Af Martin E. Hansen, Medlem indtil 2018
Mange af Jer har muligvis kigget på aktivitetskalenderen og set følgende “Specialtræning – chefinstruktør M. Hansen af Kaicho og Shihan-dai”, men hvad dækker det over ? Er det hemmelige og mystiske discipliner som at flyve, julemandstræning, kaste med mel (gammelt ninjatrick) og andre absolut nødvendige teknikker ? NEJ – men næsten !!. Det dækker selvfølgelig over almindelig træning, som vi har det på T-lejrer osv. men også personlig mental træning. Det sidste er yderst interessant og vil være emnet for denne artikel, hvor jeg vil beskrive en dag med specialtræning under Kimu Sensei’s tunge vinger !
Klokken er 13.30 tirsdag d. 7. januar, sneen ligger tungt over det danske land, men jeg skal af sted til specialtræning hos Kimu Sensei kl. 15.00 og kører derfor i god tid. Turen til Egebjerg i Ballerup forløb meget gnidningsløst, jeg nærmest skøjtede af sted på brede fælge og lavprofil (har ikke haft tid til at skifte til vinterruller). 14.58 ringer jeg på døren hos Kimu Sensei. Det er altid rart at være i god tid, jeg har godt nok ikke hørt at der er Jokokan præmier for at komme for sent til specialtræning, men man ved aldrig !! Specialtræningen starter med en absolut nødvendig disciplin i Jokokan – indtagelse af kaffe og kage. Vi skal have tiden frem til kl. 16.45 slået ihjel, sædvanligvis vælger Kimu Sensei at fokusere på mine personlige problemer og tanker – man kan da heller ikke skjule noget !!!! Men efterhånden er mine problemer ikke så store mere (det har også taget sin tid og kostet blod, sved, tårer, frustrationer) så samtalen blev hurtigt drejet over imod min fremtid i Jokokan og Yakami. For ikke at gøre forventningerne til mig selv for store lagde vi ud med at tale om min fremtid som 5.dan og overgangen til Menkyo, det er jo rart at have noget at stile imod. Vi talte også en del om hvad der rører sig i Jokokan generelt og i de enkelte skoler samt de tillidsposter jeg nu besidder og deres funktion, men mere om dette i fremtidige artikler. Pludselig er tiden fløjet af sted og vi forlader Kimu Sensei’s hjem og skøjter ned til Egebjergskolen, hvor vi også skal møde Jens Shihan kl. 16.45. Det var ideen at vi skulle træne på skolen, men da vi kommer frem viser det sig, at skolen var lukket vistnok på grund af terminsprøver. Vi kunne have øvet forskellige teknikker på skolens inventar for på den måde at have skaffet os adgang til træningsfaciliteterne, men vi valgte at slå koldt vand i blodet. Næste problem viste sig at være Jens Shihan’s unikke evner som tracker !!! Vi havde endnu ikke set noget til ham og tyede til mobiltelefonen, hvor vi erfarede han var faret vild inde på skolens område (det var godt nok også mørkt og han har ikke boet så længe i Ballerup). Det endte med, at træningen blev aflyst og Kimu Sensei besluttede sig for, at vi tog noget mere teori på hans adresse i stedet for. På vejen tilbage (ca. 800 m.) løb vi ind i et trafikkaos, med en kæmpe kø af biler, vi troede der var sket et alvorligt uheld eller lignende, men gæt hvem der i en stor sølvgrå Audi blokerede en hel vej, mens han snakkede i mobiltelefon ? var det en tysker ? – nej, var det en gammel cigarrygende mand ? – nej, var det Jens Shihan ? – JA !!!!. Noget forvirrede, og efter at Jens Shihanhavde fundet parkeringsplads til sin bil i nabolaget, måtte vi hellere drikke noget mere kaffe.
De næste par timer udviklede sig til en meget dybdeborende samtale omkring, hvordan man udvikler sig indenfor Yakami, personligt kunne jeg ikke bidrage med ret meget, men jeg kunne tage ved lære af, hvad to meget erfarne kampkunstnere havde at sige. Det var ganske rart at to personer kunne bidrage med deres erfaring, og det rørte mig dybt da det gik op for mig, at det alene var for min skyld og for at jeg ikke skulle begå samme “fejl” som de havde gjort. Det viser det der bør afspejle alt og alle i organisationen – vi er til for hinanden og vi hjælper hinanden. Stor respekt og en særlig tak til Kimu Sensei og Jens Shihan der foreløbig har betydet meget i min udvikling både indenfor Yakami og på det personlige mentale plan, men det er jo det samme !!!! En begivenhedsrig dag sluttede kl. 18.30, hvor jeg mentalt proppet kunne vende næsen mod Slagelse og Korsør og vejre den nye “morgenluft”, der vil bringe mig videre ud i den uvisse fremtid og mod nye mål der skal opfyldes.
Jeg håber ovenstående har vagt alle læseres interesse og forøget træningsiveren i de forskellige skoler. Fortæl andre om artiklen så vi kan få bedre udnyttelse af hjemmesiden. I den kommende tid vil jeg præsentere jer for en føljeton på 3 artikler, der dækker min personlige udvikling og træning om mod 1.dan Yakami Taijutsu. I kan godt begynde at glæde Jer, artiklerne vil rykke ved alles opfattelse af, hvad Jokokan og Yakami også kan være.
