Af Jokokan Honbu
Den lille isolerede hetz vi var vidne til op til sommeren 2008, har inspireret Shindenkan til at blive blåstemplet og officielt anerkendt i Danmark på absolut højeste niveau. I stedet for blot internationalt. Det er vi nu blevet, samt i 50 andre lande pr. 2.april, 2009. Så en Tak er vel på sin plads..
Efter 8 måneders forhandlinger med DGI landsorganisation har Shindenkan organisationen nu indgået en særaftale på højeste niveau i idrættens verden.
DGI landsorganisation og DGI Kampidræts landsorganisation anerkender nu vores specialforbund og vores kursusorganisation Kaidenkan af højeste internationale standard. Forhandlingerne har hovedsagelig foregået direkte med DGI´s direktion, men selvfølgelig også med DGI Kampidræts landsformand, som repræsentere ca. 12.500 medlemmer i Danmark.
Denne unikke aftale blev vedtaget af DGI´s direktion og efterfølgende af DGI´s hovedbestyrelse den 2.april, 2009. Samme dag blev aftalen vedtaget af Shindenkans hovedbestyrelse, bestyrelse og Shihan-kai.
Aftalen er underskrevet af DGI landsformand, Søren Møller, DGI kampidræt landformand Lyngdorf, Kimu Bjarkmann som Shindenkan europæiske og Skandinaviske bestyrelsesformand og Shindenkan Danmarks bestyrelsesformand, Søren Nielsen, i overværelse af DGI Kampidræts landsudvalg. Dette er den første anerkendelses- og samarbejdsaftale af sin art, som DGI landsorganisation og DGI Kampidræt landsorganisation har indgået, og er derfor Danmarks historie.
Vi håber at denne første aftale vil bane vejen for andre specialforbund.
Den endelige aftale blev underskrevet hos DGI den 26.maj, 2009, og kan nu hermed offentliggøres. Alle skoler i Specialforbundet Shindenkan er omfattet af DGI – Shindenkan aftalen.
DGI landsorganisation har 1.3 millioner medlemmer i Danmark. DGI er initiativtager, medstifter og medlem i den forholdsvis nye internationale sammenslutning ISCA, som omfatter 50 medlemslande og 22 millioner medlemmer. www.dgi.dk . Shindenkan har pr. 1.februar, 2009 ca. 658 medlemmer fordelt på 8 skoler. Shindenkan er medlem af Jokokan International, Bujutsu Kodosoku-kai og nu DGI.