Af Jokokan Forbund
Motion giver os ikke blot fysisk og psykisk overskud i en ofte hektisk hverdag, men føjer beviseligt nu også flere år til vor livslængde. Det lægevidenskabelige tidsskrift “The New England Journal of Medicine” offentliggjorde en undersøgelse imellem sammenhængen af fysisk form og livslængde. Der var en hel klar sammenhæng, uanset om de 6.213 undersøgte personer havde været raske fra begyndelsen eller havde lidt af hjerte & karsygdomme. Undersøgelsen viste, at dårlig fysisk form er en lang større risikofaktor for at dø før tiden, end livsstil sygdomme som overvægt, højt kolesteroltal og -blodtryk, diabetes og rygning.
Denne undersøgelse understøttes bl.a. af en dansk undersøgelse fra Københavns universitet af 32.000 danske mænd og kvinder. Denne undersøgelse konkludere yderligere, at det f.eks. ikke er overvægt i sig selv som er hovedproblemet, men at overvægten er et symptom på mange års inaktivitet og dårlig ernæring, der så igen forøger risikoen for at dø af livsstilssygdommene. Det interessante er, at overvægtige i god fysisk form, ingen overdødelighed har.
Mange videnskabelig forsøg og erfaringer viser desuden, at psykomentale faktorer, såsom koncentrationsevne, selvbevidsthed, psykisk belastning og udholdenhed, stressniveau, hormonelle forstyrrelser og svækkelser i immunforsvaret påvirkes positivt i takt med den fysiske og psykiske forbedring. Tillægger man dertil en fornuftig ernæring, understøtter dette yderligere dette resultat.
Struktureres og målrettes denne fysiske, psykiske og spirituelle træning efter ens egne ønsker, motivation og vilje, kan dette give fantastisk positive resultater – indre som ydre.
Dette kan vi tilbyde i Jokokan, da vi er i besiddelse af en omfattende viden og erfaring på dette område. Vi er så heldige i Jokokan, at vi både har en opdateret viden og erfaring videnskabeligt, som alternativt på disse områder.
Jokokans motto er “At skabe hele og glade mennesker, og der er plads til alle”. Dette øver og stræber vi efter at gøre, og udøve i alle vores skoler hele tiden.
Den mentale og spirituelle rygrad i Jokokan er Yakami-ryu RYUGI. Ryugi er værdi- og det filosofiske grundlag, baseret på otte kræfter og 12 principper. RYUHA er det tekniske system og den fysiske og mentale rygrad i Yakami-ryu. I Yakami-ryu hænger Ryuha og Ryugi uløseligt sammen, som mørke og lys.
Ryuha, som er det tekniske system, giver fantastisk fysisk som psykisk motion og udfordring. Udviklingen af Yakami´s teknikker har pågået i over 1.000 år, og foregår til stadighed, da alting kan gøres mere optimalt i dag end i går. Foruden en kontinuerlig forbedring af balance, koordination, fysisk og psykisk velvære og form, vil man hurtigt opleve en markant forbedring i vejrtrækning og puls, da hjerte og kredsløbssystemet hurtigt tilpasser sig træningen. Dette vil ske efter 4-6 ugers konstant Yakami-ryu træning. Musklernes kapacitets udvikling er derimod lidt langsommere, men efter typisk 3-5 måneders træning vil man se en meget tydelig forskel ved konstant Yakami-ryu træning. Og efter yderligere nogle måneders konstant Yakami-ryu træning vil smidigheden og styrken udvikles markant i sener, brusk og skelet.
Denne forskel i udvikling af kroppens forskellige komponenter, ligger til grund for de fleste skader i et opbygningsforløb. Jokokans erfarne instruktører er meget opmærksomme på dette, så kroppen livet igennem kan udvide sine grænser for styrke, smidighed og udholdenhed. Hver enkelt menneske har dog sin naturlige grænse, både i mål over tid og “genetisk”. Genetisk har hvert menneske en grænse, når det gælder iltoptagelse, muskeltype, reaktionshastighed, koordinationsevne osv., men også i mål set over menneskets livscyklus af prioriteringer, ansvar og interesseområder.
Dette er der også plads til i Jokokan. Vi har dog én regel i Jokokan, og det er; “At viden forpligter”.
Ethvert Jokokan medlem, som opnår en unique viden forventes, at videregive denne til alle som ønsker denne viden. På denne måde vil vi vokse og udvikles sammen, og så mange som muligt kan få glæde af hinandens viden og indsigt.
Alle mennesker har noget at tilbyde, og alle mennesker har noget at modtage.
