Af Bjørn Thon, Medlem indtil 2012
Dette er en lang vej der er startet tilbage i 1975 i Slagelse, den gang det hed Budokan karate. Her trænede jeg under Elvin og Torben et stykke tid. Det var her jeg så det brune bælte første gang og sagde til mig selv: Sådan et vil jeg stile efter. Ellers har det været en hård fysisk og psykisk vej. Der har været op og ned ture, den største nedtur var efter 4 kyu, begyndte mine knæ og akillescene at gøre ondt. Der går meget igennem ens hoved dagene op til de forskellige stoptest, egentlig syntes jeg ikke jeg var berørt af presset, men det har jeg været siger hele familien. Det er Kimu Sensei og Martin Renshi-dai, samt viljen der har guidet mig frem til brunt, men uden den månedlige pensum træning var det ikke gået. Et eller flere gode råd til andre, klø på, giv ikke op der er lys for enden af tunnelen. Find ud af hvor meget der skal trænes for cirklen, svømning eller løb, hav dette som minimums krav til dig selv. |