Denne træningslejr nummer 41 med SST var en rigtig tur i laboratoriet, hvilket var ganske spændende!. Turen var en kombination af et bestyrelsesmøde i Jokokan International og træningslejr i kampkunstens laboratorium.

Organisationen Jokokan henvender sig udelukkende til eliten. Hvor organisationen Shindenkan er den moderne tilpassede version, som henvender sig både til eliten som motionisten, som resultat af dette ”kampkunst laboratorium”. Shindenkan fungere som en slags væksthus for udvikling og selvrealisering, som er kampkunstens oprindelige essens, igennem flere forskellige kampsports og kampkunstsystemer, som overlapper og afløser hinanden på et stadigt stigende kravs niveau.

Formålet med disse væksthuse er, at ”møde folk der, hvor folk er”. Hvilket også betyder, at er du der i kort tid, får du mindre med, end hvis du er der i lang tid. Samtidig med at du kan træne i fire forskellige ”hovedvæksthuse” med ”underhuse”, som er overlappende og afløsende, med stadigt stigende krav, som derved søger at imødekomme hvert medlems behov, talent, motivation og vilje til at gennemføre. En vej og rejse fra kampsport til den oprindelige kampkunst – for dem som vil igennem et helt liv.

Både Jokokan og Shindenkan benytter sig derfor af både de nyere dan grader og de gamle densho grader for, at imødekomme den moderne form for kommunikation, forståelse, behov og branding. En vej og rejse fra Kyu og dan grader overlappende og afløsende til de gamle oprindelige densho grader.

Det er vigtigt at pointere, at ingen af disse ”hovedvæksthuse med underhuse” er bedre end andre. Men samtidig er det vigtigt at pointere, at der er stor forskel på krav til opfyldelse af niveau og dermed grader. Vi har derfor officielle og uofficielle samarbejdspartnere og medlemmer, som ”omote = ydre” hovedsagelig henvender sig til ét ”hovedvæksthus med underhuse”, men ”Ura = indre” selv træner på et højere liggende ”hovedvæksthus”. Dette er indenfor alle moderne som gamle stilarter, som oprindelig var ét. Dette ét er i essensen i stadig udvikling. Dette er kampkunst laboratoriet, som går på kryds og tværs af alle skel – for der er ingen.

Igennem den seneste tid har vi samarbejdet med nogle Okinawa karate stormestre af graderne 9.dan og 10.dan omkring formidlingen og opbygningen af essensen i koryo karate-do, således der er plads til alle, – eliten som motionisten.

Til dette har vi benyttet fem vigtige kata; Naihanchi og Yumibari (Seishan), som vigtigste basiske og essentielle kata, samt Koryo Passai, koryo Kusanku og koryo Chinto. Alle kata blev gennemgået minutiøst i deres koryo (gamle/oprindelige) essens og mål, og konklusionen var den samme; kata niveau udtrykker udøverens niveau og forståelse. Den samme kata kan udføres af både af en sortbælte som en stormester og den kan se ens ud for mange. Men ura vil der være en forskel som på nat og dag for den som forstår. For dette afhænger jo også af iagttagerens niveau og forståelse.

Hvilket også betyder, at en kampkunst stormester vil tabe på point i en turnering overfor en kampsports stormester, men vinde i en virkelig kamp på et splitsekund. Dette er en kamp, som ikke giver nogen mening, da kun de færreste vil indrømme, at de ikke ved så meget som bælte og anseelse antyder. Men dette betyder jo ikke, at det ene er mere rigtigt end det andet, – for det er jo stadig op til den enkelte udøver eller iagttager, at bedømme, hvad som er bedst for én selv. Livets ansvar er og bliver jo dit eget og er derfor helt op til det enkelte menneske. Hvilket netop afspejler organisationens Shindenkans formål.

Det samme skete med Aikijutsu, Kenjutsu, Yawara (jujutsu), kotodama (”universet energi & balance”), meditation, ki (energi) og kroppens funktion og træning igennem hele livets faser.

Det var den tredje træningslejr i Japan i 2009. Min tur nummer 55 til Japan og træningslejr nummer 41 i alt med SST. Det var en fornøjelse, et privilegium og utroligt livsbekræftende.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

login