Fordybelse – Gensyn med tabte horisonter

Det var blevet torsdag d. 8. maj 2008 og det var et fantastisk solskinsvejr som dannede udgangspunktet for min træningslejr nr. 29.

Jeg kørte af sted for at hente Kimu Sensei kl. 13.00 og blev som sædvanlig mødt med smil og venlighed og Kimu Sensei sagde: ” I dag er det 2 dage siden jeg er kommet hjem fra Thailand og jeg har fuld jetlag, men jeg har glædet mig til at træne dig.

Det havde ikke været muligt at komme til Malmø, så denne gang skulle træningslejren foregå i Sydsjælland ved Nykøbing Falster og dette var et nyt område med anderledes faciliteter som skulle afprøves.

Mens vi kørte af sted talte vi om kommende aktiviteter i Shindenkan, aktivitetsplanen for de næste to år og det nye pensum i Yakami Shinsei-ryu Karate-do, som Kimu Sensei fortalte mig næsten er færdigt.

Da vi kom frem til vores destination, som var et tidligere kursus internat, opdagede vi at stedet havde både en smuk natur, et veletableret fitness område, en dojo samt en middelalderby!. Hm.. joh – stedet var yderst velegnet til formålet.

Mad er jo altid en vigtig ting på vores træningslejr og der var ikke gået 5 minutter før Kimu Sensei sagde: ”Jeg er enormt sulten, har du spist frokost?”.

Efter frokost gik vi en tur i den smukke omkringliggende natur, mens vi talte om sidste træningslejr. Kimu Sensei forklarede mig omkring Densho grader og fortalte: ”Menkyo består af tre trin, Menkyo omote, Menkyo og Menkyo hiden. Hvor Menkyo omote betyder at du er trådt ind igennem porten med første skridt, hvor du skal genopleve dig selv som et helt menneske, og ”hvor fortid og nutid eksistere”. Menkyo betyder fuldt inde og at du kender dig selv fuldt ud, ”hvor nutid og fremtid eksistere og alt fra fortiden er internaliseret”. Menkyo hiden betyder at du nu har genoplevet dig selv, internaliseret graden og den er blevet en del af dig og du er parat til at genopleve andre mennesker! – kort sagt, er du nu parat til at søge mod næste grad – Kaiden”.

Som belært af tidligere træningslejre spurgte jeg ikke til hvad vi skulle træne, men forsøgte at være tålmodigt afventende, hvilket ikke er min stærkeste side og pludselig udbrød Kimu Sensei: ”Nå jens, tiden går. Omklædt om 3 minutter”.

Velkommen til  bikuben

Første trænings pas var én times meditation hvor jeg følte som en bi der flyver rundt for at finde indgangen til sit bo men ikke rigtig kan finde hjem. Dvs. en smule forvirrende, for ikke at sige meget! Da vi var færdige blev jeg spurgt om hvordan det havde været.

a jeg havde fortalt om min oplevelse sagde Kimu Sensei:” Hvorfor bruge tiden på en masse ligegyldige ting? Det eneste du skal er at beslutte hvem du er, skabe jordforbindelse og få fokus”.

Efter en kort pause sagde Kimu Sensei. ”Er du ikke motiveret?”. Dette var selvfølgelig provokerende, men også med en pointe – hvis ikke jeg er åben og klar til at indtage de ting der bliver mig vist, har træningslejren ikke noget formål – Så det er nu!

Den fysiske træning foregik på løbebåndet og Kimu Sensei sagde du kender proceduren, du skifter hvert minut på min kommando og jeg styrer tid, stigning og hastighed. Forskellen fra sidst var at intensiteten blev styret efter min puls, så vi kørte med forskellige stigninger og hastigheder indtil min puls næsten var oppe på max. Undervejs fik jeg løbende tilbagemeldinger omkring min kropsholdning og mit fokus.

Efter en pause sagde Kimu Sensei igen til mig. ”Du er stadig forvirret – Er du ikke motiveret?”. Dette var selvfølgelig igen en provokation, men også med en tilbagemelding om at steppe et gear op!

Faktisk var det lidt underligt for jeg følte egentlig ikke at Kimu Sensei pressede mig lige så meget som han plejer. Nå men der var ingen grund til at bruge tid på at tænke over det, for det skulle jo nok komme når jeg mindst ventede det…

Næste dag efter morgenmaden startede træningen med at jeg blev stillet overfor følgende opgave:

  • Fra træningslejr nr. 27, nr. 28 og nu til nr. 29, hvilke forandringer – om nogen, er der sket i dit ydre og indre lederskab?
  • Opsæt mindst 5 områder som du skal vurderer dig selv på – de 5 vigtigste og betydende områder.
  • Du ved ikke hvor lang tid du har, men du skal blive ved indtil jeg stopper dig!

Efter ca. 1,5 time med meditation og nedskrivning af status blev der banket på døren og da jeg åbnede den trådte Kimu Sensei indenfor og sagde: ”Du skraber kun lidt i overfladen hvad? ”og det måtte jeg jo indrømme. Jeg gennemgik kort min status på opgaven, hvor den væsentligste forandring var at jeg var blevet mere ærlig over for mig selv!

Kimu Sensei sagde ironisk til mig at det var noget være noget det der med at være ærlig over for sig selv, det kunne jo ende med at man rent faktisk kom til at kende sig selv! Det grinede vi lidt af, hvorefter Kimu Sensei sagde at han var sulten og at det måtte være tid til frokost.

Gensyn med tabte horisonter
Efter frokost blev jeg igen stillet overfor opgaven at vurdere forandringerne i ydre og indre lederskab hos en række personer som udgør en væsentlig relation i mit liv. Relationerne og deres betydning skulle vurderes efter nøjagtig de samme betydende områder som jeg havde brugt omkring mig selv.

