Tiden var kommet til min første træningslejr i sæsonen og jeg hentede en glad og smilende Kimu Sensei som aftalt og han spurgte straks om jeg var forberedt og klar…

Forberedelse er altid meget vigtig og denne gang var jeg ikke ordentligt forberedt. Min forberedelse svarede til at jeg kom til min graduering i 7. dan’s pensum, men kun havde forberedt mig på 5. dan pensum dvs. det pensum jeg allerede er blevet gradueret i!

Kimu Sensei blev sådan godt gammeldag vred på mig og sagde: ”Det er 8 måneder siden at vi planlagde denne træningslejr og du har ikke forberedt dig ordentligt endnu? Husk venligst på at jeg tager tid ud til denne træningslejr for din skyld fra mit arbejde, feriedage, hus pligter og min familie, og fordi vi har aftalt det, det mindste du kan gøre er at forberede dig ordentligt”.

Da vreden havde lagt sig forsatte Kimu Sensei: ”Du slås mod dig selv og insisterer på at verden omkring dig skal forandre sig for at du kan leve i en verden du ikke er bange for!”

Scenen var sat og jeg var som altid presset og mest af alt fordi jeg vidste at Kimu Sensei havde ret. Hmm…

”Mønsterbryder eller vaneforbryder”! Eller skulle artiklen have heddet ”Mønsterforbryder eller vanebryder”, ja det vil jeg lade jer læsere om at afgøre i det efterfølgende. Men for at give det mening er her en kort definition af denne artikels forståelse af betydningen:

En mønsterbryder er en der bevist ændrer sine mønstre for ikke at være fastlåst eller når og måske for ikke at kunne fastholdes på noget…

En mønsterforbryder derimod, er en der er rigtig god til ikke at blive fanget i sine forbrydelser og til at dække sine spor således, at der kræves en rigtig god detektiv til at fange ham. En mønsterforbryder er så vant til at lægge et røgslør ud, at der bliver tale om ”second nature” dvs. at her er der tale om ubeviste bevidste valg.

En vaneforbryder er en person der er 100 % styret af sine vaner og udfører sine ”forbrydelser” uden at tænke over det, men blot fordi det er den handling man plejer at udfører, dvs. at man er styret af bevidst ubeviste valg.

En Vanebryder er en der tager sine vaner handlinger op til vurdering, revurderer med sin nye viden og hvis de gamle vaner ikke er egnede, tager vanebryderen en beslutning om at sin vane på det, det er en bevist handling.

Nogle gange kan man blive slået i hovedet med et baseball bat! Og det er bare rigtig ærgerligt når det er en selv der gør det – også fordi det er ufornuftigt og unødvendigt. Hvordan hænger det så sammen for mig?

Jo, hvis man gentager et mønster der ikke fører til målet, men i stedet fører til konflikt eller genbruger mit eneste kendte succes mønster, det mønster der har ført succes på alle andre områder, igen og igen uden succes overhovedet – er det på tide at bryde det mønster.

Det mønster jeg taler om er det mønster jeg personligt bruger til at skabe energi nok, til at presse mig selv fremad mod udvikling og selvforståelse, kan ikke bringe mig igennem Menkyo porten, dertil er min indre kontrol og modstand for stor.

Der skal noget helt andet til og det er der faktisk ikke noget nyt i for mig!

Hvad gør en vaneforbryder når situationen opstår? Det samme som han plejer, ups! Hvad gør en mønsterbryder når erfaringen viser at det brugte mønster ikke giver resultat? Han bryder mønsteret og tænker så går det måske på en anden måde, hm… ikke dårligt.

Hvad gør en mønsterforbryder når han er ved at blive opdaget i noget ulovligt – han skabe illusioner, sletter sine spor og spreder et røgslør, ups!

Hvad gør en vanebryder, han tager sin vane op til revurdering tager en beslutning om hvad der er fornuftigt at gøre og bryder vanen – altså sund fornuft! Nej men hør nu, det har jeg jo aldrig brugt så tæt på min grænse! Jeg kan mærke den indre modstand stige op i mig igen…

Som altid på mine træningslejre med Kimu Sensei er der utrolig meget intensitet og der ligger et meget stort arbejde på Kimu Sensei’s ”meget brede” skuldre, i at fastholde mig tæt på mig selv – eller min angst for at kende mig selv, og mod sædvane opdagede jeg til min store overraskelse, at han havde været nød til at tage sig en morfar!

