Ju-Jutsu 1. Hvem kan – jeg kan.

Af Instruktør teamet, Jokokan Honbu

Så var det endnu engang blevet tid for et Ju-jutsu 1 kursus i Shindenkan regi. Ju-jutsu 1 kurset er et kursus, som gennemgår faldteknik. Formålet med kurset er at skabe tryghed og fortrolighed for eleven ved faldteknik. At falde er noget alle kan. Men at falde uden at slå sig er forbeholdt de færreste. At falde korrekt handler om teknik, ikke om tilfældigheder og at håbe på at man ikke slår sig.

På dette kursus var der tilmeldt 21 deltagere. Udover faldteknik giver kurset samtidig deltagerne en introduktion i, hvad man som elev bygges op til når der tales frikamp. Dvs. frikamp hvor man ikke kan vinde medaljer og præmier.

Den ene halvdel af instruktør teamet, som bestod af Søren Renshi-dai og Kjeld Renshi-dai, er tidligere konkurrence kæmper på eliteplan. Han har deltaget i mange hundrede kampe både indlands og udenlands, hvilket også har resulteret i VM bronze i Japan.

Kjeld Renshi-dai, som er den halvdel der her er tale om, fortalte om sin erfaring med forskellen på konkurrence kampe og kampe som foregik uden regler. Samtidig delte han ud af sin erfaring mht. intensitet hos kæmpere fra 3 kyu til 5 Dan. Noget som han havde mærket på egen krop.

Efter gennemgangen af teorien og hvorfor vi i Shindenkan skal lære at falde, var det blevet tid til den praktiske del.

Forlæns rullefald, baglæns rullefald, sidefald, forlæns fald, baglæns fald blev alle gennemgået og afprøvet med en intensitet og fokus, der gav godt med sved på panden hos de fleste af deltagerne.

Mange af deltageren havde prøvet at lave faldteknik før, men det var de færreste der var klar over, at man faktisk kan lave faldteknik langsomt og der igennem finde sine egne fejl og mangler. Der blev lagt meget vægt på at udføre teknikkerne langsomt. Dette gøres for at deltagerne, ikke skal blive svimle men også for at give dem en mulighed for, at fornemme hvad det er der sker når man laver faldteknik.

Jo langsommere man kan lave teknikken, des svære bliver den og jo mere lære man.

Efterhånden som kurset skred frem, fandt flere og flere ud af, at det faktisk er en selv der skal styre faldteknikken og ikke faldteknikken der skal styre en selv.

Dette kom konkret til udtryk, da Kjeld Renshi-dai udførte baglæns rullefald i et tempo, der var forbeholdt dræbersneglene fra de omkring liggende haver. Faktisk måtte han udføre dette et par gange, da deltagerne ikke troede, at det kunne være rigtigt at det kunne udføre så langsomt. Men da de efterhånden selv fik udført det i et passende tempo, begyndt flere og flere også at acceptere at det handlede om teknik og ikke om tilfældigheder.

Deltagerne på Shindenkan kurser er alle af forskellige størrelser og køn. Der er store mænd med stor rullemodstand og der er små piger der kan krølle sig sammen som en bænkebider. Men en ting har de alle til fælles og det er at de vil lære noget.

Deltagerne på dette ju-jutsu 1 kursus var ingen undtagelse. Der skal lyde en stor tak til alle deltagerne for deres fokus og arbejdsiver. Specielt de fremmødte jokokidz kan være stolte af sig selv. På trods af at kurset blev afholdt fredag aften så holdt de ud til det sidste.

Hvem kan – jeg kan.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login