Efter at have gennemført Jujutsu 2 står det endnu mere klart for mig at Jujutsu er opstået ud fra behovet for overlevelse på slagmarken. Og overlevelse er hverken pænt at se på, stilistisk og æstetisk udført eller så heldig at have en dommer der giver point og stopper kampen i tide. Det er langt væk fra vores normale dagligdag eller det er noget vi oplever distanceret i TV. Kort kamp for overlevelse er brutal, dyrisk og for de fleste mennesker frastødende grimt.

Men hvorfor synes vi at det er så grimt? Hvad er det der gør at vi synes at det er frastødende?

Måske er det frastødende fordi det minde os om noget inde i os selv, om at vi også besidder dyriske instinkter, de bare gemt langt væk, dybt nede i bunden af os selv – det hedder overlevelsesinstinkt. Måske minder det os om hvad et andet menneske er i stand til at gøre mod os og det gør os bange! Eller værre endnu hvad vi selv er i stand til at gøre ved et andet menneske, hvis vi slipper disse instinkter fri og det gør os endnu mere bange!

Vi kan selvfølgelig frasige os vores dyriske instinkter og bilde os selv ind at vi som moderne menneske ikke for brug disse ”glemte” instinkter – så kan vi også bedre holde os selv ud ikk?

Men min påstand er kort og godt er det grimt fordi vi ikke er afklaret med hvor langt vi vil gå og at det i en overlevelses situation er nødvendigt – ja for at øge chancerne for at overleve.

Husk uanset om vi kan lide det eller at det ødelægge vores glansbillede af os selv – kan kamp for overlevelse også blive nødvendig for dig!

Men tilbage til Jujutsu…
Når vi taler om overlevelse eller selvforsvar så er bottom line, at det handler om at passe på sig selv og være god ved sig selv. Det er den røde tråd i Shindenkan og som følger fra Jujutsu kursus 1, videre over i Jujutsu kursus 2, videre over i Jujutsu kursus 3… og videre over i al anden træning i Shindenkan.

Hvorfor bruge nærkamps teknikker som kast og låse hvis man kan forsvare sig mere optimalt med fjernkamp som slag og spark. Hvorfor udsætte sig selv for den øgede risiko der ligger i at være meget tæt på modstanderen – fordi det jo er meningen at man skal passe på sig selv.

Den oprindelige Jujutsu blev til via erfaringer direkte fra slagmarken for at passe på sig selv, hvis eller rettere når man var kommet ud i en rigtig skidt situation, hvor man havde mistet sit våben eller man var i kamp med flere end én modstander på samme tid.

I den oprindelige Jujutsu skulle man tage højde for rustninger dvs. der var færre åbninger og det var svært at bruge slag og måske også spark. Det skal vi ikke på samme måde i dag og derfor skal dagens Jujutsu selvfølgelig være tilpasset at der er flere muligheder for at sætte afgørende ind på sårbare områder.

Men uanset oprindelse er der tale om at gøre det der skal til for at øge sine chancer for at overleve eller for at sælge sig selv så dyrt som muligt.

Sports Jujutsu som den er i dag er sammensat af de 3 systemer Karate, Judo og aikido som trænes og fremvises f.eks. i duo games i 3 separate systemfaser som markeres og bedømmes. Netop dette udgør et paradoks fordi der skiftes mellem systemer og hvert skifte laver en åbning for modstanderen – det er ikke flydende og derfor ikke optimalt.

I kamp for overlevelse er der ikke tid til at fremvise systemer og uanset om man kæmper mod en eller flere modstandere om de er bevæbnede eller ubevæbnede skal man i ægte Jujutsu kunne skifte flydende mellem fjernkamp og nærkamp uden at tænke og det skal gennemføres 100 % ellers udsætter man sig selv for øget risiko og fare.

Nogen har det bedst med fjernkamp fordi de føler at større afstand giver bedre beskyttelse og andre har det bedre med nærkamp fordi de føler at det giver bedre kontrol, men fjernkamp, nærkamp – hm… dette er et forståelses og indlærings niveau altså teori, fordi i praksis kan man ikke dele det op, der er kun kamp og du skal gøre det nødvendige for at overleve.

