Vi landede i Tokyo på en solbeskinnet morgen med 23 graders varme, hvilket var et plus på 15 grader fra hvor vi kom fra – Danmark.
Med hele familien samlet, Anette, Farmor, Elisabet og Viktoria rundede vi først Kyoto i 4 dage, Okinawa i 4 dage, hvorefter vi havde et pragtfuldt familieophold i Tottori i 5 dage.
På Okinawa havde vi lejet en Mazda 6, så vi nåede hele øen rundt. Et besøg på Okinawa Budokan blev det også til. Beton bygningen er som bekendt rimelig stor med Dojoér (træningssale) i 3 etager, stadionhal, Fitness center og stor parkeringsplads.
Når man kommer af en ældgammel adelsslægt, skal man også igennem forskellige ”indvielses ritualer” som nye medlemmer. Familien Yamana Itotani har flere ”familietempler”. Det ældste er Yamana familiens fra 11 hundredetallet og det yngste vores ”country name Itotani” tempel på 450 år i Tottori.
Da Anette (min hustru) og Elisabet og Viktoria (døtre) var for første gang i Japan og hos familien, skulle de ”optages og godkendes af forfædrene” igennem et én times langt ritual udført af vores buddhistiske Abbed og hans hjælpemunk. Efter messen og slåen på klokker og ”tromme”, blev de godkendt og fuldt optaget i familien ”med alt hvad dertil hører”.
Jeg husker selv tydeligt min egen optagelse som 8 årig i Yamana og Itotani familiens privattempler. Det er ikke noget man sådan glemmer. Resten af dagene var i familiens skød og introduktion igennem noget af familiens historie ved en praktisk sight seeing tur.
I øvrigt besøgte vi også Watanabe museet i Tottori, hvor jeg til min store overraskelse så en kollektion af den berømte Daimyo (lensherre) Takeda Shingen (1521-1573) samurai soldater udrustning, våben og rustninger samt to større malede gamle billeder af hans 24 berømte generaler; heriblandt Yakami´-ryus 23´ende Soke Sensei, Saigusa Moritomo (1537-1575). Jeps, verden er lille J.
Derefter var det tid til Tokyo, 4 dage og for mit vedkommende SST træningslejr!, hvilket jeg havde glædet mig meget til og forberedt mig intens på igennem længere tid. Det ville være min Japan træningslejr 31, min SST træningslejr nummer 37 og 52´ende besøg i Japan.
Jeg havde været heldig og opnået en rigtig god pris på Hotel Okura, som jeg havde boet på første gang i 1992. Mange kender nok Hotel Okura fra mine fortællinger og fra hjemmesiden. Det var mit forretnings- og træningshotel i perioden 1992-1997 og 1999-2002, og har Jokokan historisk betydning, da jeg på dette hotel fik overrakt både mit; Okuden (1992) Menkyo (1994), Menkyo Kaiden (1996) og Gokui Menkyo Kaiden (2000) makimonoer og diplomer. Dertil er det SST´s ynglings hotel (”KI´en er helt speciel”), og det høje mulige niveau i Jokokan EU/DK blev grundlagt og udvidet på dette hotel. Så ringen blev sluttet.
Telefonen ringede kort efter ankomsten til hotellet – Det var SST som ventede i lobbyen, – træningslejren var begyndt.
Tredive minutter inde i træningslejren efter fuldførelsen af én speciel ”teknik”, fik jeg den besked, at træningslejren nu var overgået til en ”Evaluation Camp i hele pensum”. Alle fem systemgrupper (Curricula) skulle evalueres på hiden – ”hjerte essens niveau”.
Dag ét gik med originalt Jikitai ”hårdt – square body and mind” Okinawa karate-do pensum med korrekt forbundne kyusho punkter (energi punkter), tachi-ai kamae (kampstillinger), Haké (”udladninger”), waza (alt i ét), Kokyuho (åndedræt & kiai) igennem kataer som Yakami-ryu Naihanchi, Ten-i, Tensho og Kanku, som er væsentlig anderledes end gængs niveau og udførsel.
Derefter fortsatte det med Enshin ”blødt – soft circle body and mind” Hsingi, Kempo og Tai-chi teknikker.
Derefter Yakami-ryu ”moving meditation”; Aikijujutsu og Jujutsu teknikker, og masser af kampkunst teori for derefter at blive demonstreret i praksis. Da træningen sluttede kl. 23:00 var min krop spændt til bristepunktet, og mit sind og sjæl på den yderste grænse af min formåen.
