Af Elisabet H. Bjarkmann, 2.Kyu Yakami Shinsei-ryu, 1.Kyu Kodosoku-kai Gensei-ryu Karate-do

Jeg startede til Yakami Shinsei-ryu Karate-d, som 8 årig i Jokokan Ballerup karateskole. Nu er jeg 13, så nu har jeg gået i næsten 6 år. Men alle de 6 år har været det hele værd, Hverken tidsspilde eller noget pjat. Nej, det har været både sjovt, spændende og meget udfordrende for mig.

Efter jeg er startet til karate har jeg fået meget mere selvværd og selvtillid. Det har betydet en stor del for min skole gang og mine andre aktiviteter (f.eks. skakguldspringeren på ét års tid). Nu står jeg med brunt bælte med en STOR streg. Man kan ikke sige at jeg ikke er stolt over mig selv.

Mange tror jeg er store fordele fordi Kimu Sensei er min far, men så er der nogen der har taget grueligt fejl. Jeg får ikke noget som helst hjælp, – uanset om jeg plager eller ej. Han siger, at han ikke skal blande sig i Jens Kyoshi´s undervisning.

Alle de gange jeg har været til træning eller gradueringen, har jeg altid fået stor opbakning fra mange. Det har jeg været meget taknemmelig for, fordi det har hjulpet mig godt på vej. Men den sidste graduering har helt klart været den største sejr for mig. Der har jeg virkelig måtte kæmpe. Jeg blev så varm om mit hjerte, da der var mange der bakkede Bertrand, Carsten og jeg op, da vi slog på puder. Tak for det!.

Det var ligeså stort, som da jeg i Japan i april 2007 efter en times test, blev gradueret til mit brune bælte af Soke Sensei Tonegawa. Men til det brune bælte tilhører også et stort ansvar. Jeg er nu blevet hjælpeinstruktør på hold 2, hvor jeg nyder at komme hver mandag.

Jeg kan sige at jeg er lige så stolt over det brune bælte, som alle de andre bælter jeg har haft. Hvis alle bare kæmper for det, vil de nå lige så langt som jeg er nået indtil nu. Og jeg stopper altså ikke her 🙂

Mange tak for jeres tålmodighed.

Kh. Elisabet