Af Jokokan Honbu

Med 125 tilmeldte deltagere og over 60 tilskuere i løbet af træningslejren, var dette den største Jokokan Honbu-dojo pensum træningslejr til dato. I det sædvanlige høje tempo, men gode stemning, blev træningslejren afviklet først med Ukemi (faldteknik) i tre hovedgrupper og på seks måttearealer, efterfulgt af en relevant inddeling i fire hovedgrupper, som blev fordelt på to sale.

Hver hovedgruppe fik tildelt et instruktørteam med en bunden opgave. Der blev undervist i udvalgte dele af pensum til alle grader, således at alle blev udfordret, men også fik opnået en erkendelse af, at “alle kan meget mere end de påbyder sig selv”. Der blev trænet både kihon, kumite og kata – basis teknik, arrangeret kamp og figurøvelser.

Træningslejren afsluttedes med en gradueringssession for alle forhåndsindstillede, samt de som blev indstillet i løbet af lejren. Der er ingen tvivl om, at denne træningslejr igen fik meget fin feedback og score på alle parametre. Men mange tænker måske ikke over, hvor megen forberedelse der ligger bag.

Som I alle ved, så bidrager og arbejder alle instruktører og bidragsydere i Jokokan frivilligt og ulønnet, men med en meget høj moral og motivation til, at virkelig at gøre en forskel for andre mennesker, samfundet og i sidste ende også for dem selv igennem uselvisk arbejde, der måske ikke altid bliver anerkendt og belønnet efter fortjeneste og det arbejde, der egentlig ligger bag. Derfor en lille beskrivelse af, hvordan en Jokokan træningslejr bliver skabt.

Træningslejrens planlægning begynder 1-1½ år før med, at Kimu Sensei planlægger alle Jokokans aktiviteter til året efter og sørger for, at alle disse aktiviteter også har et lokale at blive afviklet i. Denne “kabale” bliver derefter godkendt af forbundsbestyrelsen og Honbu-dojo.

Ca. 2 måneder før træningslejren går Kimu Sensei i gang med finplanlægningen for træningslejren og dens afvikling ned til mindste detalje. Heri indgår også en analyse af, hvilke ting som kunne gøres bedre, baseret på sidste træningslejrs afvikling og feedbacks, således en løbende kvalitetsforbedring og optimering finder sted.

Dette kommunikeres ud til hele instruktørgruppen 2-4 uger før træningslejrens afvikling. Ca. 8 uger før træningslejren afvikling udsender Lejrudvalgsformanden en forinvitation til alle skoler, som følges op ca. 2-3 uger senere af den rigtige indbydelse med tilmelding.

Løbende er der en opdaterings- og afstemningskommunikation imellem Kimu Sensei og Lejrudvalgsformanden, således alt leder i den rigtige retning.

Hver skolechef og hans instruktører har deres ansvar for, at fortælle ærligt om fordelene ved at deltage i træningslejrene, og få så mange af deres skoles elever med på disse lejre, således at skolens elever kan høste fordelene deraf.

Når Lejrudvalgsformanden har fået alle tilmeldinger og inddelt dem i kategorier givet af Kimu Sensei, sender han disse til Kimu Sensei og lejrkassereren. Lejrkassereren går derefter i gang med opfølgning af korrekte og rettidige betalinger. Mens Kimu Sensei går i gang med den allersidste finplanlægning, herunder at opdele i korrekte deltagerhold og instruktørteams, tema og træningsindhold, hvordan linien og afviklingen skal foregå o.l. Intet bliver overladt til tilfældighederne. Dette kommunikeres ud til alle instruktørteams 2-4 dage før lejrens afvikling.

40-60 minutter før træningslejren afvikling, afholdes der et instruktørteam møde, hvor Kimu Sensei briefer alle instruktørteams om linien på lejren og hvordan instruktørerne skal forholde sig til forskellige situationer, – fra glædelige til katastrofale situationer. Der vil altid være back-up planer involveret.

Efter lejrens afvikling indsamles oplysninger og feedback fra alle deltagere, således denne feedback kan anvendes konstruktivt til den næste lejr – den evige forbedringsspiral.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login