MIT brune bælte

Print Friendly, PDF & Email

Af Jan Vendelboe, Medlem indtil 2014

Lørdag den 12. december 2009 var en smuk klar og solrig vinterdag – kunne jeg konstatere da jeg glad og euforisk kørte hjem fra den årlige julelejr.

For kun en lille time forinden var lejren overstået med min graduering og tildeling af det brune bælte. Det var således en glad men træt 3. kyu fra Ballerup som efter 6 års træning i Jokokan Ballerup havde fået et af de store delmål opfyldt med det brune bælte.

Og hvorfor betyder netop dette bælte så meget? Jeg kan da huske, at jeg også var glad for min 9. kyu graduering og der også dengang var sommerfugle i maven ved den første graduering. Det er nok fordi man har trænet ekstra hårdt og længe efter netop dette bælte og der har været adskillige stoptests jeg skulle igennem før jeg kan glæde mig over min nye grad. Og det hele kulminerer her på dagen med selve gradueringen som afsluttes med intens pudetræning med slag og spark godt supporteret af alle deltagere i Måløv hallen som bakker op med tilråb og klapsalver. Om jeg er træt og glad? Ja, bestemt selvom man ikke skulle tro at sådan et par minutters fysisk udfoldelse skulle være noget særligt…

Normalt ligger den fysiske test umiddelbar op ad gradueringsdagen, men her i år var der også lige brunbæltetræning og Task-fighting 2 kursus som skulle passes ind. Dagene op til gradueringen så derfor således ud startende fra sidste mandag: Mandag træning, tirsdag hjemme læsning på pensum, onsdag træning, torsdag fysisk test, fredag brunbæltetræning, lørdag Task-fighting 2, søndag hjemme træning, mandag træning, tirsdag fri, onsdag træning, torsdag hjemme pensum læsning, fredag teknisk test og lørdag så endelig julelejr med graduering og pude test som afslutning. Om jeg havde lange arme? Julenisse! Men det er allerede glemtJ

I forbindelse med selve brunbæltegraduerings forløbet så starter bekymringen allerede så småt i maven til den fysiske test. Jeg er jo ikke 30 år mere og kan spurte løs og løbe Maratons som i gamle dage. Hvad nu hvis jeg har en off-dag, får ondt i knæet og hvad nu hvis…. Der var dog ingen bekymring på dagen. Først en bronze cirkel på lidt over 6 min. – langt op til loftet på 12 minutter. Derefter har vi 12 minutter til at løbe minimum 2200 meter for mit vedkommende. Her vel i mål på 2460 meter. Dejligt at min graduerings kollega Christian, 4 kyu Frederiksberg, også klarede det i rigtig god tid endda med ekstra spurt i benene.

Næste test med tilpas sommerfugle i maven er den tekniske test. Det er kun Christian og jeg som skal op, så Kimu Senseis vågne øjne vil se alt. Modsat Christian, så har jeg været til 3 kyu graduering før, så jeg havde en god rolig fornemmelse af, hvad jeg gik ind til. Sidste graduering fejlede desværre med en Ho og hvis jeg skal være ærlig, så var jeg ikke mentalt klar og der var alt for meget på jobbet som tog min koncentration. Denne gang var jeg klar, havde taget en halv fridag for at styrke koncentrationen og lade op til testen. Jeg kunne mine kata’er og shiho’er og var fit for fight. Selve den tekniske test varer 1 ½ time i hektisk tempo frem og tilbage i vort pensum. Først fysisk udførelse af vor kunnen. Derefter mundtlig gennemgang af pensum med spørgsmål og forståelse af navne og begreber, og til sidst så Task-fighting og fri-kamp på 50%-80 %+.

Det hele er meget intenst og du skal være på 100% under forløbet. Alligevel kommer du ud af den på et eller andet tidspunkt. Den fysiske gennemgang og afsluttende Task-fighting gik godt, men den mundtlige gennemgang af pensum blev lige pludselig lang og svær. Sidst jeg var oppe var vi 8 mand til 20-22 spørgsmål. Denne gang var vi 2 mand til hvad der føltes som 1000 spørgsmål fra A-Z i hele vor pensumhåndbog. Her kan du altså ikke gemme sig bag andre kandidater, men må stole på at du kan huske sit stof. Kimu Sensei melder ikke tilbage, om du har svaret rigtigt eller forkert hvilket også er med til at gøre en usikker. Og du begynder også at synes, at du allerede har fået og svaret på spørgsmålet før. Var det da forkert tidligere? Der var spørgsmål som Christian og jeg svarede enslydende på i munden på hinanden, hvortil Kimu Sensei replicerede med nøgtern mine, om vi gik op sammen og svarede på spørgsmål sammen – om vi så også ville dumpe sammen? Nok til at den lille kendte klap var ved at løsne sig og smække i. Og så kom spørgsmålet som enhver i Shindenkan jo kan svare på, men som pludselig var totalt væk; ” Hvad betyder Mai-ai?” Ømm, åhh… Der var bare helt tomt på øverste etage. Mai-ai? det blev til et mig-ej huske det…

