Af Christian H. Olsen, Medlem indtil 2022
Fra den dag Kjeld Renshi-dai fortalte at der ville komme et Jo-kursus, og at jeg ville få mulighed for at blive undervist af selveste Kimu Sensei følte jeg mig taknemmelig. Det er ikke hver dag 1 times undervisning er 1000 timers træning værd.
Forberedelsen bestod essentielt set i at vælge den Jo (træ-stav) der skulle følge mig gennem livet. Jeg vidste med det samme jeg så de tætliggende og strømlinede årer i den japanske hvid-eg, at netop denne Jo skulle være et redskab til læring. Kilden til læring var 1000 års kampkunst videregivet i sin essens af Kimu Sensei, og materien der skal formes er mine træningskammerater og mig selv.
Kurset var planlagt til to gange tre timer, henholdsvis den 26. nov. og 10. dec. 2010 kl. 16-19.
Kurset startede med Jo-jutsu teori og en kort historisk gennemgang. Indledningsvis blev vores realitetssans testet. Det siges filosofisk at autonomi (læs: handlefrihed) forudsætter fri logisk tænkning , kritisk (selv)refleksion og selvstændig stillingtagen. Vores evne til at se tingende som de er blev sat på en lille prøve af Kimu Sensei. Langt de fleste af os så ikke skoven for bare træer eller sandheden i historien om Jo’en. Altså i historien om Musubi med Jo mod Mosashi med Katana.
På Jo-kursus 1.1 blev vi gjort fortrolige med Jo’en og lærte de basale udgangs- og kamp-stillinger, fx Sage jo no kamae (stav i jord med kontakt til udside af fod bag lille tås grundled), Ritsu jo no kamae (stav bag ryg), med skift af stav ud for brystben og hjerte med højre hånd over venstre i defensiv eller højre hånd under venstre i offensiv kamae) til Tsune no kamae (stav ved drage-punkt pegende mod modstanders ve øje). Herefter gled vi over i en Yari jo no kamae med højre håndled i højre lyske, og venstre hånd (midt på Jo) i chudan, eller (øverst 1/3 oppe) i jodan, eller (nederst 1/3) i gedan. Derefter lærte vi Ken kotachi jo no kamae med Tekani-arme, både i chu-, jo- og gendan med stød mod jodan (hals), chudan (solar plexus), og gedan (inderside af knæ). Der var således mange fællestræk med sværd-kursus, men naturligvis også andre måder at håndterevandrestaven.
Redskabet var forskelligt, men greb og basis var de samme, bare fra nuværende udgangspunkt.
Vi trænede både stående et skridts handlinger, herunder at gå tilbage i Kokutsu-dachi og frem i Zenkutsu-dachi. Derefter trænende vi Shiho niveau 3 skridt m krydsover, Tre skridts øvelser (Sanbon kihon kumite) Vi trænede krydsspænding, basis, samt kamp teknik og forståelse, vha. TAK-MITT-CT principperne. I tillæg lærte vi to gamle helse øvelser med påvirkning af alle tolv meridianer, nemlig Mai Tai Ori (stav over blære) og Uchiro Tai Ori (stav bag ryg) fra Heiko dachi.
Mellem de to kurser trænede jeg med min Jo, specielt Kokutsu-Zenkutsu dachi skift /opspænding; se eventuelt billeder.
På anden kursus dag (Jo-Jutsu kursus-pakke 1.2) gik undervisningen som vanligt langt hurtigere end på den første kursus dag 14 dage før. Her viste Jens Kyoshi på mesterlig vis en re-cap af de viste teknikker fra første kursus dag (Jo-Jutsu kursus pakke 1.1). Kimu Sensei supplerede med nøgle- og energipunkter, samt gav en åndelig introduktion til den forestående læring, så vi alle fik stor motivation og var åbne og modtagelige for overleveringen af mere end 1000 års Jo lærdom.
På kursus dag to lærte vi ’de vildeste’ kamp stillinger, bl.a. Hasso no kamae liggende på hhv. venstre og højre overarm i oi og gyaku med ’dobbelt’opspænding i hofte via to flydende gennemløb af bevægelse fra Zenkutsu-dachi (med 70-30% vægtfordeling over forreste/bageste ben) over Kokutsu-dachi (30-70%) til ’oprindelig’ smal Zenkutsu dachi (50-50%) dachi indtil frisætning af energi fx med nedadgående parade/slag i Neko-ashi dachi. Sidstnævnte stilling fandt også anvendelse under udførelse af Age-uke Jo teknik med tilbagetræk af forreste fod, der som med et sjippetov griber om forreste ankel og trækker den ind med fodsål glidende over jord af biller og plads til rispapir under hæl til vægtfordeling på (10-90%) , og kunne følges op af fx en Jo-Tsuki (med kraft fra hofte rotation ud gennem de tre stjerne punkter i skulder, over- og underarm) i Kake-dachi, naturligvis med korrekt center og timing.
Inden da trænede vi stående Uchi- og Sotu-uke fra først Yari-og så Ken/Kotachi jo no kamae henholdsvis chudan, gedan og jodan, hvor fokuspunktet for korrekt teknik var at energien ud i Jo-spidsen kommer helt inde fra centeret af os selv. Herefter trænede vi gående ét –og tre skridts teknikker, først uden og så med kon-kullega (makker/ modstander) på henholdsvis 20, 50 og 80%. Under hele kurset trænede vi fra grunden og op på forskellige Taisabaki niveauer, hovedsageligt niveau 1-3; jævnfør pensum-beskrivelse.
