Af Jokokan Forbund
I vores bestræbelser på at yde stadig bedre service til Jokokans medlemmer og andre der med interesse bruger tid på at læse vores hjemmeside har vi forbedret aktivitetskalenderen med 3 væsentlig mere overskuelige oversigter. Oversigterne er meget udskrivnings venlige og er med 4 enkelte knapper rettet direkte mod disse 4 medlemsgrupper:
Graduering:
Dem der skal til graduering/fysisk test og ønsker en hurtig oversigt over netop disse datoer.
10.kyu – 5.kyu.
Dem der har graden 10.kyu – 5.kyu og ønsker at se hvilke aktiviteter der der er planlagt specielt for dem.
4.kyu – 7. dan
Dem der har graden 4.kyu – 7.dan og ønsker at se hvilke aktiviteter der der er planlagt specielt for dem.
Oversigt 2003.
Den traditionelle fulde oversigt over samtlige aktiviteter planlagt i Jokokan regi for år 2003.
Oversigtskalenderne udgør en optimering af service igennem een forbedret oversigt over de faktiske aktivitetsudbud pr. medlemsgruppe p.t. og som man kan se på 2003 oversigterne, er antallet af aktiviteter i de individuelle medlemsgrupper nede på hhv.:
- 5 graduerings aktiviteter
- 9 aktiviteter for 10.kyu – 5.kyu
- 15 aktiviteter for 4.kyu – 7.dan
Den totale aktivitetskalender er ekstraordinær fyldig netop i år 2003 med hele 3 ekstra kurser i forbindelse med Soke Sensei Tonegawa træningslejren (1 kursus for 10.kyu-5.kyu og 2 kurser for 4.kyu-7.dan).
Jokokan har i år 2001/2002 været igennem en forandringsproces, hvor vi har gjort op med myten omkring “Den hvide Japaner”, den europæiske Super Elite elev der er mere japansk end en japaner – fordi i Jokokan er der plads til alle og dette skal afspejles i såvel service som aktivitetsniveau og økonomi.
Aktiviteter og Økonomi
Det er heldigvis ikke dyrt at deltage i Jokokans aktiviteter og vi har tidligere lavet en beregning over den økonomiske belastning over tid for en Super Elite elev. Forudsætninger for denne udregning er følgende:
- Eleven deltager i ALLE udbudte aktiviteter.
- Eleven består ALLE gradueringer iht. de gennemsnitlige beskrevne tider i pensum pr. grad.
- Eleven deltager på ALLE tilhørende pensum-kurser, træningslejre, inkl. årligt forbundsgebyr.
- For instruktører er der ikke tillagt udgifter ifm. med Soke Sensei´s træningslejr hvert andet år, og ifm. med Japan T-lejr 2004.
- Tilskud fra det offentlige er IKKE medtaget.
- Individuelle tilskud fra medlemmets skole er IKKE medtaget.
Beregningen viste for hhv. en Super Elite elev og en normal elev, at den gennemsnitlig økonomiske belastning pr. måned udgjorde
Udbudet af aktiviteter i de ovenstående medlemsgrupper er nøje afstemt med antallet af medlemmer i den enkelte medlemsgruppe og antallet af kvalificerede instruktører – Du bestemmer selv, hvor langt du vil nå i år 2003!