAMP, som ligger allerede 14 dage efter denne, hvor jeg forhåbentlig når dybere ind i mig selv.

Når du står op en morgen, så prøv at sig til dig selv i spejlet ”I dag er den bedste dag i mit liv”, det har helt sikkert en effekt.