Jokokans fysiske og mentale træningspakker
Vi har i Jokokan Forbundet opdelt den fysisk og mentale træning i to træningsdele efter hver enkelt Jokokaners mål, motivation og vilje:
- Primær træning er Yakami-ryu Karate-do
- Sekundær træning er Yakami-ryu Taijutsu
- Tertiære supplerende træning
I Foreningen for Yakami-ryu Taijutsu, Honbu-dojo er prioriteringen imellem den primære og sekundære træningsdel omvendt.
Vi har igennem 1½ år afprøvet forskellige sportslige testpakker til brun- og sort bælte gradueringer, som en tertiær supplerende træning. Vi har anvendt princippet om kombinationstræning eller populært sagt; Cross-træning, som kombinere forskellige øvelser og idrætsdiscipliner, da denne alsidige træning kan give stærkere muskler og færre belastningsskader.
Disse testpakker har desuden følgende formål:
- Opbygge en fysisk som psykisk form og udholdenhed
- Opbygge en konstant disciplin under opbygnings perioden
- Gennemføre krav efter flere forudbestemte minimums mål
- Sikre at graduanten har den fornødne form, psykisk som fysisk til, at gennemføre Jokokans totale shiai (frikamp) med en god indsats, indstilling og holdning
- Sikre at graduanten har viljen til at gennemføre og dette oftest medfører en eller anden form for personlig “sejr og opmuntring” til, at overskride egne negative fastsatte grænser
- Vedligeholde et vist niveau af fysisk form imellem gradueringerne, og sikre at “hvad man endnu ikke har i teknik, kan psykisk og fysisk på kort sigt kompenseres igennem god fysisk og psykisk form”
Hvem har vi testet de sportslige pakker på?:
- Brunbælte aspiranter (4.kyu)
- Brunbælter (3.kyu – 1.kyu)
- Sort bælter (1. – 3.dan)
- Sort bælter (4.dan – 6.dan)
- Sort bælter (7.dan – 10.Dan)
- Aldersgruppen (15 år – 41 År)
- Medlemmer uden længere forudgående erfaring med fysisk “topforms træning”
- Medlemmer med længere forudgående erfaring med fysisk “topforms træning”
Vi er nået frem til følgende fastsatte krav for Yakami-ryu Karate-do udøvere:
Regler:
- Alle øvelserne udføres lige efter hinanden
- Bronze-cirklen skal udføres korrekt 3 gange og sammenlagt indenfor 12 minutter
- Coopers løbetest skal udføres indenfor 12 minutter
- Det er tilladt at indtage væske imellem hver af de 3 deløvelser. Der må maksimalt være 3 minutters pause imellem hver øvelse
- Coopers test : Løb eller svømning eller cykel i motionscenter /træningscenter
- Coopers test er ens for alle aldersgrupper og er minimums distancer indenfor 12 minutter. Ved andre løbetest er der afsat maksimum 5 minutter pr. kilometer.
- Der tillægges 1 minut pr. kilometer for Old boys/girls (36-45 år) og og 2 minutter pr. kilometer for Wonder boys/girls (46-90 år)
- Den fysiske test skal bestås imellem 1-3 uger før gradueringstesten
Supplerende vejledning i gældende gradueringspensum
Supplerende information:
- Testpersonerne udførte bronzecirklen på imellem 3.5 til 8 minutter
- Testpersonerne anvendte 4.0 – 5.0 minutter pr. km.
- Testpersonerne anvendte et veltilrettelagt træningsskema i 4-6 måneder inden testen
- Testpersonerne kunne før optræningsforløbet løbe maksimalt 700 m til 42 km.
Vi er nået frem til følgende fastsatte krav for Yakami-ryu Taijutsu udøvere:
Regler:
- Alle øvelserne udføres lige efter hinanden
- Cirklerne skal udføres korrekt 3 gange og sammenlagt indenfor 12 minutter
- Det er tilladt at indtage væske imellem hver af de 3 deløvelser. Der må maksimalt være 3 minutters pause imellem hver øvelse
- Ved løbetest er der afsat maksimum 5 minutter pr. kilometer.
- Der tillægges 1 minut pr. kilometer for Old boys/girls (36-45 år) og og 2 minutter pr. kilometer for Wonder boys/girls (46-90 år)
- Den fysiske test skal bestås imellem 1-3 uger før gradueringstesten
- Supplerende vejledning i gældende gradueringspensum
Supplerende information:
- Testpersonerne udførte bronzecirklen på imellem 3.5 til 8 minutter
- Testpersonerne udførte Sølvcirklen på imellem 3.9 til 9 minutter
- Testpersonerne udførte Guldcirklen på imellem 4.4 til 11 minutter
- Testpersonerne anvendte 4.0 – 5.0 minutter pr. km.
- Testpersonerne anvendte et veltilrettelagt træningsskema i 5-9 måneder inden testen
- Testpersonerne kunne før optræningsforløbet løbe maksimalt 700 m til 42 km.