I vinterferien begyndte intensiveringen af cirkeltræning efterfulgt af løbetræningen. Det var til tider svært at løbe, da kommunen havde indstillet al glatførebekæmpelse på grund af mangel på salt. Jonas pacede mig: ”Du løber for langsomt – du skal løbe minimum hver 2. dag, osv.” Evig dårlig samvittighed over ikke at træne nok. Pensummet lå på bordet og forlangte at blive terpet. PUHA

Én ting af gangen: Først skulle den fysiske test bestås. Den foregik i Nautilus i Ballerup søndagen før selve gradueringen. Vi kom ind i hold på tre for at udføre tre cirkler i træk. Der var en hjælper til hver, som holdt ben ved mavebøjninger og rygbøjninger, mens han heppede på mig. Derefter ned og få styr på pulsen i rygliggende efterfulgt af en tår vand.

Så var det op på løbebåndet og derudaf i tolv meget lange minutter. Her var det igen godt med alle de heppende tilråb. Det er godt nok kedeligt at løbe på sådan et bånd i forhold til ude i moder natur, og så skal man jo passe på ikke at ryge af båndet. Men ingen styrt undervejs og test bestået.

Den følgende fredag var det så tid til den for mit vedkommende mest nervepirrende test.

Alle os, der skulle gradueres, mødtes en halv time før og varmede op og ønskede hinanden held og lykke lige inden entré til pensumtesten. Denne varede cirka én time, og man glemte alt om tid og sted, mens man lyttede til Kimu Sensei´s  instruktioner og i sin egen lille verden derefter gjorde sit bedste.

Derefter blev vi alle sendt ned for at vente i kantinen, mens vi på skift kom ind til teoritest gruppevis svarende til vores gradueringstrin. Det gik mindre godt med at svare på de til tider meget filosofisk prægede spørgsmål, – selvom det altsammen stod i pensummet.

Vi sluttede af med taskfighting og kumitetesten, som var lidt af en omstilling, når man lige havde forholdt sig roligt i en halv times tid. Den var intens med konstant skiftende makkere, deriblandt sortbælter – blev selv udsat for to i træk til allersidst, og der tænkte jeg, at nu måtte det godt snart stoppe. Det gjorde det jo så også. Slut for fredagens 3 timers tests med udsigt til hele 11 timers pause, inden gradueringen skulle begynde lørdag morgen.

På gradueringsdagen trænede vi meget bunkai fra pinankataerne, hvilket var godt til at få tankerne lidt fra selve gradueringen, da det var ny lærdom.

Så blev klokken gradueringstid. Den stod på kumite efterfulgt af kataer og jeg havde følelsen af, at det gik fint.

Dagens afslutning – pudetesten – måtte jo komme og jeg syntes pludselig at det strømmede til med tilskuere.

Vi var på i tre hold med vildt heppende tilskuere tæt omkring. Først cirka to minutter med håndteknikker efterfulgt af to minutter med benteknikker og sluttelig to minutter med kombineret. I sidste omgang var man rimelig pumpet og håbede bare på et lille ord fra Kimu Senseis mund – nemlig YAME (stop).

Det var afslutningen på en lang rejse mod 2.kyu som nu var slut og gennemført, – og jeg var bare så glad!. “