Tja… det er et godt spørgsmål, som jeg har valgt at stille mig selv i denne artikel.

Det var blevet torsdag d. 18.2.2010 og jeg skulle på træningslejr med Kimu Sensei. Træningslejren denne gang skulle vare 3 dage og som det plejer på mine træningslejre, ved jeg ikke på forhånd hvad jeg skal lave, så jeg er indstillet på at afvente og tage de udfordringer der kommer…

Mine træningslejre er opbygget som en kombination af 3 Yakami Medi træningspas pr. dag og 2 fysiske træningspas pr. dag og ud over de opgaver og udfordringer jeg bliver stillet overfor, starter dagen altid med at scenen bliver sat, der bliver lagt pres på mig og Kimu Sensei siger til mig at han kontakter mig om et stykke tid, herefter afslører Kimu Sensei den opgave eller udfordring som han har designet til mig og beder mig arbejde med den indtil han siger til. Dagen slutter med beskeden: ”Tak for i dag, vi ses i morgen kl. 7.00”. ”Du skal jo arbejde, så du prioriterer selv hvordan du bruger bedst bruger tiden fra nu – til i morgen”.

Men denne gang startede træningen en smule anderledes… Denne gang blev jeg ikke kontaktet!

Jeg besluttede mig for at dette var en test af mig og jeg gik derfor i gang med at arbejde med mine indre afklaringer. Da jeg havde arbejdet med dette i 8 timer var jeg rimelig træt og jeg blev nød til at sove.

Næste dag mødte jeg Kimu Sensei til morgenmad hvor han kort sagde til mig: ”Hvad laver du her?”. Jeg svarede at jeg var på træningslejr. Til dette svarede han: ”Nej, jeg er på træningslejr du er på trænings leg!”.

Kimu Sensei fortsatte: ” Dette var en test og du er dumpet – Jeg havde forventet at du tog lederskab for din egen træningslejr og i stedet for at lege ville kontakte mig!”

Hm… her var jo lidt at tænke over!

Tag lederskab – tag bevidste valg!

Den bedste måde at komme godt fra start er at forberede sig, dernæst er det en rigtig god ide at holde fast i kursen og når man kommer hjem er det afgørende at man samle læringen sammen laver sine handlingsplaner og udfører dem! Det vil sige at jeg tager ansvar for den viden jeg har.

Hvad forstår jeg så ved viden her i denne artikel. Joh, Kimu Sensei har fortalt mig at jeg har viden nok til den næste grad, men hvad nytter det hvis jeg ikke kan omsætte den til handling! Det betyder jo at jeg ikke tager ansvar for den viden jeg har fået eller erhvervet mig. Jeg  kan stå foran porten og være handlingslammet og ikke se mig i stand til at træde igennem døren.

Nogen gange er for meget viden en hæmsko, specielt hvis det forhindrer dig i at tage det næste punkt i rækken.

Jeg kan bebrejde mig selv eller andre for mine fejl og mangler eller jeg kan tage ansvar og lave en handling – ” vove pelsen” – så at sige.

Kimu Sensei sagde til mig: ”Hvor mange gange skal du køre rundt i rundkørslen uden at vælge en vej videre. Hvad venter du på?”. Ja, hvad venter jeg på? Måske guddommelig inspiration – at der på en eller anden måde åbenbare sig en løsning som jeg tager og at det er den rigtige!

Det kan jeg godt genkende i mig selv, jeg kunne sagtens finde på at kører til et sted jeg ikke har været før og når jeg kom der hen, ville jeg forvente at en guddommelig inspiration ville indfinde sig og at jeg derefter ville finde frem til det sted jeg skulle besøge.

Men er det god forberedelse? Er det en god løsning? Er det at anvende sin viden til at skabe noget konstruktivt og effektivt?

”Start pissing or get off the pot!”.

Hvordan kommer jeg fra yin til yang eller fra viden til handling? Det gør man ved at lave bevidste valg, med andre ord man holder op med at smage på sig selv og begynder at handle.

Som Kimu Sensei sagde til mig på denne træninglejr: ”Hold op med at lege og begynd at træne!”.

En meget interessant sammenligning er børns pottetræning og her er det er klart for de fleste hvad det handler om.

Til at starte med ved børnene ikke hvad de skal stille op med potten eller hvad der forventes af dem.

Hvad gør børn? De betragter det som en leg. De kigger på deres forældre der som gode rollemodeller viser barnet hvad der er meningen og på et eller andet tidspunkt begynder barnet at tænke over det, at resonere og bliver enig med sig selv om at der måske er noget om snakken og tænker meget over om det er en god ide at gøre noget nyt, at gå videre – at tage næste skridt.

På et eller andet tidspunkt kommer det uundgåelige, hvor man som ansvarlige forældre er nød til at hjælpe barnet til at tage det fornuftige valg og udfører det: ”Start pissing or get off the pot”.

Det er jo en god historie, en god teori, men hvor i ligger symbolikken? Skal jeg bare gøre som alle andre?

Jo, Jeg kan kigge sig rundt i mine omgivelser efter nogen at dele mine teorier med og der vil være mange der melder sig og har meninger om hvordan det er for mig – og de vil komme med gode velmenende råd til mig om hvad jeg skal gøre eller om hvordan de synes jeg skal gribe det an osv.

De fleste af os ender med at gøre ligesom børnene i deres pottetræning – ligesom alle andre.

Det vil jo sige at hvis der virkelig skal ske en udvikling i mig, skal jeg vælge at gøre noget helt anderledes. Nemlig handle på min viden i kampkunst forstand.

Kimu Sensei har flere gange udfordret mig med følgende: ”Vil du være som alle andre eller vil du være dit fulde potentiale? Beslutningen er din, du kan enten handle på den viden du har eller lade være…”

Her kommer så spørgsmålet: ”Hvad skal jeg med viden hvis jeg ikke vil bruge den til noget?”

Det er simpelt, du kan tænke ting ihjel eller du kan gøre noget ved det!

I kampkunst betyder det at skabe ud fra den viden man har, ikke at skabe nye banebrydende kata’er eller kampteorier. Det betyder at du bruger den viden du har til at afdække årsager og sammenhænge, finde ud af hvad de betyder for dig og derefter beslutter hvad du vil bruge denne viden til – skal jeg handle eller skal jeg ikke handle og til sidst – uha uha uha – gøre noget ved det.

Afrunding

Hvad er det for en historie jeg gerne vil skrive om mig selv?

Er det: Jeg er Jens (Yin) Iversen og er kendt for at fortælle om alle de ting jeg forstår og også om en del ting jeg ikke forstå.  Jeg fortæller gerne hvor svært det hele er, således at alle kan forstå at jeg aldrig indfri forventningerne og handle det ud – jeg er jo kun et menneske.

Eller

Er det: Jeg er Jens (Yang) Iversen – Jeg viser gennem mit eget eksempel hvordan jeg omsætter min viden til ægte handling – i den virkelighed vi lever i. Jeg forsøger at møde andre mennesker med ærlighed hvor de er.

Er jeg selvhøjtidelig eller kan det bare være et bevidst valg.