Et trin mere op af stigen – 2.kyu.

Af Henrik Jørgensen, Medlem indtil 2015

Det er lørdag aften d. 20 marts 2010, jeg sidder og prøver at slappe af. Det er dog ikke lige helt muligt endnu, de sidste dages oplevelser sidder som små eksplosioner inde i min hjerne.  Udover en del blå mærker på arme og ben, samt en øm ryg så har jeg også fået et par store blødende vabler på mine fødder som kræver en kærlig hånd. (Dem skal jeg nok få glæde af i det næste stykke tid)

For blot få timer siden var jeg blevet presset til det yderste af min psykiske og fysiske formåen, ved at skulle slå og sparke løs på en pude der som en (rød klud) blev viftet foran mig i et endeløst tidsrum.

Det var klimaksen af en lang række prøvelser som jeg var blevet sat på i den sidst uges tid.

Nå! men jeg må vel hellere begynde med begyndelsen……

Jeg træner på hold 1 i Jokokan Ballerup karate klub mandag og onsdag, derudover så er jeg hjælpeinstruktør på Hold 3 sammen med Pia Bruun.

I Januar måned informeret Jens kyoshi mig om at han ville indstille mig til 2. Kyu,  med graduering til forårslejren. Så jeg havde ca. 2 måneder til at komme i den rigtig mentale og fysiske form, og da min grundform er rimelig i orden skulle jeg hovedsalig fokusere på den mentale og tekniske træning.

Da jeg havde fået fortalt at der var blevet strammet op på de teoretiske krav (Ryugi).  Jan og Christian som var oppe til 3. Kyu på vinterlejeren, måtte læse en ekstra omgang i deres pensum.

Vi var i team gruppe 3 og 4, 10 stk. fra Jokokan Ballerup som var blevet indstillet til graduering, vi aftalte ret hurtigt at mødes hver anden fredag for at komme i den rigtige form, både mht. ryugi og ryuha.                    Så den første fredag vi skulle mødes, samles vi og fremlage div. Ønsker til pensum som vi gerne ville træne. Det blev aftalt at vi tog hele pensummet fra starten, for at, på den måde at finde de steder hvor vi havde div. Mangler/helligdage i eget pensum. Derefter satte vi os med vores pensum bøger og skiftede til at stille hinanden div. Mulige og umulige pensumrelateret spørgsmål, på den måde prøvede vi også at føle presset. Det nåede at blive til 3 gange vi mødtes inden vi skulle op til den fysiske test. Det var også aftalt at alle forberedte sig til møderne, da vi alle skulle levere og ikke kun modtage.

Derudover så brugte jeg mellem 4 til 6 timer om ugen til teknisk pensum og fysisk træning. Ca. 4 uger før testen begyndte jeg at løbetræne, da det var meget glat og næsten umuligt at få løbet pga. den megen sne.

Den første stop test er den fysiske test, som skulle have fundet sted i Gladsaxe, på Søren Hansens arbejde, torsdag d. 11-3-2010, men pga. hærværk i træningskælderen var det blevet umuligt for Søren at låne lokalerne. Så derfor skulle testen forgå hos Nautilus i Ballerup søndag d. 14-3-2010. Da vi var 12 der skulle testes, blev vi opdelt i 4 hold med Bertrand, Søren og jeg selv på hold 1. Jeg mødte op ved Nautilus 30 min. Før testen skulle starte, så jeg lige kunne nå at falde til ro og få varmet kroppen op, jeg havde også et hold i lænden som jeg skulle passe lidt på. De 3 cirkler gennemførte jeg på 7½ min. Derefter fik jeg 8 min. Til at få pulsen ned, så jeg var klar til de næste 12 min. På løbebåndet, løb jeg 2,7 km uden div. problemer.

Næste gang vi skulle testes, var fredag d. 19-3-2010 til den STORE pensum test, som faktisk er 3 stop test der også skal gennemføres og bestås. Vi var 11 indstillede tilbage af 17, som mødte op i Ny Måløvhal, hvor vi varmede op og forberedte om på hver sin måde, humøret var højt og stemningen god, ca. 10min. før vi skulle ind, kom Kimu Sensei  og fortalte at det var nu det gjaldt, og at det var den sværeste del af gradueringen der skulle til at starte. Men han sagde også at, vi kun var kommet til testen fordi vores chefinstruktører havde vurderet os gode nok til at gennemføre og bestå testen, så vi skulle bare lige vise at de vurderede rigtigt. På tidsplanen stod der at vi skulle starte kl. 18.00, men kl. 1815 var der stadigvæk ikke blevet kaldt ind, uroen begyndte at brede sig i gruppen, var det et led i den plan der skulle stresse os eller var sortbælterne bare lidt forsinket med deres test. Det fik vi aldrig at vide. Omkring kl. 18.20 blev vi vinket ind i barfods salen, hvor Kimu Sensei, Jens Kyoshi, Søren, Keld og Martin Renshi-dai stod og tog imod os. Vi blev stillet op på en række, fik en kort info. Om hvad der blev forventet af os i de næste 3 timer, bare lige hvis vi skulle have glemt det. Så startede pensumtesten, kata, shiho og tai-sabaki, i et væk. Fokus på rene teknikker, dybe stillinger samt flow, der var ikke megen tid til at tænke, kun handle. Jeg var ikke kommet mig rigtigt over min forkølelse og mit hold i ryggen, så jeg blev en del forpustet og begyndte relativt tidligt at føle mig træt. Det var ikke godt. Heldigvis blev der tid til en lille drikke pause. Bagefter fortsatte testen med at udføre Unsoku 1 og 2 i et roligt og meget kontrolleret tempo med forskellige teknikker, for derefter at udføre dem hurtigt og korrekt. Til sidst blev vi sat over for en makker og så skulle der testes i kumite, der blev gået til vaflerne og  ikke givet ved døren, så et par blå mærker blev det hurtigt til. (vi var tændte)

