Af Martin & Tina Hansen, Medlem indtil 2011
Overordnet et godt kursus afholdt i en afslappet og humørfyldt atmosfære. Det er spændende at lære medlemmer fra de andre klubber at kende.
Det indledende oplæg var dels en genopfriskning af organisationens værdigrundlag, dels en kort gennemgang af indholdet i resten af kurset. Personligt har jeg i min studietid på sygeplejeskolen været udsat for en mængde rollespil, der savnede hold i virkeligheden, så det var med en vis skepsis, at jeg gik ned i salen.
Mine bange anelser blev dog gjort til skamme allerede i den første case. Her var jeg blevet udnævnt til instruktør og skulle forsøge at holde styr på en lille men meget aktiv gruppe elever. Jeg gjorde hvad jeg kunne for at afvikle en træning og samtidig lægge en dæmper på de hyperaktive lever. Pludselig satte en elev sig grædende i et hjørne og ville ikke være med mere? – hen og høre til hvad det nu gik ud på, tilbage til resten med opmuntrende kommentarer og små rettelser. Jeg fandt mig selv skiftende mellem mange forskellige roller alt efter hvilken type elev jeg havde med at gøre. Det var hårdt arbejde og jeg kan ikke sige mig fri for at være en lille smule lettet, da Jens Kyoshi´s stemme forkyndte at første case var slut.
Den efterfølgende evaluering var ganske spændende. Det er svært at vurdere hvilken effekt de forskellige tiltag/pædagogiske virkemidler man bruger under rollespillet har, da alle bliver i deres tildelte rolle hele tiden.
Gruppen synes at der skulle have været en tydeligere markering af hvem, der var chef og hjælpeinstruktør. Flere tilkendegav at det var svært at være negativ, når de blev mødt med ros og anerkendelse for deres indsats. Endelig fortalte “den grædende elev”, at det havde været næsten umuligt at blive i rollen. De ting jeg havde sagt til ham undervejs havde gjort, at han til sidst måtte undgå øjenkontakt for at blive i rollen.
Det satte en del tanker i gang og i den næste case var jeg stadig optaget af at fordøje indtrykkene og derfor lidt fraværende.
Resten af formiddagen gik rollerne på skift. Ikke alle var lige scenevante i rollen som instruktør, til gengæld var det ikke nær så uvant at spille de andre roller og alle “instruktører” fik virkelig kam til deres hår. Hver case blev afrundet med en evaluering af, hvad der var lykkedes for instruktørerne og hvad der ikke virker. Der kom nogle overraskelser frem. Både for dem der troede at det de gjorde virkede, og det gjorde det så ikke, og for dem der lykkedes med noget de ikke var bevidst om at have gjort. Vi sammenfattede vores erfaringer i nogle overskrifter som vi senere delte med de andre grupper.
Efter rollespillene samledes alle deltagerne og Kimu Sensei kom afsluttende med en opsamling på dagen med udgangspunkt i med nogle sammenligninger om forskellen på virksomhedsledelse og foreningsledelse. Afslutningsvis delte grupperne deres erfaringer med resten af deltagerne.