Et andet aspekt som har stor effekt på hvordan en kampsituation forløber, er trætheden. Efterhånden som en kamp skrider frem bliver man mere og mere træt og er derfor ikke i stand til at holde modstanderne på afstand. Denne mindskede kampafstand medfører både flere åbninger og ændre gradvist på forholdet mellem fjernkamp og nærkamp og her er vores indstilling afgørende.

Husk, det er ikke systemet der gør forskellen det er dig selv og din indstilling!

Min læring
Kimu Sensei har for lang tid siden lært mig at der ikke må være nogen forskel på om det er tæt på eller langt fra – det skal være ens. Her er der jo tale om komfortzoner, fordi normalt jo tættere det kommer på jo mere anspændt, nervøs eller bange bliver man. Det er også derfor at det kræver et højere niveau af udøveren jo tættere det kommer på, specielt på det mentale og spirituelle plan.

Men det Kimu Sensei har lært mig er at man skal se det der er tæt på som om det er langt fra og det der er langt fra som om det er tæt på. Med andre ord skal du være i fysisk, psykisk og spirituel balance hele tiden for at forsvare dig og kæmpe optimalt – uanset afstand.

Hvordan kan man gå fra sekventielt selvforsvar udført som separate systemfaser til flydende selvforsvar med flydende overgange mellem fjernkamp og nærkamp videre til våbenkamp?

Først og fremmest er man nød til at have den korrekte indstilling, dvs. at selvom man træner under kontrollerede former skal det være realistisk ellers afsløres den ægte konsekvens ikke! Teknikkerne skal trænes med henblik på det formål som teknikkerne lavet til – altså kamp for overlevelse og med samme mentale indstilling.

Dernæst er der vigtigt at erfarer eller erkende at alle systemer er værktøjer og at den ægte og samlede essens skal findes i at mestre de 12 principper og 8 kræfter, som er universelle for alle systemer.

Træning i og forståelse af de 12 principper og 8 kræfter. Hvad er nu det for noget sludder! Hvad skal vi så med et system?

At beherske principper og kræfter er selvfølgelig meget svært og kræver lang tids træning for at hæve vores niveau og man er nød til at kravle før man kan gå og med det mener jeg at man skal træne i et system der fokuserer udviklingen af mennesker gennem gradvis beherskelse af de universelle principper og kræfter.

Det er det vi gør i Shindenkan og det er jeg ret stolt af – Jamen er det ikke den røde tråd!

Det jeg gerne vil er at bevæge mig fra sekventielt kamp til konstant flydende kamp, at blive systematisk trænet i gradvist at mestre de 12 universelle principper og at kunne anvende de 8 kræfter flydende – at kunne bevæge sig frit og optimalt i en hver situation. Det bliver jeg i Kaidenkan.

Essens af Jujutsu kursus 2
Essensen af Jujutsu kursus 2 kan for mig kan kort sammenfattes til følgende punkter:

• Det er ikke systemet der afgør kampen, men personen og indstillingen.
• Vær 100 % afklaret med hvor langt vil du gå for at forsvare dig selv, din familie og venner.
• Gør det simpelt og gør det der er nødvendigt, hverken mere eller mindre – men gør det 100 %.
• Vær effektiv, jo mindre tid man er i kamp, jo mindre risiko udsætter man sig selv for.
• Bevæg dig flydende og brug alt hvad du har lært.

Afrunding
Det er vigtigt at vi i Shindenkan forholder os til, at kamp for overlevelse eller selvforsvar medfører skader på både os selv og andre og i yderste konsekvens døden for både sig selv og andre.

Man kan ikke lukke øjnene og bilde sig selv ind at det bliver smukt ligesom på film eller at de mennesker der er vidner opfatter det på samme måde som dig – det ville være en illusion.

Med andre ord sker det ikke uden dybe ridser i lakken!