Af Karsten Nielsen, Medlem indtil 2016
Brunbæltegradueringerne i Shindenkan består af fem trinprøver. Først når disse tre prøver er bestået, har man fået sin nye grad. De tre hovedprøver, som består af en fysisk test, en pensumtest og et stævne, fungere samtidig som stopprøver. Prøverne tester blandt andet ens styrke, kondition, teknik, psyke, vilje og udholdenhed.
Den fysiske test
Det var blevet lørdag den 13 juni, og nervøsiteten havde meldt sin ankomst, da jeg stod i omklædningsrummet i fitness dk i Slagelse. Jeg er altid en smule nervøs, da det er ”nu eller aldrig” og man skal give sig 110 procent, hvis man vil bestå den første stoptest i gradueringsforløbet. Inden vi begyndte at varme op, var vi lige en tur på vægten, så der kunne blive noteret den nøjagtige vægt.
Under opvarmningen forsøgte jeg samtidig at forberede mig mentalt, ved at jeg tænkte grundigt over, hvad jeg nu skulle igennem, og ved at sige til mig selv ”kom nu, du kan godt”. Vi havde aftalt, at Claus var den første, der skulle igennem de 3 bronzecirkler, efterfulgt af 12 minutters løb. Derefter var det så min tur og til sidst Mads.
Min krop føltes meget tungere end 69 kg, under bronzecirklerne, og hvis ikke der havde været et ur inde ved løbebåndet, ville jeg tro, jeg havde løbet i mere end 20 minutter, og ikke kun 12. Da jeg var færdig med testen, kunne jeg se, at det så nogenlunde ud med distancen og tiden. Det var skønt at få klaret den fysiske test, og jeg følte mig mere klar til pensumtesten, fordi jeg lige var blevet bekræftet i, at min kondition var i orden. (Red.:3 x Bronze cirkel: 7 min. 51 sekunder og efterfølgende Cuba test; 2.600 m (13.0 km/t))
Pensumtesten
Langt det meste af vejen ind mod Måløv Hallen, tænkte jeg på, om vi skulle igennem meget af det gamle pensum, eller om det var det nye pensum, der ville blive lagt fokus på. Jeg måtte senere erkende, at det ikke var verdens klogeste tanke, da der blev lagt stor vægt på begge dele.
Under pensumtesten blev vi kørt igennem meget forskelligt, lige fra 9 kyu’s pensum til 3 og 2 kyu’s pensum. Vi skulle lave alt fra unsoku med tsuki, til shiho niveau 2 og 3. Dette blev så krydret med en masse kiai, og dette var med til at gøre stemningen intens, lige fra starten af.
Efter vi havde vist en masse ting fra pensum, skulle vi vise dele fra task-fighting kurset, og vi blev bedt og at tage handsker og tandbeskytter på. Det var meget dejligt at lave task-fighting delen, og man kunne se, hvordan folks blikke stadig var fyldt med koncentration, selvom der var blevet trænet meget fra pensum. Som tiden gik blev jeg mere og mere træt, men min koncentration var der stadig.
Til sidst blev der sagt, vi skulle have kumite. Dette var fri kumite med anbefalet 50 procent kraft, hvor man byttede modstander, når Kimu Sensei sagde det. Den frie kumite var meget interessant, intens og lærerig, da man kunne se sine egne og andres reaktioner i en kampsituation.
Da vi var færdige med kumite, blev vi linet op på en række, og Kimu Sensei spurgte, om vi helst ville have en tilbagemelding som gruppe eller en for en. Det endte med vi blev sendt ud af dojoen, og derefter ind igen, en ad gangen. Tilbagemeldingen fra Kimu Sensei var for mit vedkommende meget positiv, selvom jeg skal passe lidt bedre på mig selv, når vi har fri kumite.
Sommerlejren
Det var nu blevet lørdag den 20. juni, dagen efter pensumtesten, og selvom kroppen var meget træt, var jeg fra det øjeblik jeg vågnede, indstillet på, at i dag skulle der ydes 110 procent. Jeg følte at, pensumtesten, og den fysiske test var gået godt, så jeg ville gøre alt for at lejren også skulle blive en succes.
På lejren blev vi delt op i team-grupper, der inddeler folk efter grad, så man træner sammen med nogle, på samme tekniske niveau. Vi startede med at lave meget faldtræning, heriblandt forlæns rullefald, baglæns rullefald, frontfald, baglæns fald og sidefald til begge sider. Under faldtræningen blev vi bedt om at finde en makker. Udfordringen gik så på at lave forlæns rullefald, efter vi var blevet skubbet i ryggen. På samme måde blev vi udfordret af hinanden i de andre faldteknikker.
Efter et stykke tid med faldteknikker, var det blevet tid til kata. Vi lagde ud med kata Ten-i, hvor der blev lagt vægt på dybe benstillinger, samt indstilling og rytmen fra shiho niveau nr. 2. Da kata Ten-i, efter et stykke tid, så fornuftig ud, kom den næste store udfordring. Nu skulle vi lave det hele en gang til, bare spejlvendt. Dette havde jeg aldrig prøvet før, men det gik forbavsende godt.
Til slut skulle vi 8, der var til brunbæltegraduering, igennem ”gå amok træning”. Dette foregik ved, at vi blev stillet overfor en instruktør, som stod med sin slagpude foran sig. Derefter sagde Kimu Sensei, at nu skulle vi slå på puden lige indtil han sagde stop. Derefter var det kun benene, der måtte bruges og til sidst både slag og spark.
Det er utrolig hårdt at skulle igennem ”gå amok træningen”, så da langt over 250 mennesker begynde at klappe af os 8, der havde indtaget centrum af hallen, blev jeg meget glad – det betød rigtig meget for mig. Når jeg kæmper med mig selv, og ikke har mere energi, er det dejligt, at der er så mange mennesker, der klapper og hepper. Det er virkelig med til at hjælpe mig igennem.
Min 2. kyu graduering betyder alt for mig. En brunbæltegraduering er en god oplevelse, som er det hele værd, og som klart kan anbefales. Jeg glæder mig altid til jeg skal til træning, og har det altid godt med mig selv, når træningen er færdig. Jeg nyder at træne karate, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at blive 1. kyu.