Derefter skulle vi vente uden for til 2 del af testen,  for derefter at blive kaldt ind i kyu grupper for at blive testet i Ryugi til pensum. Vi var 4 til 2 kyu pensum der blev stillet op på række for derefter at blive stillet korte og præcise spørgsmål, så var det bare at have læst det rigtige. Det var lige på og hårdt, der var en` chance til at svare rigtigt ellers gik spørgsmålet til sidemanden.

Efter denne relative korte seance blev vi alle samlet i dojoen, her skulle vi så tage tandbeskyttere og handsker på, klar til 3 del af testen Task fighting. Søren og keld Renshi-dai  demonstrere hvordan vi skulle gøre, vi startede med 50 % så til 80% og til slut 100 % stadigvæk efter Task fightink principperne, afstand og lige med let kontakt. Derefter kom der så noget der hedder niveau 3 som er fuld kontakt her var der også 50 – 80 og så 100 % det var en meget speciel oplevelse, for her fik man virkelig testede ens teknikker og om de virkelig var til noget. I kampens hede fik jeg desværre revet et par vabler op på mine fødder, Kimu sensei kiggede på min fod og bad mig om at tage en lille pause mens de andre kæmpede videre. Efter en kort pause blev jeg sat i ind i kamp med Martin Renshi-dai så jeg lige kunne få det hele med. Og hos Martin Renshi-dai fik man igen som man leverede.

Sådan…… så var der gået 3½ time. Tiden render hurtigt når man har det sjovt. Vi blev igen sendt ud i gangen for at afvente dommen fra Kimu Sensei, min fod var en være omgang møg, men der var en rar fornemmelse i kroppen, som jeg kunne mærke 100 %

Vi blev derefter kaldt ind enkeltvis. Jeg var ved godt mod, selv om at jeg ikke var helt på toppen så var jeg rimelig godt tilfreds med min indsats. Det var Kimu Sensei også, så 4 ud af 5 test klaret.

Inden jeg fik lov til at gå hjem, skulle jeg lige vaske det værste blod af gulvet, så salen var klar til den store dag i morgen. Da jeg kom hjem kl. 22.00 skulle der lige ordnes et par fødder før det blev tid til at sove.

Lørdag d. 20 marts startede forårslejren kl. 8.30 så det var bare med at prøve at blive frisk i en fart, kroppen var dog en smule genstridig og der skulle en ordentlig stærk kop kaffe til før jeg følte mig bare en smule klar til 6 timers karate. Den første ½ time var en værre omgang piv og klynk. Selv om at jeg havde renset og forbundet min fod med div. Bind og plaster. Så var det som at have en sten i skoen. Men efter opvarmning og lidt Bunkai forsvandt den værste smerte. Den første del af lejeren gennemgik vi enkelte Kataer samt fordele og ulemper af div. teknikker i bunkai, relaterede til kataerne. Her var det en del detaljer der blev finpudset så teknikkerne fik en mere realistisk effekt. En teknik behøver ikke kun at blive brugt på en´ måde den kan udmærket godt have flere mulige funktioner (ud af boksen)

Så blev der tid til en velfortjent pause, imens der blev gennemført graduering fra 10 til 4 kyu.

Derefter blev alle indstillede blå og brunbælter kaldt ud på gulvet, så var det NU vi skulle vise at vi ville og mente det. Alle Kataer fra Ten-i og op, til pensum relaterede Kataer blev gennemført i bedste stil. Da alle havde præsterede deres Kataer blev det tid til den sidste test. Jeg skulle ind til pude kampen (udholdelse testen) sammen med resten af 2 kyu aspiranterne 4 stk. i alt kroppen var nok en smule brugt, men sindet og fokus var 100 % klar. Først hånd teknikker, så fod og ben, derefter hele arsenalet. Jeg ved ikke hvor længe jeg slog og sparkede, men jeg fik brugt det hele + lidt ekstra, man forsøger at spare sig selv en smule men der skal også være en´ vis form og kræft i teknikkerne, så der var hårdt brug for resten af reserverne. Testen blev gennemført tilfredsstillende og min graduering til 2 Kyu var en realitet.

Selv om jeg har prøvet hele graduerings forløbet et par gange før, så er det stadigvæk en gevaldig udfordring som sikkert ikke kan gennemføres hvis man ikke har besluttet man vil ofre det det koster i form ar energi og ressurser. Så mit resultat er jeg godt tilfreds med, det er muligt at flytte grænser hvis der er vilje til det.

Og nu sidder jeg så her med en krop som er godt øm, et par fødder som trænger til en ordentlig pause samt et sind der er parat til den næste udfordring. Der skal bare lige gå en rum tid inden da.

Ps. Jeg vil lige huske at takke alle der var med til at få mig igennem, samt tak for det gode kammeratskab der opstår under denne særlige forberedelse til en graduering.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login