Efter en laaaaaaang uge med fysisk test søndagen forinden, yderligere 3 stop tests om fredagen samt forårslejeren lørdag den 20. marts afsluttende med pude-udfordringen, var det en træt men glad familie der kørte hjem – Anders var blevet 3.kyu og undertegnede 2.kyu i Yakami Shinsei-ryu . Det havde været nogle lange dage med både opture og nedture, som skulle overvindes for at komme videre i gradueringen.

Forberedelserne til gradueringen har i modsætning til 3. kyu været mindre intenst, men der imod mere langstrakt og vedvarende gennem de seneste 12 måneder. Der er ingen tvivl om, at 3. kyu’s graduering blev et ”wake-up call”, der understregede vigtigheden i en kontinuerlig præstation mellem gradueringer – som så peak’er til gradueringen. At gå fra det blå bælte til det brune kræver et mentalt skifte og ikke mindst et inderligt ønske om at få det næste bælte (Hos os svarer det brune bælte oftest også til det sorte bælte i mange andre kampsportssystemer). Et inderligt ønske der skal være tilstede i det indre og lyse ud til omverdenen ved alle fremtidige gradueringer. Så forberedelserne har strakt sig langt ud over de normale træningstimer i klubben, Der har været trænet regelmæssigt hver anden eller tredje fredag gennem længere tid enten i træningsfaciliteterne på arbejdet eller I Dojo’en I Ballerup. Takket været et rigtigt godt kammeratskab i Ballerups TG3, har dette ikke bare været en god støtte men socialt hyggeligt, da alle bidrager med forskellige aspekter af pensum – og som i fællesskab gør alle stærkere.

Den fysiske form har været holdt ved lige gennem de sidste 12 måneder, med regelmæssige cirkler og løbeture på båndet i frokostpausen på arbejdet, samt løbe træning med Anders i kvarteret siden jul. Disse løbeture støttede hele familien op omkring med den mindste på cykel, den største søster og moderen i løbe tøj. Så det slidsomme blev gjort til en familie aktivitet til gavn for både Anders og mig.

Gennemførelsen af den fysiske test forløb smertefrit. Cirklen blev gennemført indenfor de givne rammer på en rimelig tid og Cooper-testen gik godt, med et ”overløb” i forhold til minimumskravene for årgang 1960… Så at holde formen ved lige er yderst hensigtsmæssigt i forhold til den næste graduering, da der bliver mere tid til at koncentrere sig om de andre discipliner. Vigtigt for mig var at kende min optimale løberytme, dvs. hvilken start hastighed samt den trinvise øgning af farten for at nå den planlagte afstand. Og dette kan kun øves på et løbebånd.

Frem til de næste stop-test om fredagen blev træningen og optimeringen af kihon, kata, shio m.m. øvet intensivt både i frokostpausen på arbejdet og derhjemme i stuen, når familien var gået I seng. En aften blev viet til at ”studere” pensum med min kære ”Konkollega” Henrik fra Ballerup der ligeledes skulle til 2. kyu graduering. Det blev en lang aften, men tydeligvis givtig, idet hver især lægger vægt på forskellige ting i pensum. Denne sparring giver en et bredere syn på den meget store mængde information der er i pensumhåndbogen. Så et godt råd til alle der skal op – lav studiegrupper og brug hinanden.

En del tid blev brugt på at visualiser de kommende stop-tests i forhold til de læringspunkter jeg havde uddraget af gradueringen til 3. kyu for ca. 1 år siden herunder:

• Vælg en placering i første række så påvirkningen fra de andre minimeres.
• Bevar fokus på det der skal udføres – og tro på det – hele tiden.
• Luk alt andet ude.
• Tag ”dig god tid” til øvelserne – undgå at lade dig pace af de andre.
• Kend dit stof – forfra og bagfra.

Det var mit ønske og min klare hensigt at efterleve disse læringspunkter så meget som muligt. Så i løbet af ugen følte jeg, at jeg var klar til den store dag med de tre stop-tests. Jeg kunne mine kata’er og shiho’er – og var ”fit for fight”. Da dagen oprandt og vi endeligt stod i Dojo’en, var der alligevel sommerfugle i maven.

Det var en hektisk 1½ time der fulgte efter med teknisk kunnen under Kimu Sensei kontante instruktion, hvor man på trods af 11 graduanter, konstant føler sig overvåget og må bide tungen af sig selv, når man laver fejl, for ikke at falde i og vise sin irritation. Man skulle jo tro med en tilsvarende graduering bag sig, at man ville være garvet, men sådan var det bare ikke. Efter denne seance var det tid til den mundtlige pensumtest (spørgsmål og forståelse af pensum, navne og begreber) hvor Kimu Sensei stiller spørgsmål i hele pensumbogen – og jeg mener hele pensum. Spørgsmålene kommer flydende med forventning om at svarende komme lige så flydende retur – hvilket dog ikke helt var tilfældet.

