Af Jokokan Forbund
Det er en fornøjelse at byde velkommen til omkring 90 nye Jokokanere i Jokokan Danmark Forbundet. Forbundet har nu rundet omkring de 400 aktive såvel som passive medlemmer, hvilket er en 10-dobling eller 1.000 % stigning i løbet af de sidste 4 år.
Der er ingen tvivl om, at denne succes skyldes åbningen og udviklingen af organisationen Jokokan og Bredde Yakami-ryu Gensei Karate-do, fra en super elitær lille organisation til en organisation med “Plads til alle – eliten såvel som motionisten”.
Samt tillige en nu klar ansvarsfordeling af opgaver imellem det demokratiske forbund Jokokan Danmark, Medlem af Jokokan Europa, og systemerne i Jokokan Honbu-dojos.
Den største Jokokan skole er nu Jokokan Ballerup Karateskole, som på tre år er vokset 1.500 % til nu ca. 150 medlemmer. De resterende ca. 250 medlemmer fordeler sig på Jokokans fem andre skoler; Slagelse, Korsør, Frederiksberg, Amager og Honbu-dojos, som også er vokset betragteligt de sidste par år.
Endnu engang velkommen til de ca. 90 nye Jokokanere!