Det er lørdag d. 21 marts og klokken er 23:10. Jeg ligger i min seng og laver små ukontrollable spjæt med arme og ben. Der er ikke noget system i bevægelserne, men stod man inde i mit hoved vil man kunne se at jeg er i gang med kata Chi-I. Jeg er i grænselandet mellem at være vågen og sovende, der hvor hjernen begynder at drømme men stadig ikke helt har sluppet kontrollen med kroppen. Det er kun 11 timer siden jeg var oppe til graduering til graden 2. kyu Yakami Shinsei-ryu, men min underbevidsthed syntes åbenbart ikke at det er helt slut endnu.

Der har været så mange oplevelser og så meget læring i løbet af den sidste uge, at jeg ikke rigtigt ved hvordan jeg skal beskrive det her. Men “overvældende-intenst-og-udmattende” er nok det ord der sammenfatter min seneste graduering bedst.

Søndag d. 14 marts, 2010 – én uge før forårslejren
Kl. 14.00: Jeg sidder på min cykel på vej hjem fra Nautilus i Ballerup. Med i bagagen har jeg en bestået fysisk stop prøve og lidt til. For efter at testen var overstået valgte jeg at tage en ekstra bronzecirkel for at afprøve min form. Det gik fint og jeg kan nu mærke selvtilliden vokse lidt i min mave. Jeg er i god form.

Fredag d. 19 marts – dagen før forårslejren
Kl. 19:12: En instruktør står bag mig og råber “Kom så – 100%”. Agnes og jeg gir den begge to alt hvad vi har mens vi udveksler angreb frem og tilbage over gulvet i sanbon kumite med basis parader. Mit hoved koger, jeg hiver efter vejret, Agnes angriber, råber kiai, jeg angriber, råber kiai, pludseligt rammer et slag Agnes på siden af hovedet. Agnes tager sig til ansigtet, hun har fået et flænge i øjenbrynet og blodet løber ned ad kinden og hænderne. Fuld af bekymring for Agnes og ærgrelse over ikke at have haft fuld kontrol over situationen, kan jeg ikke gøre andet end at se til mens Jens Kyoshi tager Agnes med ud af dojo’en. En instruktør overtager hendes plads og der er ikke plads til at tænke mere over det.

Kl. 19:47: Vi er i gang med pensumtesten og Kimu Sensei står og bladrer i pensumet. De spørgsmål Kimu Sensei stiller er simple og indlysende… “Hvad betyder Shindenkan?”. Mit hoved koger igen men jeg er enten ikke hurtig nok til at svare eller ikke godt nok forberedt. Midt i at jeg er i gang med at svare på et spørgsmål kigger Kimu Sensei væk hvilket får mig til at gå i stå.

Kl. 20:05: Frikampstesten er på sit højeste og jeg kæmper mod Søren Renshi-dai. Søren Renshi-dai har trængt mig og i et hjørne og han kontrollerer situationen fuldstændigt. Jeg har haft tre andre modstandere før Søren Renshi-dai og jeg er træt, men jeg giver den alt hvad jeg har indenfor rammerne der udstukket for testen: 100% intensitet med slag i chudan området.

Kl. 20:25: Frikampstesten er overstået og jeg sidder sammen med Søren Renshi-dai og de andre graduanter. Vi venter på at det bliver vores tur til at komme ind til Kimu Sensei og få resultatet at dagens tre stopprøver. Agnes er lige kommet ud derindefra. Hun har gennemført med et godt resultat og virker lettet og glad. Søren Renshi-dai fortæller at de er nogle stykker, der skal tidligt op næste morgen for at sætte podiet op morgendagens træningslejr. Jeg tilbyder at hjælpe da jeg bor 500 meter fra hallen.

Kl. 23:05: Jeg ligger i min seng efter at have kørt børnenes tøj ned til deres mor. Jeg har også vasket min gi og kan nu høre den lave rullefald mod siderne af tromlen i tørretumbleren. Jeg dumpede pensumtesten. Men Kimu Sensei har givet mig og et par andre mulighed for at re-examinere dagen efter inden forårslejren starter. Jeg har forsøgt at vurdere hvad jeg manglede og har derefter læst ½ time. Men til sidst måtte jeg erkende at jeg var for træt og at det var klogere at gå i seng.

Lørdag d. 20 marts – Shindenkan forårlejr 2010
Kl. 9:10: Forårslejren er skudt i gang. Jeg har været oppe kl. 6:30 for at læse til pensum testen der startede kl. 8:20. Jeg bestod. Men undervejs har jeg måttet svigte mit løfte til Søren Renshi-dai om at hjælpe med at sætte podiet op. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke bare aftenen før fik sagt ligeud, at jeg var dumpet og derfor blev nød til at prioritere at læse pensum op igen. Jeg var ikke ”på” da det gjaldt. Prisen er at jeg nu er flov over ikke har levet op til at være en god rollemodel.

Kl. 10:45: Søren Renshi-dai underviser os i anvendelse af serierne i pinan kata’erne – bunkai. Undervisningen er koncentreret og der er mange aha oplevelser i forståelsen af kata’erne. Men jeg kan mærke at jeg er ved at være mentalt udmattet, mine benmuskler er ømme og vablerne under mine fødder brænder. Det føles som om jeg er limet til gulvet.

Kl. 13:30: Jeg er helt udmattet, sveden hagler af mig, jeg hiver efter vejret og har en smag af metal i munden. En lettelse breder sig fra mine tanker og ud i kroppen. Jeg er færdig med den sidste stopprøve, som er en test af min udholdenhed og vilje til at gennemføre. Jeg ved ikke hvor længe testen har varet, jeg har bare fokuseret på at blive ved med at slå på puden foran mig, det bedste jeg overhovedet kunne. I dette sekund er jeg ligeglad med udfaldet af testen. Det er overstået – for denne gang.

Læring
Jeg bestod og fik graden 2. kyu i Yakami Shinsei-ryu. Der har været rigtigt meget læring for mig i dette gradueringsforløb. Jeg er blevet mindet om at grundig forberedelse er essentiel. Eller med nogle andre ord, prioriter din tid, erkend dine stærke og svage sider, træn dem og sørg for at hvile ud. En anden vigtig påmindelse for mig har været, at man skal blive i nuet og være nærværende selv når man bliver presset til det yderste. Søg ikke bekræftelse i andre men stol på dig selv og din kunnen. Og sidst men ikke mindst, vær ”på” og hold hvad du lover. Det er alt sammen noget jeg gerne vil blive bedre til.

Til sidst vil jeg runde af med at bemærke, at hele gradueringen og forårslejren som sædvanlig er foregået i en professionel og koncentreret men også tryg og venlig atmosfære. Tilbage er bare at håbe på, at mit hoved i aften vil acceptere at gradueringen er slut og give mig en god nats søvn uden for mange pludselige spjæt. Man skal være 100% vågen når man går til graduering.