Indre modstand, hvad er det? Lad mig prøve at forklare hvordan jeg oplever det. Har du nogensinde prøvet en situation hvor du føler, at du ved hvad det rigtige er at gøre – men indvendigt har du så stor modstand at du vælger at gøre det stik modsatte? Du ved ikke hvorfor og det er ikke rationelt, men du gør det alligevel.

Indre modstand er i mit tilfælde angsten for forandring og derigennem at miste kontrollen over mit liv som jeg kender det lige nu! Jeg kender følelsen rigtig godt – det er følelsen af at være en vaneforbryder, som lidt efter bliver en mønsterforbryder!

Hm… mønsterbryderen ville jo bryde mønsteret og prøve noget nyt, måske skulle jeg også eller? Vanebryderen ville bruge sin sunde fornuft, tænke sig om, tager en beslutning, gennemfører den og bryde vanen. Der var den igen – det virker som om jeg ikke kan flygte fra den sunde fornuft.

Tør jeg det? Det at gå ind i en smal tunnel eller i et dybt hul – uden at vide hvor det fører hen. Kan jeg acceptere det? Det strider jo mod mine normale vaner og mønstre

Det ene metodes stærke sider er den anden metodes svage sider. Er der overhovedet en metode der duer? Måske, men uanset hvad så handler det om at tage en ægte, sand og selvkærlig beslutning og derefter loyalt holde fast i den! Uden flugtveje! Hvordan kan dette gribes an?

Mønsterbryderen ville med det samme skifte mønster og håbe på at det nye mønster ikke havde flugtveje. Vanebryderen ville bruge sin sunde fornuft, tænke sig om, tager en beslutning, gennemfører den og bryde vanen. Nej nu må det f…. være nok. Er det en test med den der vane eller sunde fornuft.

Testen er at du altid vil blive vist en flugtvej når du bliver stillet over for et valg, en flugtvej skabt af dit ego eller din angst for forandring eller af skæbnen…

Spørgsmålet er bare om du har brug for en flugtvej. Du kan tage den ubevist fordi du er styret af dine følelser eller fordi dit loyale overlevelsesmønster, som aldrig svigter dig, dikterer dig at du skal tage den for at undgår det farlige uvisse!

Faren her ligger i at det er et ubevist valg som er styret af mit emotionelle indre og mit emotionelle indre er styret af om du har en god eller en dårlig dag. Mit ubeviste valg kan være rigtigt eller forkert men du kan ikke være sikker fordi du ikke er 100 % afklaret.

Denne afklaring sker først efter overgangen til Menkyo, alting skal afklares i sort eller hvid, der er ikke andre muligheder.

Testen er at det er enten rigtigt eller forkert og fordi jeg er 100 % afklaret er der ikke brug for en flugtvej – men kan tage et bevist valg. Og netop forskellen på bevidste valg, har jeg et godt eksempel på her;

I en pause var jeg og Kimu Sensei ude at gå en tur. Kimu Sensei fik straks øje på Scientology stand, som havde et stort skilt ”Få målt dit stress niveau her”. De pæne unge og høflige mennesker stod ved hver deres fintfølende elektriske instrumenter, så Kimu Sensei sagde jeg skulle prøve. Med et rør i hver hånd, en venligt talende tester som konstant stillede spørgsmål, røg målepilen meget hurtigt op i det røde felt.

Testeren sagde at det fintfølende elektriske måleapparat viste, at jeg var meget stresset. Som leder af flere afdelinger med 334 mennesker under en voldsom forandringsproces konkluderede jeg, at det nok skulle passe.

Det fik jeg en god snak med testeren om, og samtidig kunne jeg i øjenkrogen se, at Kimu Sensei havde stillet sig op ved det andet apparat. Jeg snakkede videre med min tester, men blev stadig mere og mere ukoncentreret, da jeg godt kunne se at det ikke gik lige efter Scientologys normale testforløb ovre ved standen med Kimu Sensei.