I dette trænings pas kunne jeg mærke at det muligt for mig at gå igennem overfladen på næsten alle områder i opgaven og hvis det blev forvirret kunne jeg fjerne modstanden og fastholde arbejdsområdet.

Det blev et meget kraftfuld trænings pas og jeg vil ikke trætte nogen med detaljer om dybde eller mangel på samme i mit ydmyge indre, men blot konstaterer at en gammel ven kaldet ”ærlighed over for sig selv”, havde indfundet sig og gjort det muligt for mig et gense tabte horisonter, med dele af mig selv som har været fortrængt fra mit synsfelt i de sidste 6 år og jeg følte at jeg kunne blive ved og ved!

Efter meditation og nedskrivning af status blev der banket på døren og da jeg åbnede den blev jeg straks fotograferet af en smilende Kimu Sensei – hvilket var en lille smule overraskende, fordi jeg var nok lidt brugt. Det var måske ikke så mærkeligt fordi træningspasset havde varet i ca.5,5 time!
Da Kimu Sensei trådte indenfor sagde han ironisk til mig: ”Det har været en overvældende oplevelse for dig, og sådan er det normalt, når du er ærlig over for sig selv ”. Igen måtte vi grine lidt af det for jeg måtte jo indrømme at han havde ret!.

Kimu Sensei så meget frisk ud efter to timers meditation og et tre timers hårdt træningspas i Hassei Yakami-ryu Karate-do´s mange kata, og smilede konstant, da jeg kort gennemgik min status på opgaven, hvor der havde været flere væsentligste betragtninger som jeg kunne pege direkte ind i mønstre i min måde at fungerer på. Kimu Sensei spurgte mig, hvordan det føltes at få lov til at styre selv og jeg må have kigget meget måbende på ham, for han skreg af grin da jeg sagde til ham at Jeg som sædvanlig ikke styrer noget som helst på vores træningslejre.

Men netop her var der også en pointe fordi, jeg havde fralagt mig kontrollen, noget jeg ellers ikke er meget for og det var netop det der havde været medvirkende til, at det overhovedet var muligt.

Efter aftensmaden kunne jeg godt mærke at jeg var brugt og ca. kl. 22 sagde Kimu Sensei venligt til mig, at nu ville han gå i seng. Men inden han gik, ville han blot bemærke at der jo var et af mine arbejdsområder som ikke var gået så godt – hvilket han også havde forventet!

Hm… tænkte jeg og Kimu Sensei fortsatte: ”Det er en træningslejr og vi starter igen kl. 8.00 i morgen. Hvordan du anvender tiden fra nu og frem til da, må du selv om. Men hvis jeg må foreslå noget, så syntes du skal bruge noget tid på det uløste arbejdsområde”! Og så sagde han godnat og gik.

Modstand eller udmattelse
Da Kimu Sensei var gået kiggede på uret og så at kl. var 22.20 og jeg tænkte: ”Ok, jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at give op”. Så jeg tog noget kildevand i en flaske og gik i gang.

Om det var indre modstand eller udmattelse der afgjorde det ved jeg ikke, men det er helt klart at min indre modstand var stor nok til at gøre mig totalt udmattet! Da klokken var 01.20 måtte jeg se i øjnene at der ikke ville komme noget gennembrud så fast besluttet på ikke at give op lagde jeg en ny plan og jeg besluttede at sove til kl. 06.00, stå op og så tage 1,5 time til inden morgenmaden.

Da vækkeuret ringede kl. 6.00 stod jeg op fast besluttet på at genoptage processen og det gjorde jeg frem til morgenmaden.

Da jeg mødtes med Kimu Sensei sagde han med et stort bredt smil til mig: ”Jeg har sovet dejligt i nat – gik du også tidligt i seng?”. Not! – det gjorde ikke og så fortalte jeg ham om mine sene og tidlige udfordringer.

Efter morgenmaden var opgaven at tage bolden op hvor jeg havde sluppet den, men jeg blev bedt om at udvide vurderingsområdet efter de værdier som jeg prioriterer højest – for de havde forandret sig undervejs i processen, som Kimu Sensei udmærket vidste de ville gøre.

Efter ca. 1,5 time med meditation og nedskrivning af status blev der banket på døren og da jeg åbnede den trådte Kimu Sensei indenfor og sagde: ”5 minutter omklædt, vi skal ned i dojo’en”. Mens jeg klædte om gennemgik jeg resultatet af træningspasset og måtte klart indrømme over for mig selv at her var et låg de skal løftes af – jo hurtigere jo bedre. Forandring – ja jeg var blevet mere ærlig over for mig selv!.

Alle mennesker er i mere eller mindre grad ærlige overfor sig – men at være 100 % ærlig overfor sig er meget meget svært!.

Vi gennemførte en kort fysisk træning og mens vi strakte ud afrundede Kimu Sensei træningen med følgende ord: ”Du har arbejdet ok på denne træningslejr, specielt i går hvor du har genopdaget ting om dig selv som du har fortrængt, men husk dette er en løbende proces hvor det er op til dig at genfinde de sidste 20 % af dig selv”!

Efter at have taget et hurtigt bad, havde Kimu Sensei planlagt at vi skulle besøge middelalderbyen for at studere gamle våben og kampteknikker fra middelalderen. Her fik vi både lejlighed til at se og medvirket til at afskyde blider, samt set og studeret en rekonstruktion af en ridder­turnering med 5 discipliner, hvilket var både spændende og sjovt.

Her i skrivende stund ca. 24 timer efter denne træningslejr er jeg stadig meget træt og meget glad for at der er endnu en ferie dag i morgen…

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

login