Jeg forsøgte at efterleve læringen fra sidste graduering om at ”man skal holde sig til – men husk at marker når du kender svaret”. Efter en lidt svingende præstation, dog uden tilbagemelding fra Kimu Sensei, blev der gjort klart til Task-fighting/fri-kamp. Indledningsvist gennemgik duellanterne Task Fight 1 (med behørig sikkerhedsafstand), derefter Task Fight 2 med ”skin touch”, hvorefter der blev erklæret 100 % mod hinanden samt mod de tilstedeværende sort-bælter. Dette fik adrenalinen i kog og betød for nogen, at der kunne smages blod – bogstaveligt talt. Det var en intens fri-kamps session, men meget lærerig på såvel det mentale som det tekniske og fysiske.

Men det var først dagen efter, at de forskellige skræmmer viste sig i form af ømhed og mange store blå mærker. Meget mere intenst end hvad jeg tidligere har oplevet – men det var en kanon seance. Et af mine læringspunkter i denne form for fri kamp er, at holde hovedet koldt, ikke lade sig rive med og forsøg at bevare overblikket. Udse modstandernes svage punkter og gå efter disse – her er der ikke tid til at udforske og afprøve forskellige teknikker som til træning i Dojo’en. Brug de teknikker der virker i øjeblikket mod netop denne modstander. Man skal hele tiden fastholde kontrollen for sig selv og modstanderen. Og alle læringsprincipperne TAK, MITT og CT får pludselig en helt anden mening. Og sidst men ikke mindst spar på kræfterne, ”for it ain’t over before Kimu Sensei says so”.

Godt trætte, lettere forslåede blev vi bedt om at tage noget at drikke og vente mens Kimu Sensei evaluerede overfor chefinstruktørerne. Herefter blev vi kaldt ind enkeltvis, så Kimu Sensei kunne give en personlig tilbagemelding på hver af dagens tre stop tests. Alt var bestået bortset fra den mundtlige test af pensum. Her blev enkelte af os bedt om at møde lidt før næste morgen, da der ville blive en reeksamination i pensum – vi var dog glade for at få chancen for at gøre det godt igen. Det var således med ”glæde” at aftenen blev rundet af, selvom der lå nogle timers læsning foran os i løbet af natten.

Trætte men oplagte mødte vi således op næste morgen til forårslejeren, lidt tidligere end normalt, mens vi ventede på at komme til den afsluttende mundtlige gennemgang før forårslejerens start. Nattens studier bragte frugt og alle var videre til dagens sidste udfordring – en træningslejr efterfulgt af den berømte ”slå og sparke på pude test”. Lejren gik godt og udover at være på hele tiden, var det vigtigt at holde sig varm mens de andre gradueringer stod på. Det var en lang ventetid og det var en hel lettelse, at blive kaldt på gulvet for at lave kihon, shio samt kata. Gradueringen sluttede som sagt med ”gå amok” pudekamp og en stor tak til de opmuntrende tilskuer og ikke mindst til Christian, fra Jokokan Frederiksberg, som opmuntrende tog mod slag og spark i 7-8 minutters tid – selvom et føltes mere som ½ time. Efter det sidste slag og spark blev placeret i puden var der en kort nedvarmningsseance inden vi ”endelig” kunne line op og afvente vor ”resultat” – mange måneders klimaks.

Det var med stor forløsning at Kimu Sensei kunne meddele, at jeg samt de andre brun- og sortbælte graduanter havde bestået.  Jeg havde således nået 2. kyu Yakami Shinsei-ryu og 1.kyu Kodosoku-kai Gensei-ryu Karate-do – hvilket jeg personligt er glad for og stolt af. Ikke mindst taget i betragtning at jeg knapt nok kunne stave til karate for 5½ år siden, og endnu mindre havde gjort mig overvejelser om at ”dyrke” det. Men glæden var ligeledes stor over at Anders, min søn, fik 3. kyu Yakami Shinsei-ryu og 2.kyu Kodosoku-kai Gensei-ryu Karate-do. Det var en fuldendt dag og en dejlig fornemmelse. På trods af træthed fra mange dages slid og lidt søvn, holdt jeg mig vågen til den efterfølgende kirkekoncert, hvor de andre børn i familien synger I kor. Faktisk gav det mulighed for lidt evaluering fra et af de bagerste sæder.

En stor tak til alle karate-kollegaer (som har været rigtig gode sparrings partnere) som har været en del af denne rejse, familien som er indstillet på at støtte I det nødvendige omfang samt til Jens Kyoshi som en meget inspirerende, engageret og utrættelig instruktør..

Samme aften samlede jeg tankerne fra kirken op og lavede en evaluering af gradueringens forløb. De tre vigtigste læringspunkter, som jeg tager med mig, fra denne seance er:

• Forbliv i fysisk god form så du til enhver tid kan lave tre cirkler og løbe en Coopers test der opfylder kravene.
• Undervurder ikke omfanget af den mundtlige pensum test – hele pensum skal læses og kunnes, ikke blot for gradueringens skyld men for i hverdagen og I dojo’en, at være den rollemodel der forventes af en brunbælte.
• Bevar fokus på det der skal udføres – og tro på det – hele tiden. Hvorfor begynde at tvivle på det der ligger lige for i den daglige træning og til pensumtræningsseancerne. Så evnen til at lukke af for alt andet, når slaget skal stå, skal trænes I den kommende periode – det er det, der give én fordelen og sikre ”overlevelse” på slagmarken.