I rækken af kurser, er vi nu nået til Jo-jutsu kursuspakke 1, og efterhånden kan vi ane kursusstrukturen. Teorien stiller os de essentielle spørgsmål vi skal stille os selv inden et kursus, og vækker os samtidig og gør os optimalt indlæringsparate.

I Shindenkan er der ingenting der er tilfældigt, og vi bygger op struktureret gennem den skolede tilgang. Jo-jutsu passer ind i strukturen, som et samlingspunkt for alle tidligere kurser og undervisning op mod flersporet 1. dan, og som en forberedelse til senere kurser, både hsing-i og iai-jutsu.

Vi fik et wake-up kald i starten af teori kurset, ved at skulle vurdere den ”officielle” version af historien bag Jo-jutsu, hvordan det opstod, etc. Alle officielle versioner ligger et sted mellem 100 % troværdig historie, og 100 % marketing og selviscenesættelse. Kan vi ikke selv danne vores egen mening, ved at undersøge tilgængelige fakta, sætte tingene i perspektiv og vurdere ud fra det, står vi tilbage med den ”viden” vi frit kan hente i omverdenen, nemlig at Coca-Cola er den bedste drik i verden og at historiebøgerne altid fortæller sandheden. Det er ikke det bedste udgangspunkt for en rejse mod selverkendelse og selvværd.

Selvværd er jo fundamentalt forskelligt fra selvtillid. Og alle kan efter en smule træning og en peptalk jonglere med en bo, rappelle ned fra høje bygninger, og bungyjumpe fra sindsyge højder (Tro mig, jeg har selv hoppet ud fra 160 meters højde). Men det betyder ikke man har lært noget om sig selv, eller brudt en indre grænse, eller i dette tilfælde – at man kan lave effektiv teknik med sin jo.

Derfor startede vi igen med ……….. basis J

Der findes jo ikke noget bedre! Som vi husker fra kenjutsu kurset er basis med ken/bokuto meget afslørende, for alle fejl ses tydeligere for enden af sværdet.

Med jo går vi højere op i sværhedsgrad, for joen skal for at kunne generere kraft være forbundet til kroppen hele tiden. Så den mulighed der var i kenjutsu for at lige at ”kompensere” lidt med sin bokuto, håndled, arme eller overkrop, er ikke til stede. Medmindre formålet er at bedrage sig selv og hoppe over hvor gærdet er lavest.

Som sagt er det at træne i Shindenkan efter min mening, en rejse mod selverkendelse og selvværd, og selvfølgelig er der ingen der starter på sådan en rejse for at bedrage sig selv, men alligevel er vi jo alle mennesker, og som sådan kan vi alle lave fejl. Og ved vi det, og erkender det over for os selv, kan vi rette op på det.

Og her er vi ovre ved et af hovedpunkterne: Jo-jutsu er et værktøj der hjælper dig, mig og os alle sammen. Det begrænser vores valgmuligheder, og afslører derigennem hvor vi ikke laver optimal teknik, og hjælper os til at indse det. Det hjælper os til at erkende vores begrænsninger.

Det er faktisk helt fantastisk!

Og det er meget værdifuld viden, for der er ikke mange steder hvor man kan få direkte og ærlig feedback.

Dermed er der en liste over forbedringsmuligheder, der giver mulighed for at gå tilbage i al tidligere indlært basis og teknik, og gennemarbejde og forbedre det, og dermed hæve kvaliteten og hæve barren.

Og nu kan vi hele tiden måle os selv med vores målestok, eller måle-jo for at sikre en konstant forbedring af vores teknik.

Hvad? Om der var en masse kanonlækre, effektive teknikker på kurset? Ja selvfølgelig da – det er der altid, men det var bare ikke det vigtigste 😉