Af Claus Hansen, Medlem indtil 2017
Denne grad har været et stykke tid undervejs for mig, der har været en del udfordringer og den har kostet blod, sved og tårer. Ok måske ikke mit blod og mine tårer men i hvert fald en del sved og hårdt arbejde samt en del blå mærker, 3 hud afskrabninger og 1 trælår.
Jeg startede egentlig med forberedelserne allerede efter 2. kyu gradueringen. Og på en måde var 1 kyu graduering hårdere end de andre og alligevel var den ikke så hård som jeg havde forestillet mig. Jeg har spekuleret en del over det bagefter, hvad var det egentlig der gjorde at jeg følte mig mere oven på til denne graduering end de foregående, til trods for jeg er blevet ældre og at den faktisk var en del mere krævende end f.eks. 3. kyu.
Selvfølgelig spiller det ind at jeg havde lang forberedelses tid og at jeg havde sat mig nogle opnåelige mål for fysikken. Det at jeg lyttede mere til andres kritik og gode råd, havde sikkert også en del af æren. Jeg skylder mine trænings kammerater og instruktører stor tak, da de forsøgte at få det bedste frem i mig, om det lykkedes vil jeg lade dem om at vurderer, deres råd og sparring har i hvert fald hjulpet mig igennem.
Den lange forberedelses tid gjorde at jeg kunne komme i god form til at klare de fysiske krav. Selvom jeg var på toppen ca. 3 måneder tidligere og formen faldt en smule hen mod gradueringen. Jeg havde dog stadig ingen problemer med at klarer hverken cirklerne eller den efterfølgende løbe test. Faktisk havde jeg masser af overskud til Coopers testen, hvilket overraskede mig noget. Om det var endorfiner eller jeg bare var i god form, har jeg ikke kunnet finde ud af. Jeg havde dog en udfordring, hvilket var løbe båndet, da det ikke kunne kører helt så hurtigt som jeg kunne løbe (red. 16 km/t). Det skal siges til dets forsvar at det var af ældre dato, men det er stadig skidt når man har sat sig for at give sig 100% og det så er mekanikken som sætter grænsen.
Det positive er dog at det fysiske overskud kom til god gavn senere, da jeg til dels kunne holde hovedet nogenlunde klart, selvom jeg var kørt ned til sokkerne.
Men tiden gjorde også at jeg kunne reflekterer mere over de uafklarede ting som jeg gik rundt og gemte på. Jeg tror det var det, at jeg var afklaret omkring mange af mine små og store problemer, der hjalp mig når jeg var virkelig presset, som under kumite testen og amok testen.
Nu kom det jo ikke bare fra den ene dag til den næste. Der skulle lige sluges et par kameler for at komme der til. Jeg er for eksempel rigtig dårlig til at lytte. Noget jeg løbende arbejder med. Men når man først har erkendt at ikke alle råd man får er givet med onde eller skjult hensigter, bliver mange ting egentlig nemmere, man skal bare huske de råd man fik og blive ved med at arbejde med sig selv.
Det hjalp også at jeg fik læst mere i pensum. Der står faktisk mange gode ting i det pensum. Mange af dem har taget mig nogen tid at forstå, det indrømmer jeg gerne og at der stadig er noget jeg ikke forstår. Men det var stadig lærerig læsning.
Det sjove var dog at selvom dette var 4 gang jeg var oppe (jeg blev syg første gang jeg var oppe til 2. Kyu graduering) var jeg underligt nok stadig nervøs til pensum testen Jeg var dog ikke den eneste. Men så var det godt at Kimu Sensei hurtigt fik fjernet den nervøsitet.
Ryugi testen gik ikke helt så godt som jeg havde ønsket den ville. Det gik noget bedre til Kumite testen, selvom jeg havde vanskelligt ved at huske kampene, hvem jeg kæmpede imod og hvor mange kampe der var, da det hele var overstået.
Det underlige var at uanset hvem jeg kæmpede imod var jeg ikke nervøs eller ”bange”. Og jeg husker da på et tidspunkt på skift at have stået foran både en 4. dan og en 6. dan. Om det skyldes den skolet til gang til kamp, træthed eller adrenalin, har jeg ikke kunne blive klog på. Men det var en fed fornemmelse bagefter. Desuden lærte det mig en masse, da jeg begik en del fejl. Det var en underlig og opløftende oplevelse at prøve kumite på den måde. Men det bedste råd jeg kan give andre, der skal igennem det er de samme som jeg fik. ”nyd” det, vær afklaret og pas på jer selv.
Claus
