Af Michael Nørgaard, 4.Kyu Yakami Shinsei-ryu, 3.Kyu Kodosoku-kai Gensei-ryu Karate-do

Det var med en vis forventning jeg mødte op fredag aften kl.17 til første del af TF3.

I indbydelsen stod : ….RYUGI (teoretisk) præsentation…videoer….praktisk afprøvning….sportsfrikamp og gadekamp….ingen vægtklasser….en vis kontakt vil/kan forekomme

Det var fortsættelsen af TF1 og TF2, men i en mere realistisk og skolet form!!

TF1 og TF 2 var hver for sig en udfordring, så TF3 kunne jo kun blive endnu mere spændende…..!

Vi startede med Ryugi, den teoretiske del, fremlagt af Søren Renshi og Martin Renshi-dai. Det var tydeligt at de havde brugt energi på at give os den bedste indgangsvinkel til TF3. Og det lykkedes.., de to har en begejstret, men samtidig meget afklaret indgangsvinkel til stoffet.

Vi fik en gennemgang af sportskarate kontra nærkamp, understøtte af videoer, både fra turneringer, og via overvågningsvideoer fra “real life”

Det var tydeligt, ud fra de udbrud der hørtes fra deltagerne, at specielt “real life” videoerne gjorde indtryk.

Gennemgangen af udviklingen af sportsfrikamp over tid, og de efterfølgende gruppediskussioner vedr. denne udvikling, lagde allerede her op til at der var mere end bare “teknik” i dette kursus.

Video fra MMA kampe gjorde indtryk på alle. Her var virkelig tale om kamp til der var en reel vinder!

Her er det ikke nødvendigvis den der er teknisk bedst funderet der vinder, her er det klart den indstilling kæmperne møde med, der er helt afgørende for udfaldet af kampen!!!

Stof til eftertanke…

Det var tid til praktik, og alle var opsatte på at komme i gang.

En grundig gennemgang af nødvendigt sikkerhedsudstyr blev foretaget af Søren Renshi, der ifølge eget udsagn ikke selv havde afprøvet alle typer udstyr J

Alle fik en prøve på hvad det ville sige at blive “ramt”, da først Søren Renshi og derefter Martin Renshi-dai satte et slag ind mod kroppen af hver deltager, naturligvis beskyttet af en sikkerhedsvest. Vi fik derved en fornemmelse af, hvordan vi reagerede, både fysisk og psykisk, på et kraftigt slag. Inden “adrenalinrusen” satte beskyttende ind.

Nu satte Søren Renshi og Martin Renshi-dai scenen ved at demonstrere de øvelser vi skulle igennem.

Hver øvelse blev gennemgået nøje, både i langsom og hurtig version, hvorefter vi skulle træne disse med en makker. Først 20% (TYVE PROCENT), så 40%, 80 % og 100 %

Forskellige angreb, høj/lav enkelt og dobbelt, og forskellige parader, indvendig og udvendig.

For hver øvelse blev præciseret vigtigheden af Tai-sabaki og indstilling (vær 100% til stede).

Når du angriber “KAN DU IKKE UNDGÅ AT RAMME” (eksprestoget kommer!) og når du bliver angrebet “KAN DU IKKE UNDGÅ VÆRE VÆK FRA ANGREBET, ELLER AT PARERE”

Det var ikke bare en enkelt gang vi fik en kraftig formaning om, at vi vist ikke rigtigt havde hørt efter, da vi blev bedt om at være “til stede” og udføre vores angreb, parader og Tai-sabaki som om vi VIRKELIG mente det.

Min oplevelse af vigtigheden af Tai-sabaki blev virkelig sat under tryk, og min dårlige vane med at “gå til siden” når jeg bliver angrebet, blev heldigvis hurtigt opdaget og kommenteret flere gange. Tak for det…

Her har jeg virkelig noget at arbejde med!

Jeg kunne bare ikke flytte mig hurtigt nok, og prøvede fortvivlet at finde årsagen til dette.

Først på anden del opdagede jeg, at jeg kun brugte mit forreste ben til at flytte mig med. Det var en helt anden oplevelse at bruge kraften fra begge ben til Tai-sabaki. Det gav en følelse af en meget mere flydende bevægelse.

På anden del af kurset fortsatte øvelserne, med højere intensitet og endnu større fokus på indstilling.

Denne anden del startede dog anderledes “forfriskende” ved at drage virkeligheden endnu mere ind i kurset.

Udgangspunkterne var de danskere der var taget som gidsler af pirater, og “hvad nu hvis din familie blev overfaldet”

Skulle man hjælpe eller “observere”?

Frit oversat: “Tag en beslutning og tag konsekvensen”… “Vær til stede” … “Indstilling”!!

På anden del blev jeg virkelig udfordret på tilstedeværelse efter en lang uge. Det er så nemt at finde på undskyldninger som “det er fredag aften efter en lang uge” o.s.v.

Jeg synes jeg lykkedes med at “være til stede”, men alt kan blive bedre.

Tak for et rigtigt godt kursus.