Kimu Sensei viste hvor effektiv korrekt basis er, selv i 20% hastighed eller rent faktisk langsommere, hvor Oliver B. fløj tilbage trods simpel Shuto angrebsteknik udført med konstant kontakt indtil kraftoverførsel i slowmotion. Det var et ægte ’James Bond’ trick eller rettere mesterlig (læs:Inka) viden, kunnen og udførelse af korrekt basis teknik.
En af hemmelighederne var (udover korrekt TAK-MITT-CT) kraftoverførsel i et meget lille kontaktpunkt, deraf stor effekt trods teknik udført meget langsomt. Som Kimu Sensei sagde, er det ikke raket-videnskab. Om det så er enkelt, er et andet spørgsmål. Jeg forestiller mig at nogle af forudsætningerne for a kunne udføre en sådan teknik er at være i fuldstændig balance, kende sig selv og den anden, og så udføre sin basis helt korrekt iht ovenstående principper.
’Alt er let for den som kan det’, sagde min gamle matematik-lærer hr. Bramsgård med et undefundigt smil. Jeg tør næsten ikke tænke på effekten af en sådan teknik med 100% afklaring og kraft udført på rigtig tid og sted; (læs: som forsvar for at overleve i situation på liv eller død.)
Til slut blev vi undervist i håndtering af stav med skift fra højre til ve side, i vendinger med stav over hovedet (Oku-Jo dan no Kamai), i Sasakakura Jo-no Kamai og i udførelsen af oprindelig samurai helse- og ki øvelser, herunder repetion af de to øvelser fra første kursusdag (nu med vejrtræknings-insktruktion og trekants-forklaring: Kata guru(t/s)ogami (stav bag skulder og nakke-åg) med sidevers rotation af overkrop i forhold til hofte under konstant fremadpegende navle eller Tanten fra Heiko-dachi, dernæst Shitsugan (Øjne-på-knæ-øvelse) stav bag lænderyg/’korshaleben’;-) med bøjede arme og hænder som holdende en badebold foretagende sidevers rotation fra Sankaku dachi (kort trekants-benstilling), og Shito ake og Hitotsu(gedan) uke (Ki I-ai – Ai-i -øvelse) fra Kiba-dachi på tæer i balance med løft af stav til over nøgleben med medial-siden af håndled og sænkning af Jo-stav i vandret til over blære med ulnarsiden af håndled.
Efter timers fuld koncentration med træthed i krop og tyngde-fornemmelse i hovedet, følte jeg mig efter udførelsen af helse-øvelser let i hovedet og frisk i kroppen, og klar til hvad det end måtte være.
Under X-mas lejren 2010 viste Kimu Sensei sit storsind og forærede essensen af Jo-Jutsu kursus pakke 1 på et sølvfad til Brun- og Sortbælterne i løbet af godt og vel en times undervisning. Alle der gerne ville være en succes, og havde drømmen om at være James Bond, Charlie’s Angels, Robin Hood og Lille John, eller ’bare’ sin egen super-helt, spidsede ører og efterlignede efter bedste evne demonstrationerne. Kimu Sensei fortalte, at han havde udviklet sig ved at gøre det hans læremestre viste ham og helst endnu bedre for at ære dem og den videreformidlede lærdom. Det ønsker han også vi vil gøre. I de øjeblikke jeg formåede at slippe mine egne begrænsede overbevisninger, følte jeg, jeg tog syv-mile skridt i udviklingen af min basis. Indimellem var det vist nærmere syv-millimeter (frem- og tilbage) skridt, men hvo intet vover intet vinder, og hvor der er vilje er der vej.
Og som Kimu Sensei sagde: ’Brug Yakami- og nu Jo-træningen som et redskab i jeres liv’. Og noget i retning af: ’Her kan I frit prøve jer selv og jeres grænser af i et såkaldt Shindenkan frirum (uden tidligere tiders risiko for fatale konsekvenser). Her kan I lære af egne og andres erfaringer og tag dem med over og brug dem i jeres liv til jeres og andres bedste.
どうもありがとうございます(Mange tak) for et godt Jo-jutsu-kursus til Kimu Sensei og Jens Kyoshi. For mig handler det (endnu engang) om lade det være enkelt for mig selv og andre, erkende at den dybe tallerken er opfundet, have tillid til at andre vil mig det godt, med taknemmelighed tage imod de gaver der gives mig og mine, udvise respekt ved at tage ansvar for de evner og muligheder der er mig givet og udvise gavmildhed ved at give videre af mit overskud. Kort og godt være et godt forbillede igennem at sige som jeg gør og gøre som jeg siger. Det var faktisk den egentlige grund til jeg startede med at træne i Jokokan Frederiksberg for ca. 6 år siden. Når det lykkes konstant, tror jeg, jeg er den helt, jeg inderst inde rigtig gerne vil være. Og mon ikke der så dukker andre udfordringer op i takt med jeg lærer mig selv og andre bedre at kende, så det kan jeg vist med fordel træne på resten af livet – i og udenfor Shindenkan. |
