Vinterlejr med 150 entusiaster

Af Jokokan Honbu

Årets vinterlejr var Jokokans 16´ende vinterlejr i rad. Med over 100 tilmeldte deltagere i alle aldre og et entusiastisk heppekor af forældre, bedsteforældre, søskende, onkler og tanter på sidelinien, blev lejren en intensiv pensumtræningslejr men i en munter og venlig atmosfære, som vi i Jokokan er kendt for. I Jokokan har vi et værdisæt, hvor vi anerkender andres kunnen og indsats i en gensidig respekt og accept af hinanden, uanset køn, race, alder og politisk overbevisning. I Jokokan er der plads og respekt til alle.

Denne vinterlejr havde Kimu Sensei planlagt således, at pensum indenfor de inddelte gruppers grader, blev trænet målrettet og intensivt. Men således at der også var mulighed for, at træne med lavere og højere bæltegrader end én selv under lejren. Efter den fælles opvarmning var der fællestræning under Kimu Sensei´s ledelse i de indledende trin til en bedre Mai-ai forståelse (afstand/bevægelse/tid) under nogle partnerskabs øvelser. Dette var ét af hovedfokuspunkterne for den let øvede gruppe med mere end 2 års træning bag sig. Hovedfokuspunkterne for alle var korrekte stillinger og bevægelse i disse.

Efter fællestræningen foregik undervisningen i to sale med en gruppeopdeling efter grader i fem grupper, med hver deres instruktør-team. Dette for at hver gruppe målrettet kunne udfordres og træne i deres specifikke Yakami-ryu Gensei Karate-do pensum. Dette betød også, at Kimu Sensei denne vinterlejr havde fravalgt Ukemi (faldteknik) træning for at fokusere koncentreret på de valgte hovedpunkter.

Alle Jokokan Honbu-dojo lejre kulminerer normalt altid i en gradueringssession. Denne gang var der indstillet 68 til graduering af deres respektive lokale skoles chefinstruktør. To yderligere blev indstillet under lejren af Kimu Sensei. Efter gradueringssession, votering og navneopråb for bestået eller indstillet til sommer graduering, havde lejrudvalgets Karina igen i år bagt 150 velsmagende fastelavnsboller, som ivrigt blev spist og skyllet ned med vores sponsorkaffe fra BKI.

Årets 2006 vinterlejr forløb igen efter den til hver Jokokan lejr udarbejdede drejebog, og 150 glade og tilfredse deltagere kunne med et smil på læben holde en velfortjent weekend efter et strålende arrangement.

To kunne dog ikke holde fri endnu; dette var JDK Operations (Kimu Sensei og Jens Shihan), som efterfølgende afholdt en Jokokan arbejdsdag, som først sluttede sent lørdag aften. JDK Operations var dog enige om, at dette var endnu en velfungerende og fantastisk Jokokan træningslejr, som er et levende bevis på, at Jokokans værdisæt og vejledende principper fungerer i bedste velgående og samklang.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

login