Kimu Sensei stod smilende og holdt de to målerør, og konverserede venligst og smilende med sin tester. En tester som blev mere og mere ukoncentreret og desperat, da han til sidst havde skruet op for maksimal styrke på testapparatet, overvejet om apparatet var i stykker, konverserede mere og mere højlydt, og stadig uden det ønskede resultat; Måle nålen rørte sig ikke ud af flækken!. Den stod på nul.

Da vi gik derfra spurgte jeg Kimu Sensei, hvad der lige skete der. Han svarede, det er ganske almindelig fysik. Alle menneskers krop har en elektrisk impuls/energi, som meget fintfølende apparater kan måle. Denne kan forstærkes ved, at testeren stiller spørgsmål og testpersonen svarer, da dette forhøjer den elektriske udladning en smule.

Kimu Sensei konkluderede at dette var ganske almindelig fysik, men også menneskelig manipulation, som absolut ikke var høflig og i orden, når den blev brugt imod nysgerrige og søgende mennesker.

Derfor gav Kimu Sensei testerne en humoristisk lærestreg; han tog et bevidst valg om ikke, at afgive noget ekstra energi som apparatet kunne måle!.

Øh, svarede jeg desperat, men absolut ikke forundret, da jeg har oplevet mange underlige og humoristiske ting med Kimu Sensei igennem årene; ”Da testeren skuede op på 100 %, var der en brøkdel af et sekund et lille bitte udslag!,?”. ”Ja, selvfølgelig!”, svarede Kimu Sensei og fortsatte; ”Det var et bevidst valg – fordi de er uhøflige og manipulerende mennesker, så behøver jeg altså ikke at gøre og være det det samme.. – jeg er en høfligt menneske!”. Og så fortsatte vi videre ned af gaden.

”Ja”, tænkte jeg. Det er ligesom man i gamle dage læste om, at en høflig, talentfuld og bevidst gæstende sværdmester beholdt sin værdighed og ansigt ved altid mindst én gang at vinde eller få uafgjort, når denne i en shiai (testkamp) mødte en anden høflig og bevidst, men meget bedre sværdmester, hvilket oftest endte med, at den ”tabende” sværdmester tog det bevidste valg, at blive elev af den ”vindende” sværdmester.

Hmm, jeg havde blot været vidne til den moderne version af sådant et forløb!. Men dog med den forskel, at testeren ikke tog et bevidst valg, men man kan jo heller ikke være bevidst om noget, man ikke er bevidst om. Men det vil jeg og som Kimu Sensei og mange stormestre før ham sagde, så handler det jo blot om at være sig selv og dermed tage bevidste valg..

Kimu Sensei stillede mig dette spørgsmål: ”Vil du leve dit lige som alle andre eller vil du bare være dig selv?”.

Tør jeg leve et liv, hvor alle mine handlinger er 100 % i overensstemmelse med mit værdisæt, hvor konsekvensen af alle mine handlinger er enten sorte eller hvide – 100 % afklaret, uanset andre menneskes opfattelse og så ikke have en flugtvej?. Tør jeg det selvom det er angstprovokerende, Kan jeg uden at svigte mine værdier. Er jeg stærk nok?

Dette spørgsmål satte min afklarings proces under stort pres – men hvorfor? Jeg stillede mig selv spørgsmålet igen og igen på denne træningslejr og jeg fik ikke det svar som jeg havde forventet.

I stedet blev det mere og mere klart at det vigtige ikke så meget er om jeg tør eller om jeg kan eller at jeg er stærk nok – det vigtigste er om jeg vil det nok.

Er jeg Mønsterbryder eller er jeg en mønsterforbryder eller en vaneforbryder – jeg ved godt selv at jeg er en mønsterforbryder en illusionist, der lægger røgslør ud for mig selv og andre jeg kan overbevise på min færden.

Men mon ikke det er på tide at jeg bryder min vane, at jeg åbent og ærligt overfor mig selv vurderer hvad der er fornuftigt og tage en beslutning, gennemfører den og bliver en vanebryder og konstant.