Endnu en tidlig fredag eftermiddag; endnu en tur med bro og tunnel til Sveriges perle, Malmø….

Denne gang med klar viden om hvad der skete for kun 3 uger siden, hvor RRCamp10.1 løb af stablen. RRCamp10.1 var blevet efterfulgt af en hvirvelvind af aktivitet, hvor den nyfundne viden og erkendelse, skulle omsættes til planer og handling. Vi havde alle ligget vandret siden da, og nået ufattelige mængder. Kimu Sensei indbød os kort tid efter til RRCamp 10.2, fordi som han skrev – vi havde stærkt brug for lejren for effektivt at kunne implementere vores planer.

Så vi var helt på det rene med hvad vi gik ind til denne gang. Vi vidste at vi skulle være veltrænede, fokuserede, motiverede samt ærlige, effektive og målrettede. Vi vidste også at det ikke rigtigt kunne betale sig at pakke nattøj, idet det nok var det vi fik mindst brug for. Og vi var velforberedte og rettidige, holdt jordforbindelsen, og var rolige og fattede, og parat til at gøre vores 100% bedste.

Alle hjul i maskineriet kørte som smurt, og de praktiske ting blev ordnet effektivt og uden tøven, så snart stod vi igen foran udvalget af løbe/cykle/ro- og fitnessmaskiner, klar til handling. Udsigten fra øverste etage var hæmmet af, at det nu definitivt var ved at være efterårsvejr, men det var egentligt helt ok, for kravene var blevet skruet op, og der var ikke meget plads til uvedkommende forstyrrelser. Der var mindre snak, og mere sved, og igen gik vi direkte fra vores første øvelse over i maskinerne for yderligere at indarbejde den optimale fitness crosstræning målrettet mod kampsport og kampkunst.

Vi tog et lynbad og gik direkte i mødelokalet, for at komme til sagen. Grundreglerne var ikke ændret! Lejren var én lang test, og testen sluttede først i det øjeblik vi dumpede, eller fik at vide at vi bestod!

Og da vi blev spurgt til hovedkonklusionen fra RRCamp10.1 var vi hurtige med det korrekte svar……..

Og her røg kæden så af! Helt og uigenkaldeligt! For det rigtige svar var ikke rigtigt mere – der manglede noget. Rejsen fra kampsport mod kampkunst kan ikke lade sig gøre med standardløsninger – selv ikke med de bedste standardløsninger. Der skal tilpasses, tilrettes og customizes, så vi finder vores egen individuelle løsning, vores eget personlige svar. Og selv om vi havde arbejdet nok så intenst og effektivt med løsningerne fra RRCamp10.1 var det uden nytte hvis vi ikke havde gjort dem til vores egne, hvis vi ikke havde gennemarbejdet dem, og pillet dem fra hinanden og sat dem sammen igen med ny viden om hvorfor og hvordan de fungerede.

Kort sagt var det en kold dukkert! Meeen, det gode ved kolde dukkerter er at man er meget vågen og klar i hovedet efter sådan en.

Og så gik vi ellers videre i det nyt højere gear, med erkendelserne om at vi er nødt til at omforme gruppeerkendelser til personlige erkendelser, gruppeløsninger til personlige løsninger og gruppeskabeloner til personlige skabeloner. Ellers har vi spildt vores tid og ressourcer!

Vi gennemarbejdede vores resultater og konklusioner fra RRCamp10.1, og fik dem opgraderet til version (RRCamp)10.2. Der blev igen bygget målrettede øvelser på, hvor niveau og kvalitet på løsningerne igen bare skulle være i top. Vi fik opgaver mulighed i at afklare vores roller, og opgaver, og opbygge fælles styrke, gemme, effektiv udnyttelse af vores fælles ressourcer. En test var der naturligvis også plads til.

Kort sagt, dykkede vi ind i tunnelen af koncentration, igen og kom først ud igen den efterfølgende eftermiddag i støvregnen på pladsen udenfor hotellet, inden vi igen kørte tilbage over broen til Danmark. Som sidst var opgaven – Tanke til ord til handling.

Ved afslutningen af RRCamp10.1, havde jeg ikke forventet at niveau og intensitet sådan lige kunne skrues op, men jeg skal love for at vi i RRCamp10.2 kom op på den store høje klinge.

Note til mig selv: Forvent intet, men vær forberedt på alt!