Af Brian Jessen., Medlem indtil 2011.

Som alt anden kampsport og kampkunst, så blev jujutsu udviklet på slagmarken. I vores eget systems historie er det fortalt, at Yashin Mon Yakami no Taijutsu (taijutsu er en ældre betegnelse for jujutsu) blev udviklet af Noro Suke no Kami for at give hans samurai ekstraordinære færdigheder, så de kunne klare sig bedre på slagmarkerne. Det blev udviklet fra Yashin Mons’s 8 kræfter men forklaret udfra 12 mere forståelige hovedprincipper.

Det vil sige, at der blev udviklet et system som den menige samurai kunne bruge. Et system som var hurtigere og nemmere at lære ud fra den tids niveau. Et system som gjorde, at man havde en bedre chance for at overleve på slagmarken.

Jeg tænker dog på, hvad kom først, hønen eller ægget. I vores systems historie er det Yashin Mon som er det oprindelige system, men det må jo også have opstået af noget. Det må også have opstået af de slag og kampe der blev kæmpet. Det må også have opstået af et behov for at overleve, hvor jujutsu, som vi kalder det i dag, er en del af..

For hvad er jujutsu. Jujutsu er et redskab for at overleve, et redskab for at komme ud af en situation med livet i behold og ikke med for mange skrammer. Jujutsu er det ultimative nærkamp, hvor alt gælder. Det være sig slag, spark, rive, stikke, kast, låse og strangulering. Alt gælder, for det eneste der tæller, er at overleve.

Jujutsu er rå kamp. Det er ikke noget med flotte teknikker, men det er brutal og voldeligt.

På de gamle slagmarker, hvor det var mange mod en, mand mod mand, kunne situationen opstå hvor man ikke var i stand til at bruge sit våben, det være sig spid eller sværd. Situationen kunne f.eks. være, at man var kommet så tæt på sin modstander, at man ikke kunne komme til at skære eller stikke sin modstander. Man har måske heller ikke mulighed for at bruge sin kotachi, så er den eneste mulighed er jujutsu. Simpelthen slå, sparke eller kaste, så modstanderen kommer ud af fatning og på afstand, så man kan bruge sit våben og dermed uskadeliggøre ham.

Situationen kunne også være, at man havde mistet sit våben. En virkelig desperat situation på en slagmark. Her gælder det om at komme helt tæt på sin modstander så han ikke kan bruge sit våben på en, få ham ud af fatning med at slå eller sparke samtidig få kontrol med hans våben, hvorefter man f.eks. brækker hans arm med en lås, kaster ham og uskadeliggøre ham hurtigst muligt.

Tingene skulle ske hurtig da der ellers ville komme andre modstander. Der var ikke tid til at lave flotte teknikker og se dem virke.

Man kunne heller ikke regne med at kunne slå sin modstander ud, da man havde rustning på. Ens slag eller spark vil ikke kunne slå en modstander ud. Det kunne ryste ham, men man skulle følge op med andre teknikker for at uskadeliggøre ham total.

I den moderne tidsalder kan man spørge sig selv om man har behov for jujutsu. Man er ikke på en slagmark. Der er ingen rustninger eller sværd, så i tilfælde, hvis man kommer oppe og slås, så burde ens karate vel være nok. Det må være nok bare at kunne slå og sparke. Det viser sig bare, at det er det ikke. Man vil de allerfleste gange komme i nærkamp, hvor ens slag og spark ikke vil have den store effekt. Det vil have den effekt til at ryste ens modstander, men ikke slå ham ud. Man skal huske at karate, som judo og aikido, kommer fra jujutsu. Man kan ikke nøjes med kun at kunne den ene af tingene. Man skal kunne det hele, for at have en chance for at komme ud af en farlig situation med livet i behold. Det hele hænger sammen.

Vi får at vide hele tide, at vi skal passe på os selv, vi skal være gode ved os selv. I vores karate træning får vi hele tiden at vide, at vi skal udgår at blive ramt. I jujutsu 1 fik vi at vide, at vi skulle udføre faldene i tai-chi form, det vil sige så langsomt som vi kunne, for at undgå at komme til skade. I jujutsu 2 fik vi at vide at udføre kastene så langsom som vi kunne og fornemme bevægelserne. Hele tiden er der fokus på, at vi kommer sikker fra trin til trin. At vi lære bevægelserne, at vi lære at føle teknikkerne, at vi lære at der er et flow fra teknik til teknik.

Alt dette, og mere som kommer, er til for, at vi kan komme sikker igennem en farlig situation, hvis vi en dag skulle være så uheldig. Men ikke nok med det, så lærer vi også mere omkring os selv. Vi lærer vores begrænsninger at kende og udvide dem. Og på den måde lære at acceptere os selv som vi er.

I jujutsu 1 lærte vi at falde korrekt, i jujutsu 2 lærte vi at kaste korrekt og det næste trin er jujutsu 3, som vil være nærkamp/gulvkamp. Hvor mange kan ikke huske hvordan det var at sloges med sin søskende eller venner for sjov. Man lå og sloges på gulvet, hvor næsten alting galt, men også kun næsten, da man jo var venner.

På gaden er det anderledes. Her er der ingen regler og man er måske kun sig selv. Kommer man i en nærkamp/gulvkamp situation der, vil det være rart at være så forberedt som overhoved muligt. Det vil være rart at vide, hvad man selv er i stand til. Derfor er det vigtigt for os at lære, hvordan vi reagere i en nærkamp/gulvkamp situation. Og som altid bliver dette gjort under trykke, men realistiske forhold.

Under nogen af vores sortbælte lejre, hvor vi har kamp mand mod mand, kommer vi i nærkamp og jo mere trætte vi bliver, jo hurtigere kommer vi i nærkamp, hvilket er et dilemma da man bruger mange kræfter i en nærkamp/gulvkamp og bliver derfor endnu mere træt. Til sidst er der kun viljen tilbage. Viljen til at komme ud af en farlig situation bedst muligt.

Så hvad er jujutsu så. Det er kamp på alle måder.

Hvad er kamp så. Det er, at ville komme ud af en farlig situation med livet i behold. Hvordan gør man det. Det gør man ved at have den rette indstilling og viljen til at leve.

Essensen af jujutsu: At ville overleve ved at have viljen og den rette indstilling.