Af Henrik Jørgensen, Medlem indtil 2015

Faktisk var det slet ikke meningen at jeg skulle dyrke karate, men vinteren 2004 kom min søn Tobias hjem og fortalte at han havde fået lyst til at prøve denne form for kampteknik, og da han ikke var gammel nok til at tage af sted til træning alene, var jeg selvfølgelig med til nogle af trænings timerne.

Der var dog ingen plan om at jeg skulle træne med, men det havde Rune shishu en anden mening om, så efter et par trænings timer hvor han flere gange spurgte om det ikke snart var på tide at jeg selv kom i gang, måtte jeg da lige prøve om jeg kunne være med.

Så efter et par ganges træning, blev jeg klar over at det egentligt nok lige var noget for mig, så jeg meldte mig ind sommeren 2005.

Derefter gik det trin for trin, jeg deltog og bestod mine gradueringer fra 10 kyu og så til 6 kyu som jeg bestod på sommerlejeren 2007.

Da starten på sæson 2007/2008 startede fik jeg tilbudt at blive hjælpeinstruktør på hold 3 i lokalskolen, jeg accepterede, og i de 2 år på hold 3 har jeg fået basis og grund principperne bogstaveligt banket ind.

Efter vinterlejeren 2008 blev jeg indstillede til 3 kyu sammen med Søren Hansen fra Ballerup afd. vi startede derefter en ekstra fælles træning sammen med Jan, Jonas og Margit hver anden fredag, for at komme i bedre teknisk og fysisk form. Det gode ved at træne sammen med andre på denne måde (TeamGruppe), er at vi alle sammen har noget at byde ind med, dog kræver det at man hver især har øvet på pensum hjemme fra.

Derudover startede jeg med at løbetræne 1 – 2 gange om ugen på ture af 3 til 5 km. samt 2 gange 1 time selvtræning hjemme, så der var ikke mange dage hvor jeg ikke trænede fra midten af januar til forårs lejeren d. 22/3 2009.

Vi var 4 fra lokalskolen der var indstillet, så der ville være meget fokus på hver især.

Den fysiske test gik som den skulle, men til pensumtesten var jeg for usikker og fik af vide af Kimu Sensei at der var en lille chance for at bestå, hvis jeg fuldførte selve gradueringen om søndagen uden fejl og med den rette indstilling.

Om søndagen fik den fuld skrue, jeg startede med 100 % fokus og vidste det bedste jeg kunne, med som dagen skred frem blev jeg dog noget træt, og til kata testdelen fik jeg lavet nogle store fejl som gjorde, at jeg ikke bestod en hel grad, men nok til en Ho grad, det betød at jeg måtte starte forfra, da alle test skal bestås i en sammenhæng.

Så var det bare om at komme op på hesten igen og gøre det bedre denne gang.

Jeg skulle dog først lige have klaret en konfirmation for min ældste søn d. 16. maj

Derefter startede jeg op med at løbe 5 km. 2 gange om ugen, et par lange svømmeture på Ishøj strand samt teknisk træning 2 til 3 gange ugentligt hjemme. derudover blev der også tid til et par fælles træningen med Søren, Margit, Jonas og Jan som var det hele værd, da vi i den grad tilførte hinanden en stor mængde pensum samt godt kammeratskab.

Før selve den rigtige pensumtest, afholdte Jens Kyoshi en lille prøve i pensum for os der var indstillet, jeg kunne mærke at jeg var meget mere sikker denne gang, dog fik jeg at vide at jeg nok skulle spare lidt på krudtet da der ellers var risiko for, at jeg ville brænde det af for hurtigt og muligvis gå i stå midt i en kate eller shiho.

Jeg øvede mig så derefter i at udføre teknikkerne i et langsommere tempo og mere korrekt, og det hjalp en hel del.

Til den fysiske test som blev afholdt på Sørens Hansens arbejde i Søborg, var jeg en lille smule urolig og havde haft et par dage med mave problemer, men som Jens Kyoshi sagde, så var det nok bare lidt nervøsitet.

Vi var 5 der skulle til test og der var kun 2 løbebånd, så Søren tilbød sig som makker til Lennart som skulle op til 2. Kyu, jeg udførte de 3 cirkler på ca. 6 min. derefter fik vi 6 min. pause, det gik godt med at få pulsen ned før vi skulle løbe, jeg løb over 3000 m. på de 12 min. og var godt tilfreds med mine resultater til testen.

Ugen efter stod jeg så til pensumtesten igen, denne gang med en hel del mere selvtillid, vi var 8 stk. der skulle op. Jens Kyoshi kom ud og hentede os og han fortalte at Kimu Sensei ikke var i særligt godt humør i dag, så vi måtte stramme os gevaldigt op, som sagt som gjort (Red. En del af selvtillids- og stresstest iscenesættelsen). Sidste gang sad der 6 Chefinstruktører og rystede på hovedett af os, men denne gang var vi alene med Kimu Sensei. Han stod med det nye pensum i hånden og spurgte om vi havde læst det, jeg fik først fingrene i det om onsdagen, vi havde alle set i det, men ikke nok til at blive hørt i det denne gang.

Han forklarede at vi ikke skulle tage os af med et smil, at han var noget bestemt i taleformen, og så startede testen.

Kata, ido-unsoku, unsoku og shiho i en lang strøm som vi langt det meste af vejen ikke fik afsluttede før vi skulle starte på noget nyt, og dog unsoku nr. 2 fik vi da udført med Naname-uke, Geden-barai, Age-uke og nogle høje ki-a-i.

Derefter blev der stillet en del spørgsmål i pensum, hvor vi skulle svare individuelt.

Så fik vi besked på at tage handsker og tandbeskytter på, for så var der task-fighthing, Kjeld og Brian Renshi-dai demonstrere hvad der skulle udføres og derefter var det vores tur. Vi skulle køre Task-fighthing på anbefalet 50 % kom vi over de 50 % ville Kimu Sensei blande sig i kampen, suk.

Vi kom alle igennem uden de store skader og knubs, og jeg bestod testen….. YES!!!

Dagen efter til selve gradueringen var der Ukemi på programmet med og uden makker, derefter skulle vi finpudse Kata Ten-I samt udføre den spejlvendt, – det var en ud af boksen opdagelse.

Så kom selve testen af Kataerne. Vi startede med Ten-I, den ku vi meget godt nu og så ellers Chi-i, Pinan 1 til 5, Jin-i og så til sidst for mit vedkomne Naihanchi

nå ja vi udførte da også Unsoku nr 2 dog uden Ki-a-i.

Det hele skulle jo afsluttes med den store pude banketest, jeg havde nærmest set frem til denne opgave, for der skulle den sidste energi leveres, og jeg havde jo også prøvet det for 3 måneder siden, så jeg vidste hvad jeg gik ind til denne gang.

Men selv om man ved hvad det handler om så er det f… en hård omgang.

Det var en meget tilfredsstillende oplevelse at gennemføre gradueringen for jeg havde ikke det samme pres som sidste gang, jeg var også blevet noget bedre til at tilpasse mit energi forbrug.

Det at blive 3 Kyu er noget af en milepæl for mig, da jeg for blot 5 år siden ikke engang tænkte på at træne karate, selv om jeg er kommet sent i gang har jeg mod på, at fortsætte min rejse med de udfordringer der måtte høre med.

Hvis man vil noget, så bliver man nød til at prøve om man kan, ellers kan man nok lære det.

Ellers vil jeg her til slut sige mange tak for hjælpen og støtten fra alle som har undervist og trænet sammen med mig op til gradueringen.