Af Agnes Schwartz, Medlem indtil 2015

Shinden Fight 1 er et kursus, der bygger videre på Task Fighting 3.

Kursets instruktører bestod af Søren Renshi og Martin Renshi-dai.

Kurset skulle/er en fordybelse og gentagelser af TF3.

Der blev brugt tid på teknikker, der virkede rigtig godt og vi prøvede også teknikker, der virkede knap så godt.

Men fælles for teknikkerne var, at din taisabaki øgede dine chancer for at overleve.

Jeg mener virkelig overleve, for med den intensitet og afstand vi trænede med, var der kontant afregning.

Når vi trænede på ”række” og med de fortalte teknikker, kom afregningen konstant i form af øv, øv og øv. Den taisabaki kan da vel ikke vælte alt på gulvet. Jo det kan denL

Når vi fik lov at træne MMA kom afregningen i form af upper cut, brækkede tæer, forvredne fødder, hjernerystelser, knæskaller der gjorde ondt, blodige læber og luft slået ud af maven.

Det var ikke kun pga. taisabakien, men det lærte røg sammen med indstillingen, når man bliver presset. Man handler rent instinktivt og det er jo fint nok, men interresant er det, at man har trænet mellem 5 og 7 år og har lært en del.

Men når man bliver presset slår man over på autopilot.

Det er vel egentlig her at vi skal være rollemodeller, både overfor os selv, men også over for vores konkolleger.

Vi kan jo ikke prædike; brug din T.A.K. & M.I.T.T. & C.T., når det eneste vi har med i MMA, er vores instinkt.

Stoler vi ikke på det lærte?

Skal vi have et separat kursus i korrekt indstilling?

Selvfølgelig stoler vi på det lærte, men vi har så mange handlemønstre, som har virket før.

Vi har kunnet snyde lidt i vores kumite. Ikke for at snyde vores træningsmakker, men det var lettere for en selv.

Og vores træningsmakker slog jo ikke igennem, vel!

Kurset var som kurser altid er i Shindenkan, godt tilrettelagt, med plads til både læring og masser af grin undervejs.

Glæder mig til det bliver udbudt igen, det fortjener en gentagelse.

Som en god bog – den læses også mere end en gang.

Agnes