Det var blevet fredag d. 10. september 2010 og tid til den anden Shindenkan RR Camp – RR Camp står for Ryugi/Ryuha Camp for chefinstruktører by invitation. Som sædvanlig skulle jeg hente Kimu Sensei kl. 11.00 og som altid var han glad og i godt humør og sagde til mig: ”Jeg er sulten og hvis vi er hurtige kan vi godt nå at spise frokost”…

Scenen:
Man kan spørge sig selv hvorfor afholdelsen af RR Camp 10.2 skulle ske kun 14 dage efter RR Camp 10.1? Tja svaret er kort at det var blevet en nødvendighed fordi Chefinstruktør teamet ikke havde holdt det høje gear som vi havde aftalt indbyrdes og med Kimu Sensei på RR Camp 10.1!

Vi havde udelukkende fokuseret lokalt – Hmm..

Fysisktræning 1
På denne træningslejer startede vi med et fysisk træningspas og vi mødte frem omklædt til træning og lige som sidste gang talte Kimu Sensei med os en af gangen. Jeg tænkte med det samme på at jeg ville blive sat på cyklen igen og at det ville blive rigtig hårdt.

Turen kom da også til mig: ”Nåh” sagde Kimu Sensei.”Hvad var det du gjorde sidste gang”! ”Jeg cyklede” svarede jeg, velvidende at der nu ville komme noget der ville presse mig. ”I dag skal du løbe i 25 minutter og du skal have et gennemsnit på 12,5 km i timen”

Her efter forsatte vi igennem 6 maskiner hvor vi skulle køre alle øvelserne i frekvens på 2 sekunder ud og 4 sekunder tilbage – det var en rigtig god gang syre træning.

Så var scenen sat!

Recap
Herefter mødtes vi i plenum og vi var alle forventningsfulde da Kimu Sensei gennemgik en recap på RR Camp 10.1. Herefter kom det første dilemma, vi blev stillet over for spørgsmålet:

Der havde været 2 episoder mellem RR Camp 10.1 og 10.2, hvor jeg som chefinstruktør var blevet udfordret til at tage lederskab – altså udover det lokale!

Hvad var hovedkonklusionen på RR Camp 10.1?
Hvor meget har DU individuelt taget hovedkonklusionen ind?
Al forandring starter med DIG selv, så hvis ikke DU tager hovedkonklusionen ind fra den ene Camp til den anden – er der INGEN udvikling! – heller ikke lederudvikling.

Indvendig recap.

Efter denne start var det på tide at tage hovedkonklusionen frem igen, hvordan var det lige gået med mine illusioner, med min implementering af vores motto: ”tanke, ord og handling”. Jeg må ærligt tilstå at jeg ikke havde taget hovedkonklusionen ind – individuelt – det vil sige kort og godt:

Selvom Jeg havde arbejdet meget med Lederudvikling havde jeg faktisk glemt et vigtigt step – det at være leder af mig selv.

Kort sagt jeg havde deltaget i en gruppe med erkendelse omkring vores rolle som modtager og giver og erkendt at der var flere ting jeg kunne gøre, men jeg havde ikke taget det rigtigt ind – individuelt – altså i mig selv.

Det viste at – når jeg er med mig selv, glemmer jeg delen med de andre og når jeg er med de andre glemmer jeg delen med mig selv – det vil sige glemt helheden.

Det var sgu for dårligt for det var det RR Camp 10.1 havde drejet sig om

Jeg havde IKKE været ydmyg nok!

Ydmyghed – er det macho?
Ydmyghed – hvad fan… skal vi med det? Det er da Karate vi træner – Er det ikke? Der er her vi skal lære at forsvare os over for en modstander. Ydmyghed kan man da ikke forsvarer sig med!

Der er ikke meget macho over ydmyghed eller er der…

Hvis der med ydmyghed forstås underdanighed, så er det ikke er macho, eller hvis der med ydmyghed forstås ansvarsfralæggelse, så er det heller ikke macho.

Men hvis der med ydmyghed forstås at jeg kender mig selv og forstår at der er noget der er større end mig selv. Og hvis der med ydmyghed forstås at fordi jeg har evnen og kompetencen, har jeg også en forpligtelse til at udfylde min rolle i Honbu-dojo’s strategiplan.

En rolle der drejer sig om lederudvikling på såvel lokalt, som i forbund og honbu som i mig selv. så hvis der med ydmyghed forstås at jeg udfylder denne rolle – Så er det egentlig ok macho.

For dette drejer sig jo om at tænke, tale og være i helheder, ikke at være adskilt fra mig selv eller andre eller omverdenen – alle ting er nu og jeg kan gøre én forskel.

Hm.. så hvad venter jeg på?

RR Camp 10.2
RR Camp 10.2 var en hård lejr, hvor Jeg blev udfordret – på den gode måde og jeg måtte anstrenge mig (eller mit intellekt), for at fastholde så meget jeg kunne.

Efter denne RR Camp har jeg en begyndende forståelse af omfanget af Honbus strategiplan 2010-2015 og hvor vigtig den er for Shindenkan’s fremtid.