Under den afsluttende Task-fighting og fri-kamp deltog og overvågede Jens Kyoshi, samt Martin-, Søren-, Keld-, og Brian Renshi-dai som aktive ”stress” momenter, men også gode ”opmuntrerer” i processen. Christian og jeg var på igen og fik vor Mai-ai forglemmelse ud af kroppen. Under denne test gælder det også om at holde hovedet koldt og bevare overblikket. Ikke lade sig rive mere med end at du kan kontrollere dig selv og din modstander. Gem også lidt kræfter og energi for vi ved jo ikke hvornår testen slutter. Men vi klarede det med pusten i behold og kun en enkelt forstuvet langfinger (husk at udføre din Uké ordentligt).

Til slut blev vi sendt udenfor og Kimu Sensei evaluerede overfor chefinstruktørerne. Vi blev kaldt ind lidt efter og modtog vor dom. Alt var gået godt bortset fra den mundtlige test af pensum. Her måtte vi slukørede indkassere en Ho, men fik chancen for at få den slettet ved at terpe pensum natten over til en afsluttende mundtlig gennemgang lørdag morgen før julelejrens start.

Der blev således læst den halve nat og jeg var godt træt da jeg mødte ind denne morgen. Jeg kunne alligevel ikke sove. Det havde været alt for intens og spændende dagen før og jeg var lidt oppe at køre. Nu måtte det bare ikke fejle og morgenens spørgsmål kl. 08:00 blev således noget nervøst modtaget.

Til alt held gik det godt og vi fik slettet vor Ho. Vi kunne således komme i gang med dagen i godt humør – der var kun 7 timer til mål! Inden vi blev sendt af sted indrømmede Kimu Sensei dog, at han bevidst havde været hårde ved os under den mundtlige test af pensum. Der var nu trukket en ny streg i sandet for at markere, at vi ved indgangen til brunt bælte skal kunne vort pensum bedre end det er testet tidligere. Som Kimu Sensei sagde, så er det vanskeligt at undervise i pensumteknikker man ikke kan huske hvad hedder, – og så giver det jo heller ikke så godt et indtryk af troværdighed.

Julelejren gik godt selvom der blev delt flere armbøjninger ud end ved nogen tidligere lejre, da vi lige skulle have dojo-kun på plads for alvor. Så alt i alt var man godt brugt efter gradueringen med samtlige kata’er og det sidste slag og spark blev placeret på puden og vi endelig kunne line-up og afvente vor ”dom”.

Forløsningen med de mange dages og timers intensive træning og test kunne endelig få frit løb da Kimu Sensei kunne meddele os, at vi begge har bestået og nu har brunt bælte af 3 Kyu. Ikke nok med det, Kimu Sensei roste mig yderligere for mit engagement og kvitterede med tillægsgraden 1. Kyu i Kodosoku-kai Gensei-ryu Karate-do. En udmærkelse som jeg blev utrolig glad for. Det var bare en dejlig fornemmelse og glædeligt at modtage den megen ros og tillykke fra kollegaer, venner og Jens Kyoshi. En stor tak herfra til Søren- og Henrik Shidoin-Dai som har været rigtig gode sparrings partnere i måneden op til gradueringen og som har støttet med gode råd og vink.

Er der et godt råd som jeg efterfølgende kan give videre til de næste som skal gradueres? Først og fremmest, så skal du mentalt være klar. Du skal være i fysisk god form og så skal der terpes pensum. Jo bedre forberedt du er med dine kata, shiho, kumite og kihon mv. jo mere afslappet og fokuseret vil du kunne være under din graduering og dermed have det sidste overskud du uvilkårligt vil få brug for under denne test. Hvis muligt, så find sammen med andre som skal op og træn sammen og test hinanden – det er yderst givtigt.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login