Næste morgen til aften stod den på næste hovedgruppe af Bujitsu (ældgamle systemteknikker) Yakami-ryu Iai- og Kenjutsu, som består af 8 undergrupper. Såsom Nukiai (Iaijutsu), som skulle udføres efter én demonstration af SST. Nukiai er essensen af hele Yakami-ryu Iaijutsu og Kenjutsu curriculum.
Evalueringen foregik med ét af SST gamle familie klenodier; et 800 år gammelt sværd (Tachi) fra Kamakura perioden, hvilket jeg var meget beæret over.
Derefter hele Yakami-ryu Kokyu-Ho Curriculum med 16 undergrupper, – og derefter fortsættende med overbygningen for det samlede Curriculum med de fem hovedgrupper.
Det er sådan at Bujitsu Kodosoku Kai (se uddybning i slutningen af artikel) pensum curriculum samlet er fordelt på fem del curricula, som hver kan trænes og specialiseres i separat. Der gradueres her normalt i DAN-grader, og efter 2.dan tillige i de gamle Bujutsu grader. De fleste vælger denne vej, da der er plads til alle og frafaldsprocenten forholdsvis lille – typisk omkring de 20 % indtil brunt bælte og derefter stigende, hvilket hovedsagelig skyldes ny livscyklus og prioriteringer.
Alternativet er den ”hårde og langsomme vej”; at lære og træne alle fem del curricula, hvor der gradueres i Makimono grader (de ældgamle Bujutsu grader), hvor sidste grad; ”endestationen” er Menkyo Kaiden ” Initiated master of all the martial arts”. De færreste vælger denne vej da frafaldsprocenten er på 90 % til den første eller anden bujutsu grad og derefter stigende, og de fleste rammer ”loftet” på et tidspunkt, da ”omkostningerne” bliver for store.
For ”nørderne” er der tillige en overbygning på yderligere fire ældgamle Bujutsu Makimono grader, som ikke uddeles særlig ofte, da de fleste er gået ”kolde” langt tid forinden.
Sjældent har jeg været så udmattet fysisk, psykisk og spirituelt. Det er den hårdeste gradueringsproces og træningslejr nogensinde for mig.
Samtidig havde SST på forhånd varslet, at han ønskede at se og træne Elisabet (min ældste datter og 4 års træning). Det blev til i alt ca. 1 times undervisning. Hun lavede Pinan 1, Pinan 4 og basis.
Til gengæld for hende lavede han Naihanchi og Kanku, som Elisabet tabte mund og kæbe over (også jeg J). Bagefter underviste han hende i bokuto, Goka no tachi og små hints.
Ellers er der blot at sige, at SST har opnået de højeste tinder af kampkunst – han er urørlig – en Meijin. Det er den bedste lejr jeg nogensinde har haft med ham. Han bliver 70 i januar 2008, og han bevæger sig stadig utroligt yndefuldt, kraftfuldt og hurtigt – man kan ikke forstå det uden at havde set det med egne øjne. Han ER essensen af kampkunstens hjerte og udførsel – han er ét.
Soke Sensei Tonegawa bekendtgjorde efterfølgende følgende gradueringer:
Yamana no Itotani Elisabet Hisa:
- 3.kyu, brunt bælte, Yakami-ryu Karate-do, – samt en liste med vigtige ting at arbejde på.
Yamana no Itotani no Kimu, Sodenke Sensei;
I Yashin Mon.Yakami no Taijutsu;
- INKA “Mysterious great grandmaster of the martial arts”, Makimono
Samt tillægsgrad i del curriculum, Yakami-ryu Iai- og Kenjutsu,;
- Nuki-ai; 8.dan, Menkyo Kaiden, Makimono
Og tillægsgrader i Yakami-ryu del curricula´er;
- Yakami-ryu Taijutsu, Menkyo Kaiden 8.dan
- Yakami-ryu Karate-do, Menkyo Kaiden, 8.dan
Andet:
Bujitsu Kodosoku kai er det samlede navn på hele SST organisationen og systemerne. Jokokan er navnet på alle Yakami-ryu dojoerne i hele verden.
Yashin Mon. Yakami no Taijutsu er navnet på den samlede paraply af kampkunstsystemer, som trænes i Jokokan.
Kampsportssystemet anvender hovednavnet; Bujitsu Kodosoku kai og deres egen organisations navn, f.eks. Genshi-kan i Danmark. Det var derfor også en STOR glæde at få at vide, at Jess Petersen og Steen Petersen fra vores SST søsterorganisation i Danmark; GENSHI-KAN, i medio april 2007, henholdsvis var blevet gradueret og tildelt graderne 7.dan og 6.dan, Gensei-ryu Karate-do. Et STORT tillykke herfra Jokokan Danmark!
